Månedens klumme

November

SMOOTHIE - DET FLYDENDE GULD

November er tiden, hvor solen hænger lavt, efterårets klare farver frister til gåture eller indendørs hygge, og vinterens komme kræver varmt tøj, lune drikke og madvarer, der kan holde immunforsvaret i top. Immunforsvaret vil gerne styrkes af en masse grønsager, bær og frugt, som kan spises i alle dagens måltider.
Til tider er det lettere at ”spise” sine grønsager flydende, og fordelen er ikke kun, at det er hurtigt at tilberede, nemt at spise eller drikke, men også at tilberedningen giver uendeligt mange muligheder og variationer.

Spinat, avocado, spirer, pærer og en håndfuld græskarkerner lyder som ingredienser til en god salat, men tilføres der lidt mælk eller plantemælk og det blendes sammen, så er det pludseligt blevet til en grøn, cremet smoothie, et fuldgyldigt måltid, der både indeholder gode fedtstoffer, kulhydrater, fibre og mange fytostoffer (plantestoffer). Med ”det flydende guld” kommer du også meget lettere op på 600 g grønsager, bær og frugt om dagen.

Smoothies kan give lette og enkle måltider og tilberedes både til morgenmad og frokost eller mellemmåltider. Har du været til træning, så er det godt at fylde op med en smoothie. Du kan bruge ovenstående ingredienser (spinat, avocado etc.), tilføre en banan og proteinpulver og blende det hele - så har du masser af næring til din krop. Hvis du vil ”rense” din krop, så er smoothie en nem måde at hjælpe kroppen. Alle grønsager har en afgiftende virkning på kroppen, især broccoli, avocado, agurk, ingefær og blåbær er guf for din leverafgiftning.

Hvis du holder din smoothies i én farveskala, så får den de smukkeste farver, og samtidigt kan du holde styr på deres sundhedsmæssige fordele. Farverne på frugt og grønt er direkte forbundet med, hvilke næringsstoffer de er rige på. Det er altid godt at spise farverige grønsager, frugter og bær, da farven er indikator for, hvor mange fytostoffer der er i. Fytostofferne virker som kraftfulde antioxidanter, der nærer og beskytter din krop og modvirker inflammation i kroppen. Mørkegrønne grøntsager er fx rige på jern, K-vitamin, beta-karotin og klorofyl. Du kan sagtens komme frosne grønne grønsager i din smoothie. Frossen spinat, broccoli eller ærter kan blendes godt og grundigt med, så man hverken ser eller smager grønsagerne. De frosne grønsager gør faktisk bare din smoothie mere cremet og fremhæver sødmen fra bær og frugt. Frisk bladgrønt (persille, babyspinat etc.) kan også sagtens komme i en smoothie.

Gule og orange frugt er rig på C-vitamin og flavonoider. Røde og lilla grøntsager, bær og frugter indeholder plantestofferne carotener, anthocyaniner og lycopen. Alle er de med til at give de smukke farver.

For at din smoothie skal blive nærende og energifyldt, og ikke blot en ren sukkerbombe, så bør den indeholde en balance mellem frugt, grøntsager, proteiner (mandler, nøddesmør, frø, skyr eller proteinpulver), fedtstoffer (avocado, hørfrøolie, valnøddeolie eller macadamianøddeolie) og krydderier (kanel, ingefær, gurkemeje). Du kan også komme lidt havregryn i din smoothie, for at gøre den mere bastant og mættende. Den bitre smag fra kakaopulver, kakaonibs eller mørk chokolade kan give et perfekt modspil til sødmen i smoothien. Er du til lakrids, så kan det også tilsættes, lige som grøn te også kan tilsættes i små mængder. Banan og tørrede dadler kan tilføre din smoothie sødme.

Oktober

MAD TIL EFTERÅRET

Efteråret byder på et festfyrværkeri af delikate råvarer - græskar, brombær, friske hasselnødder, porrer, rødbeder, grønkål, havtorn, æbler og pærer, og skoven er fuld af svampe. Alt kan tilberedes til de lækreste, delikate efterårsretter. Maden tilberedes over lang tid, simrer på komfuret eller bager i ovnen, og efterårets vildtkød egner sig fint til en lækker efterårsmiddag fx ovnstegt vildsvinesteg serveret med rodfrugter og syltede tomater. Eller en klassisk boeuf bourguignon med oksekød og duft af timian og laurbærblade serveret med gratineret jordskokmos, og en enkel æblekage til dessert serveret sammen med vaniljeis eller flødeskum.

SVAMPE & KANTARELLER pryder skovbunden, og har du ikke mulighed for selv at samle svampe, så har Grøntafdelingen hos Dalgaard et stort udvalg af svampe som fx portobello svampe, shii-take svampe, enoki og markchampignon. I Dalgaard finder du også et udvalg af tørrede svampe. Svampe kan tilberedes som en panderet af stegte løg og svampe, der blandes med tern af stegte jordskokker, pastinak, gulerødder og kartofler, og serveret med et spejlæg på toppen. Eller svampene kan være en ingrediens i bolognese, for svampe og pasta klæder hinanden rigtigt godt.

De NYE DANSKE ROSENKÅL kommer, og de kan varieres på utallige måde. Ikke alle elsker rosenkål, men de kan sagtens tilberedes både i hovedretter og som tilbehør, så de smager dejligt, uden at de smager alt for kål-agtigt.

KNOLDSELLERI er heller ikke elsket af alle, men kan tilberedes nemt og delikat, ved at skære den skrællede knold ud i stykker der er på en lillefingres tykkelse og længde. Derefter steges de i olivenolie, til de er gyldne og sprøde og drysses med salt og peber

TORSKEN kan igen spises, man siger jo at torsken bør spises i de måneder, hvor der er R i månedsnavnet. Der er torsken fast i kødet, med smag af frisk fisk og hav og en let stegning eller dampning klæder den.

De små og store smukke, orange GRÆSKAR må heller ikke glemmes. De smager vidunderligt fyldte eller skåret ud og bagt i ovnen med lidt olie og soja – eller de kan naturligvis udhules, som de bliver til Halloween, hvor de bliver til de mest frygtindgydende hoveder, der møder en ved hoveddøren.

Har du tid og lyst til at BAGE, så indbyder efterårets rusk og blæst - og børnenes efterårsferie til det, og duften vil sprede sig i hele huset, og hvem kan modstå et stykke nybagt brød eller en kage.

September

NY START - NY ENERGI

For langt de fleste er hverdagen i gang igen, efter at Danmark har nydt sommervarmen i ugevis. Din krop bruger meget energi til skolegang, studier, arbejdsliv, sport og fritidsinteresser. Ny energi - og nok energi kræver optimal mad, der stimulerer stofskiftet og holder blodsukkeret stabilt. I tillæg giver ”powerfood” pænere hud og færre rynker, stærke knogler og et skarpt syn. Desuden viser flere undersøgelse, hvor vigtigt det første måltid på dagen er. De, der spiser morgenmad, har som oftest mere energi, lettere ved at holde vægten, bedre koncentration og tendens til at dyrke mere motion. Selv små forandringer i hverdagen giver dig mere energi, fylder lagrene af vitaminer og mineraler, giver en bedre forbrænding og en mave der bare fungerer. Lige så vigtigt er, hvordan vi indtager vores mad. Et måltid er ikke bare noget der skal overstås, men bør være forbundet med noget hyggeligt, behageligt og rart.

MORGENMAD MED ENERGI

Din morgenmad må meget gerne indeholde protein, fibre, frugt/bær og/eller grøntsager og sunde olier. Morgenmaden er det første måltid efter natten, så kroppen har brug for brændstof, og protein er en perfekt kilde til den energi, der er brug for efter en god nats søvn. Proteiner kan fx være æg, magert kød, mandler, kerner, nødder, quinoa, ost eller mælkeprodukter. Fibre er vigtige, fordi de stimulerer fordøjelsen, giver næring til de sunde bakterier i tarmfloraen og hjælper til at holde hormoner i balance. Fibre får du fra fuldkornsbrød, nødder, frø, bær og grønsager. Et tredje element er frisk frugt, bær og grønt, som giver tusindvis af sundhedsfremmende stoffer, der har antioxidant, anti-inflammatoriske, immun støttende effekter. Læg fx asparges i din omelet eller kom bær i din yoghurt eller smoothie – det giver også flotte farver til dagens første måltid. Endelig de sunde olier som findes i avocado, nødder (mandler, valnødder, pekan etc.) og frø (hør, chia, sesam). Disse olier reducerer inflammation, hjælper med at kontrollere blodsukkeret og støtter immunsystemet.

En morgenmad kan fx bestå af:


Æg med sauteret grønt og avocado
Smoothie af bær, kerner, avocado etc.
Yoghurt med frugt/bær og en lækker mysli
Havregryn med bær og nødder


FRØ

Tag ikke fejl af størrelsen, for selv det mindste frø kan give et kæmpe boost til kroppen. Frøene er små sundhedsbomber, der sætter skub i fordøjelsen, indeholder et væld af mineraler og antioxidanter, sunde fedtstoffer og proteiner og så giver de en fantastisk smag til maden. Tænk blot på et solsikkefrø, som rummer alt det der skal til, for at en solsikkeplante kan blive tre meter høj og kan vende hovedet mod solen. De sunde omega-3 fedtstoffer i frøene er vigtige for, at hjernens celler kan fungere og virker forebyggende mod depression, koncentrationsbesvær og demens.


BERKES: de fleste forbinder birkes med toppen af et rundstykke, men frøet kan meget mere. Det kan anvendes i både kager og muffins og giver en fin lille knasende oplevelse. Du kan også vende et stykke laksefilet i birkes. Frøet er rigt på jern, der er vigtig for kroppens vitalitet og kalk, som primært findes i vore knogler og tænder.

 


CHIAFRØ: blev først kendt som fuglefrø, men blev senere også menneskeføde, så vi kan have glæde både af frøets næringsværdi og dets anvendelse fx i brød, grød, smoothie - eller frøene kan ristes let og drysses på salater. Chiafrø indeholder også de sunde omega-3 fedtstoffer.

 


SESAMFRØ: giver en stor del af dit behov for kalk, magnesium og jern. Frøene giver smag til både brød, supper og salater. Frøene kan købes knuste som tahin, bedst kendt som ingrediens i hummus.

 


GRÆSKARKERNER: er fyldt med protein, og giver derved mæthedsfornemmelse. Desuden indeholder græskarkerner zink, et mineral med flere hundrede virkninger, bl.a. er det med i sårheling (du kender sikkert zinksalve), børn og unge bruger zink, når de vokser og for mænd er zink med til at forebygge prostataproblemer. Drys kernerne i bagværk, på salater eller blend dem med i en salatdressing. Græskarkerner kan ristes let på en tør pande, til de ”popper” op, derved får de en mere nøddeagtig og rund smag.

 


PINJEKERNER: har gode fedtstoffer og proteiner og en stor mængde E-vitamin, som du bl.a. bruger til din hormonbalance, til huden og så virker det som en kraftig antioxidant. Pinjekerner kan drysses på salater eller bruges i pesto. Smagen bliver mere nøddeagtig, hvis de ristes let på en tør pande.

Juli/august

KULINARISK REJSE GENNEM EUROPA

En kulinarisk rejse gennem Europa kan give de mest fantastiske madoplevelser til stor glæde for både syns- og smagssansen. Hvert lands specialiteter, traditioner og rigdomme ses både hos bageren, slagteren, ostespecialisten og vinavleren. Og uanset om man befinder sig i Holland, Spanien, Grækenland eller England, så har landet kulinariske specialiteter, retter og drikke, som er en væsentlig del af landet kultur. Til eksempel afspejler Grækenland essensen af middelhavskøkkenet, der med sin brug af olivenolie, friske grønsager, salater og fisk i høj grad er blevet synonym for sund mad, eller Spanien hvis kogekunst er baseret på friske grønsager, frugter og mandler samt fine, kraftige olier. Selv om du holder ferie i Danmark kan du sagtens få oplevelsen af Europas madkultur, for hos Dalgaard finder du alle de specialprodukter, der skal til for at tilberede et måltid med smag at sydens køkken.

BRØD & BOUILLABAISSE FRA FRANKRIG

Der vel ikke noget andet land, hvor det at spise og drikke betragtes som et så naturligt udtryk for landets kultur, som i Frankrig. Det er naturligt for franskmændene at spise godt. Enhver der har rejst i Frankrig ved, at butikker som regel holder lukket to timer ved middagstid. Man under sig selv tid til at spise, og der skal være plads til samtale og at slappe af. I en tid, hvor spisevaner præges af forfladigelse af mange produkter, har vi lov til at håbe, at specialiteter med kvalitet og karakter vil overleve frem for forsimplede produkter. Skal man vælge et produkt, som er typisk for Frankrig må det være baguette. Franskmændene spiser brød til al deres mad. Både på restauranter og hjemme kommer der straks brød på bordet, som man kan stille den værste sult med, hvis man har lyst. Og det er vigtigt som tilbehør lige fra forret til ost.
Croissanten er franskmændenes mest populære bagværk til morgenmad, og ordet croissant betyder oversat ”tiltagende måne”. Nogle dypper deres croissant i kaffen, men går så glip af den sprøde, knasende oplevelse. Fra Frankrig stammer også Brioche, som er let bagværk fremstillet af en gærdej med æg og meget smør.
Bouillabaisse kommer af ordene ”bouillir” koge og ”baisse” tab, rester. Fiskerne samlede de rester, der var i deres net, tog dem med hjem sammen med fisk og skaldyr, der ikke var blevet solgt og lavede suppe af disse rester. I Frankrig lægges der, ved serveringen, en brødskive i tallerkenen og fiskesuppen hældes over.

Det franske køkken tæller også sennep fra Dijon, krydderurter fra Provence, crepes, Quiche Lorraine, chevre, Roquefort, franske vine fra Alsace, Loire, Bourgogne og Bordeux, cognac, armagnac, Pastis, Créme de Cassis, Eau-de-vie og champagne.

TAPAS I SPANIEN

Noget af det bedste ved en tur til Spanien er det fantastiske udbud af tapas, der serveres overalt. Ordet ”tapas” betyder låg eller dække, og man mener, at tapas har fået sit navn dengang, hvor man brugte en skive brød med skinke eller ost som låg på vin- eller sherryglasset for at holde fluerne væk. Tapas kan være alt fra en skål med oliven eller mandler til mere tidskrævende retter som fyldte peberfrugter eller tortilla. Tapas kan tilberedes med skaldyr, fisk, kød, fjerkræ, æg og grønsager og serveres enten varme eller kolde. Det store udbud af tapas kan opdeles i flere kategorier.
Cosas de picar, som betyder ”små ting man kan nippe til”, er til at spise med fingrene og omfatter ting som marinerede oliven, saltmandler, friterede grønne chili, skiver af serranoskinke eller chorizopølse, tern af manchego-ost eller små brød med salater.
Pinchos har lidt mere substans og spises ofte med tandstikker og omfatter retter som små grillede spyd med chorizopølse, peberfrugt og champignon, små kødboller i tomatsauce, marinerede ansjoser, friturestegte blæksprutter, rejer svøbt i bacon eller små kartofler serveret med aïoli (hvidløgsmayonnaise) og chiliolie.
Cazuelas er nogle særlige små lerpotter, der bruges af kokke overalt i Spanien, og retter der serveres i dem, kaldes slet og ret cazuelas. Det kan f.eks. være hvidløgsrejer med citron og persille eller sauterede linser med serranoskinke og persille.
Endeligt er der Raciones, som er en mere mættende type tapas, der sagtens kan gøre det ud for et helt måltid, f.eks. små spid med grillet kød eller fisk, fyldte peberfrugter, Tortilla Espanola (en tyk omelet med kartoffle), fyldt vagtel eller Bacalao, der er tørret torsk, klipfisk serveret med aïoli.

Tapas passer til den danske sommer og kan serveres til en række af de sammenkomster sommeren byder på – som tilbehør til et glas vin eller sherry på altanen eller terrassen – eller som forret, eller flere tapas sat sammen til et herligt aftensmåltid.

Til det spanske køkken hører også seranoskinke, den kolde grønsagssuppe gazpacho, paella, sherry, sangria og cava.

SARDINER FRA PORTUGAL

Portugisernes forkærlighed for sardiner gør, at de er gode til at afgøre, hvornår fisken er frisk, god og mest velsmagende. Når stimerne efter overvintring i mere sydlige have atter nærmer sig kysten, er fiskekødet specielt fedt og aromatisk. Der begynder sæsonen, som varer hen til oktober.
Sardinen er i familie med silden og hører til de fede fisk, som indeholder de sunde omega-3 fedtsyrer, der gavner din hud, øjne, hormonbalance og dit humør. Desuden indeholder de små fisk A- og D-vitamin, magnesium, zink og selen. Endeligt, og ikke mindst, så befinder sardinen sig nederst i fødekæden, og er dermed mindre udsat for tungmetalbelastning. Før stegning stryges friske sardiner med en blanding af olivenolie, hakkede krydderurter, hvidløg, salt og peber. Hvis du gerne vil fylde sardinerne, bør du vælge nogle af de større. De har fastere kød, som holder bedre, når du fylder dem.
De konserverede sardiner fra Portugal har et fint ry og ligger ofte i olivenolie. Det portugisiske køkken byder også på bacalao, portvin og madeira.

ANTIPASTA FRA ITALIEN

<>Det italienske køkken er fyldt af regionale forskelligheder. Hver lille landsby har sine egne madtraditioner og rustikke variationer af klassiske retter. En rejse gennem støvlelandet er en rejse gennem dufte, smage og specialiteter, som kun mama kan fremtrylle dem. Delikate antipasti, pasta i alle mulige faconer, pizzaer tilberedt med sjæl og de sødeste desserter serveret med en italiensk kop kaffe, er blot få at de italienske specialiteter, du kan opleve i Italien.
I løbet af sommeren kan du også have glæde af den velsmagende italienske mad herhjemme. Solmodne tomater, oliven, lufttørret skinke, pesto og et stykke pecorino-ost kan sagtens blive et helt måltid på en sommerdag. Eller frisk fisk og skaldyr, sprøde salater, grønsager og en krydret focaccia. Dertil en af de skønne vine som Italien byder på.

Idéer til en italiensk buffet:

Små bruchettas
Tun carpaccio med hvid trøffelolie og parmesanflager
Vitello Tonato
Blandede salater vendt med balsamicodressing og drysset med pinjekerner
Butterbeans med persillemarinade
Parmaskinke (købes i delikatesseafdelingen)
Pesto (fås færdiglavet i kolonialafdelingen)
Gorgonzola med oliven (fås i osteafdelingen)
Focaccia brød

GRÆSK MAD

Græsk mad er farverig, frisktilberedt og fuld af smag. Retterne er generelt enkle og ukomplicerede og fuldt i tråd med det sunde middelhavskøkken, som er gået hen og blevet populært i de seneste år. Der lægges stor vægt på at spise sæsonens friske råvarer, tomater, når de er fuldmodne, frisk fisk, urter og grønsager.
Græsk mad er i høj grad baseret på grønsager og salater, grillet frisk fisk og kød, frugt og yoghurt, alt krydret med den fine kombination af olivenolie, citroner, krydderier, krydderurter og et koldt glas vin.
Et græsk måltid starter med mezze. Derefter følger hovedretten med salat og brød. Grønsager serveres som regel efter hovedretten, ikke som tilbehør, og måltidet afrundes med frisk frugt eller lidt is. Oste, bl.a. fetaost som vi kender allermest herhjemme, spises i salater, mezze eller småtærter, snarere end som en selvstændig ret. Ofte sluttes der af med en kop stærk, sød kaffe.
Det græske køkken tæller også lammekød, moussaka, mandler, honning, den traditionelle græske aperitif ouzo og den lyde hvidvin retsina, der nærmest har smag af fyrreharpiks.

Ideer til mezze:

Fyldte vinblade
Fetaost serveret med oliven
Saltede ansjoser i olie
Tzatziki – yoghurt med agurk og hvidløg
Taramosaláta – cremet røget fiskerogn
Souvlákia – små kødspid
Auberginepuré
Græsk salat af tomat, rødløg, agurk, oliven og fetaost

WIENERCAFÉ & WIENERSCHNITZEL I ØTRIG

Tidligere gik man på café, dels for at man kunne sidde varmt og tørt, dels for at møde ligestillede, som man havde det rart med. Her kunne man ordne sin post, udveksle nyheder eller redigere litterære tekster.
I vore dage er der stadig mange caféer, men mest til glæde for turisterne, og den klassiske caféforfatter findes ikke mere. På alle Wiens caféer er der et kæmpe udvalg af kaffespecialiteter og kager fx den legendariske Apfelstrudel og den kongelige Sachertorte.
Dejen i en Apfelstrudel (Æblestrudel) skal rulles så tyndt ud som muligt, nærmest gennemsigt, så man kan læse en avis igennem den. Dejen fyldes med friske syrlige æbler og rosiner og serveres varm drysset med flormelis.
En Sachertorte består af smør, æggeblommer, kraftigt chokoladeovertræk, æggehvider, mel og syrligt abrikossyltetøj. Kagen blev oprindeligt kreeret i 1892 af Franz Sacher, til fyrst Metternichs taffel og kaldes derfor en kongelig tærte.
En autentisk wienerschnitzel tilberedes af første klasses kalvekød og steges så perfekt, at man kan sætte sig på den uden at få en fedtplet. Den egentlige hemmelighed er, at paneringen er ganske let og kødet super mørt.

FISH AND CHIPS & AFTERNOON TEA I ENGLAND

Fish and chips er nærmest den almindelige englænders nationalret. Fish and chips er en typisk engelsk specialitet, som man køber i den nærmeste lille bod. I den klassiske variant pakket ind i avispapir. Der bruges torsk eller kuller, men torsken er ikke så spændende om sommeren, så du kan bruge rødspætte eller rødtunge i stedet. Fisken paneres og steges, og når den indtages krydres den med salt og eddike.
Afternoon Tea er som at tage time out for al stress. Når man i en times tid nyder den ene kop te efter den anden, og kommer syltetøj og flødeskum på de nybagte scones og smager på muffins og de obligatoriske agurkesandwich, så er man tilbage i en tid, hvor der hverken fandtes mobiltelefoner eller informationsstress.
Til det engelske køkken hører også cheddar, stilton, ale, stout og cider.

Forslag til sandwich:

Tynde agurkeskiver og dild, krydret med salt og peber
Røget laks i tynde skiver med citronsaft og kværnet peber
Blå ost med tynde pæreskiver og valnødder
Roastbeef, sennepssmør, mayonnaise og kogte æg
Tunfiskemousse og friske salatblade

GOUDAOST & POFFERT FRA HOLLAND

Ost udgør en væsentlig del af ernæringen i Holland, og ost fra Holland har verdens ry. Ost, smør, mælk og andre mælkeprodukter er de vigtigste eksportartikler fra landbruget, ligesom blomster, grønsager og frugt også er af stor økonomisk betydning.
Den vigtigste hollandske ostesort i dag er Goudaosten fra byen Gouda, der ligger i det sydlige Holland. De store oste kan veje op til 30 kg og findes i forskellige smagsvarianter, og til fremstilling af 1 kg ost går der ca. 10 l mælk. Modnings- og lagringsprocessen kan vare fra nogle uger til over et år. En mild Gouda lagres fra fire til otte uger, en mellemlagret Gouda mindst fire måneder og en lagret Gouda fra ti måneder og opefter. Under lagringen vendes og børstes osten flere gange.
Hollænderne bager en lækker lille rosinkage Poffert, der kan serveres til kaffe, dessert eller blot som en lille godbid. Både i konsistens og udseende kan Poffert minde om Kugelhopf, men i Poffert er der hverken gær eller smør i. Den er hurtig og nem at bage og kræver kun få ingredienser. Den serveres i skiver med smør og eventuelt sirup.

Juni

SOMMER-SUNDE TIPS

Den danske sommer bugner af de skønneste råvarer. Maj har allerede budt på rabarber, fjordrejer og asparges. Og nu kommer juni med søde, mørkerøde jordbær og nye kartofler, og snart juli med flere bær, blandinger af salater og masser af nye grønsager. Der kommer de elegante, rødplettede rødspætter og repertoiret vokser gennem august med jomfruhummer og krebs, og på sensommeren byder blommer, æbler, pærer og svampe sig til. Hvad skal man så gøre med al den rigdom? Jo enklere en tilberedning jo bedre. Den asiatiske tradition med lynstegning og dampning respekterer selv de fineste ingredienser. Hurtig grilning, let pochering, krydring med let hånd og en enkel servering passer også fint til sommerens lethed og de nyhøstede grønsager. Sommeren giver også mulighed for at eksperimentere med raw food. Mad med mange frugter, bær og grønsager blandet med nødder, spirer, honning, olier og krydderier. Og netop om sommeren vil din krop gerne have mad, der er så enkelt tilberedt som muligt.

BYT TIL BEDRE I SALATSKÅLEN

Salater er populær spise om sommeren. Måske din salatskål allerede strutter af næring og sundhed, eller måske den med ganske få ændringer kan blive endnu mere nærende. Skift salatbladene ud med spinat. Spinat indeholder tre gange så meget A-vitamin som almindelige salatblade. A-vitamin bruger du bl.a. til dit immunforsvar, dine slimhinder og dine øjne. Et af de første tegn på, mangel på A-vitamin er, nedsat syn i mørke.
Skift agurken ud med bladselleri. Bladselleri er rig på fibre, og blot tre stilke om dagen kan virke nedsættende på et let forhøjet blodtryk.
Giv salatskålen fyld der mætter fx kogt quinoa, edamamebønner eller kyllingestykker. Det giver dig gode proteiner, der mætter, og hvis du går udenom pastafyld i salater, så undgår du de mange kulhydrater, der ofte er synderen til overvægt om maven.
Bland din egen dressing af eddike eller citronsaft, din allerbedste olie og masser af krydderurter.

BOOST DIT IMMUNSYSTEM

Bær, frugt og grønt indeholder mange A- og C-vitaminer, som styrker slimhinder og immunforsvaret. Probiotiske bakterier i fx yoghurt og cultura gavner din tarmflora - og en meget stor del af immunsystemet sidder netop der.
Alle former for svampe gavner dit immunsystem. Brug dem fx til pasta, i gryderetter, supper eller på grillen.
Hvidløg indeholder et stof kaldet allicin, som minimerer bakterier og infektioner.
Lys, luft, sol, glæde og motion styrker immunforsvaret.

OPPUSTET MAVE

Det være svært at skjule en oppustet mave under badedragten eller den tynde sommerkjole. Det kan være svært at finde ud af, hvorfor maven puster sig op, men prøv eventuelt om du kan finde synderen i nogle af de madvarer, du spiser. Det er individuelt, hvad man reagerer på, men det kan være gluten fx i pasta, havre, bulgur eller hvede. Nogle grønsager i store mængder kan også give oppustet mave, fx kål og jordskokker eller bælgfrugter og æbler. Hvis man er oppustet, så påvirker det optagelsen af næringsstoffer i tarmen. Luft i tarmene presser de små villi (tarmtrevler) flade og nedsætter optagelsen med op til 60%.

NATURLIG & SMERTESTILLENDE

Måske har du af og til ømhed i et led, eller hovedpine eller en anden form for lettere smerte. Gurkemeje, ingefær, hyben og kokosvand er nogle naturens smertestillende midler.

GURKEMEJE

- er et af de mest effektfulde krydderier. Det virker mod inflammation og er stærkt smertestillende. Til udvortes brug, kan gurkemeje kombineres med citron og bruges til omslag, som dyppes i lun olie og anvendes til at massere smertefulde led, og lindrer både smerte og hævelse.

Tips:

  • Giv din salatdressing en flot farve og ekstra næring ved at tilsætte den gurkemeje
  • Tilsæt gurkemeje til din æggesalat og pynt med masser af karse
  • Bland fuldkornsris med rosiner, cashewnødder, olivenolie og krydr med gurkemeje og pynt med frisk koriander

INGEFÆR

- virker antiinflammatorisk, og kan dermed lindre smerter i led. Ingefær indeholder et kraftigt anti-inflammatorisk plantestof kaldet gingerol. Netop dette stof er forklaringen på, at ingefær hjælper mange, der plages af ledsmerter. Ingefær kan enten spises - eller bruges til omslag, der lægges på det led der smerter.

Tips:

  • Drys dine løse ris med fintrevet ingefær, sesamfrø og eventuelt lidt smuldret noritang
  • Brug friskrevet ingefær i en marinade eller dressing sammen med sesamolie, tamari, knust hvidløg, finthakket rød chili og limesaft
  • Tilsæt friskrevet ingefær til dine sauterede grønsager
  • Tilbered te af et par skiver ingefær og en stang kanel overhældt med kogende vand
  • Bland lidt friskrevet ingefær i yoghurt, krydr med salt og peber og server det til lammekød

KOKOSVAND

- er en vidunderlig modgift til tømmermænd. Kokosvand rebalancerer elektrolytterne, giver væske til kroppen og renser toksiner ud af kroppen. Kommer vi lidt længere hen på sommeren, så bugner det med HYBEN langs de danske strande. På grund af hybens høje indhold af C-vitamin, mineraler og naturlige plantefarvestoffer, har hyben vist sig at have en gavnlig effekt ved ledsmerter.

DRIKKER DU NOK ?

Væske er vigtigt for dit almindelige velvære, men også for hele kroppen. Eksempelvis er væskemangel en af mavens værste fjender. Maden kan ikke komme gennem fordøjelsessystemet, når der ikke er væske nok, og resultatet er forstoppelse. Du har brug for ca. 2 l væske i døgnet. Du får ca. ½ l gennem kosten og derudover bør du drikke ca. 1 ½ l. Det kan være vand, saft eller nogle af de færdige drikke som kan købes hos Dalgaard, fx Vitamin Well, Vitamin Water, Coco juice, safter fra Biotta eller Pellegrino mineralvand eller Voss Water, som er fra Norge. Træner du meget skal du drikke mere, og hvis du spiser mange kostfibre, skal du også sikre at du får væske nok. Fibrene skal binde væske for at udfolde deres sunde egenskaber.

LÆKKERHED & NATURLIGE PLEJEPRODUKTER

Sommer er tiden, hvor sommertøj og sandaler ikke er kendt for at tildække kroppen, og huden har brug for ekstra pleje. Kvalitet og lækkerhed kan sagtens gå hånd i hånd, og udvalget af naturlige produkter har aldrig været større, end det er i dag. I Dalgaard finder du lækre produkter fra det engelske mærke Crabtree & Evelyn og de franske produkter Durance og Pure Provence.

STRESS NED

Stress er designet til at hjælpe kroppen i akutte situationer, som opfattes som livstruende. Det klassiske eksempel er, at man er klar til kamp eller på flugt fra en løve. Kroppen bliver hyper-vågen, og der mobiliseres energi til muskelarbejde og hurtige reflekser.
Men desuden nedsætter stress den del af nervesystemet, som styrer fordøjelsen. Hensigtsmæssigt i en akut stress, hvor vi ikke skal fordøje mad, men meget uhensigtsmæssigt ved langtidsstress. Det medfører nemlig, at din mad ikke nedbrydes ordentligt, du får ikke næringsstoffer nok, og du bliver hurtigere forstoppet.
Vi har nok alle oplevet, hvordan vi i en periode med stress kan få kvalme eller mavesmerter. Følelser og fordøjelse hører uløseligt sammen, og en for stresset livsstil giver i længden en øget risiko for at komme til at lide af et nervøst og irritabelt tarmsystem.
Stress forbruger mange B- (især B5-vitamin) og C-vitaminer. Så forkæl din krop med C-vitamin fra frugt og grønt og B-vitaminer fra fuldkorn, nødder, laks, æg og kyllingelever.
Heldigvis er sommeren en tid, hvor der som regel er større mulighed for afslapning og ferie – og det er næsten som, at dagligdagen går i halv takt.

SOVER DU GODT NOK ?

Søvn er vigtig for sundheden, fordi den giver din krop mulighed for at regenerere celler og væv. Hvis du ikke får søvn nok, kan du næste dag føle dig irritabel og træt, og du har sværere at koncentrere dig. Med en god nats søvn, kommer du både til at se bedre ud og føle dig mere veltilpas. I afdelingen for teer findes en række velsmagende teer, der virker beroligende på kroppen, så den får lettere ved at slappe af og falde til ro, fx har Pukka ”Relax” af kamille og fennikel. Clipper har dels ”Snore & peace” med kamille og lavendel og ”Sleep easy” med kamille, kanel og valerian. The London Tea Compagny har ligeledes en te af kamille og lavendel. Har du meget lavt blodtryk bør du vælge en te uden lavendel, da lavendel kan være for beroligende til en med meget lavt blodtryk.

Maj

NOTER FRA SMAGENS AFTEN

Smagens aften bød på mange produkter, der egner sig til små og store fester Forår og sommer byder ofte på små og store sammenkomster - en konfirmation, en fødselsdag, kollegaer kommer til brunch, et cocktailparty med drinks og kanapeer, fodboldholdet kommer med hjem efter træningen, små, nære sammenkomster med venner eller familie eller måske bare en spontan og uformel sammenkomst, når stemningen er god. Det behøver ikke at være så svært. Uanset hvilken fest eller sammenkomst, du skal have, så kan mange af de varer, du finder i afdelingerne hos Dalgaard, hjælpe til med at festen eller sammenkomsten klapper, uden det store forarbejde og uden at du selv behøver stå i køkkenet under hele arrangementet. Smagens aften, der blev afholdt i april, bød på mange smagsprøver på produkter, der egner sig fint til de sammenkomster, som den kommende tid byder på. Her er et udpluk fra aftenens smagsoplevelser, lige fra snack videre over idéer til forret, hovedret og dessert og videre til te, kaffe og chokolade.

BYD VELKOMMEN MED LÆKRE NØDDER FRA "KLUTH SNACK"

Siden 1928 har Kluth stået for produkter af høj kvalitet. Lige nu tilbyder Dalgaard Kluth´s snack, der er lækre at servere til en velkomstdrink. Sortimentet tæller: • Cashewnødder med mango og bourbon-vanilje • Mandler med tranebær og sesamfrø • Tre slags ”Scho-ka-kola” der alle bl.a. indeholder mandler dækket af en særlig chokoladeskal med naturligt koffein fra en kombination af kaffebønne, kolanød og kakaobønne. Det er med til at give forøget energi, således at poserne kan være gode at have med på gåturen, hvis blodsukkeret pludseligt daler. ”Sho-ka-late” findes i varianterne: ”Studenterfutter” der består af cashewnødder, mandler og tranebær. ”Exotic Mix” der indeholder nødder, mango og kokos og endeligt ”Luxery Nuts” der indeholder cashewnødder, mandler og macadamianødder. Alle poser har en særlig lukning, der gør, at posen kan lukkes til flere gange. Det betyder en tæt pose, der gør at mandler og nødder ikke bliver harske.

FISKEBUTIKKEN

Lidt småt, men godt fra Fiskebutikken:

• Små miniaturer fiskefrikadeller • Bittesmå croustader fx fyldt med rejesalat, rognsalat, tunsalat eller varmrøget laksesalat • Et lille stykke tyndt knækbrød med skaldyrssalat • Sushi tilberedt af sushi-kok Jonas • Blinis hvor du kan lægge lidt kold- eller varmrøget laksesalat • Blinis hvor du lægger fjordrejer, en anelse god mayonnaise og en dildkvist

ØDEGÅRDEN

Produkter fra Ødegården er fra Sverige og tæller bl.a. æg, pølser og skinke. Æg fra Ødegården er fra høns, hvor næbet ikke er klippet, da det ikke er tilladt at klippe hønsenes næb i Sverige. Udvalgte af pølser tæller:

  • Ølpølse Vildsvin – tynde pølser af vildsvin
  • Ølpølse Ren – tynde pølser af rensdyrkød
  • Ølpølse Elg – tynde pølser af elsdyrkød

Alle er naturligt røget med enebær og kan serveres til en drink eller et koldt glas øl.

  • Brunchpølser med urter
  • Slagterens grillpølser med urter

Pølserne er produceret af kød fra hele grisen inklusiv mørbrad og steg. For at få den rette konsistens hakkes kødet i tre forskellige kødhakkere, da en mørbrad naturligvis ikke skal hakkes på samme måde som nakkekoteletter. Når farsen er færdig, tilsættes kun de mest nødvendige tilsætningsstoffer. Alt er GMO frit, og fri for laktose og gluten. Desuden fås en forkogt skinke, der ikke er pumpet. Den tilberedes nemt 20 minutter i en 225° varm ovn, og skinken ligger i en kraft, der kan bruges til sovs.

DELIKATESSEAFDELINGEN

På Smages aften var der mulighed for at smage:

  • Sprængt og glaceret oksebryst med peberrodsskum
  • Braiseret svinekæbe med gulerodspuré
  • Unghane fra Gråsten med salat af friske asparges, peberfrugt, æble, løg og pinjekerner

Skal du holde en lille eller en større fest, så kan Delikatessen leverer mad til fester fra 2 til 500 personer. Delikatessen kan også levere en række små ”hapser” eller tapas til fx en reception eller studenterfest. Du er altid velkommen til at kontakte Delikatessechef Martin Bjerke (45 17 02 63), når du skal holde fest. Du kan hente mere information på hjemmesiden her under ”Catering”.

GRÅSTEN FJERKRÆ

I opvæksten af Gråsten Fjerkræs dyr tages der i videst muligt omfang hensyn til dyrenes naturlige adfærd, og der produceres efter tre normer: opdræt med mere dyrevelfærd, friland og økologisk. Bl.a. har dyrene siddepind, mulighed for sandbade, lange hvileperioder hvor der ikke er kunstig dagslys og en kost uden vækstfremmere. Hos Dalgaard finder du bl.a. hele Gråsten Hanekyllinger, Hanekylling Kuvertlår og Hanekylling Filet. I den hele kylling sidder der et smart lille stegtermometer, der viser hvornår kyllingen netop er færdigstegt.

ERIK'S SAUCER

Erik´s saucer er en nem og hurtig genvej til et lækkert måltid. Til fisk, til grønsager eller til forårets og sommerens grill-middage. Saucerne er udviklet af Erik Lallerstedt, der har fire restauranter i Stockholm. Eriks mål er at give kunden en smagsoplevelse og som Erik udtaler ”Alle skal have ret og råd til en kvalitetssauce”. I begyndelsen lavede Erik og hans kokke saucerne Bearnaise, Hollandaise, Peber, Æble-karry, Remoulade og Aïoli. Senere kom Chili Bearnaise og Bernaise Provencale. Alle er de tilberedt, så smagen er i højsæde, fx tilbyder ”Æble-karry sauce” en elegant smag af et syrligt æble samtidig med den stærke karrysmag. Denne smagskombination er velegnet til alle slags kød, fisk og skaldyr. Saucerne kan serveres kolde med undtagelse af Hollandaisen, som bør opvarmes. Hollandaise tilberedes bedst over vandbad, indtil den når en temperatur på ca. 40°. Saucen er utrolig blød og glat med en mild smag, der ikke tager smagen fra fisken. Saucerne opbevares på køl.

ITALIENSKE PRODUKTER FRA DON ANTONIO

Don Antonio bor i et bjergområde i Italien, hvor han har sine egne oliven- og tomatmarker. Produkterne er tilvirket efter gamle opskrifter og er dekorativt indpakket, så de kan bruges som værtindegave eller i en gavekurv. I sortimentet fra Don Antonios findes bl.a. olivenolie, oliventapanade, pesto - og pasta lavet på durumhvede og leveret i smukke æsker. Don Antonio har også kapersbær lagt i en lage af prosecco. Det giver en delikat, sødmefyldt lage og de store kapersbær egner sig fx på et oste- pølsebord. Der er glas med store oliven lagt i olie med enten rosmarin, chili eller citron. Endeligt er der flere forskellige tomatsaucer fx Sugo al basilico, Sugo Toscana, Sugo alle napoleta eller Sugo piemontese.

På aftenen blev der serveret en pastaret af ravioli vendt i en bechamelsauce med gorgonzola og hvidvin. Dernæst tilsættes italiensk rødkitost og tynde skiver af pærer. Retten drysses med ”Millesimato”, som er en italiensk Parmigiano-Reggiano ost lavet på den bedste mælk fra køer, der har græsset på bakkerne nær Parma.

HANSENS IS

Det er 4. generation, der nu driver familievirksomheden Hansens Flødeis i Jægerspris. Den økologiske mælk får Hansen is leveret fra Jersey-køer på Svanholm gods. Hansen Is har flere smukke, festlige og velsmagende islagkager til 9-12 personer:

  • Marcipan og chokolade
  • Vanilje og hindbær
  • Chokolade og appelsin
  • En rand med sorbet
  • ”Strauss” som er vaniljeis med makroner, portvin og frugt, pyntet med marcipankræmmerhuse

CHAPLON TE

Chaplon Te er en dansk virksomhed, der tilbyder bæredygtige kvalitetsteer fra egne plantager. Chaplons teplantage ligger i Sri Lankas højland i 1800 meters højde. I plantagen i højlandet bliver buskene stresset af vejr og vind og det giver, sammen med de særlige jordbundsforhold, forudsætningerne for te af høj kvalitet. Al te fra den danske teplantage er dyrket uden brug af sprøjtegift og kunstgødning – med respekt for medarbejdere og natur. Chaplons te-serie findes i otte forskellige varianter: Galle og Uva er sorte teer med navn efter to områder på Sri Lanka. Bjergblomst, Mynte, Kvæde, Earl Grey og Fuldmånete er varianter, hvor teer er tilsat urter, aromatiske olier og blomster. Chaplon teer forhandles i smukke dåser og er velegnede til en lille hilsen eller som gave. Chaplons motto er ”Hver eneste kop te skal være en nydelse og en oplevelse for sanserne”.

AMMA CHOKOLADE

AMMA chokolade er chokolade skabt af kakaobønner i verdensklasse. AMMA chokoladen producerer Diego Badaró i den brasilianske delstat Bahia i regnskoven ud til Atlanterhavets kyst. Diego kommer ud af en traditionel brasiliansk kakaolandbrugsfamilie, og han startede sit økologiske AMMA i 2009. Diego ejer tre økologiske kakaoplantager, og han er engageret i alle trin i chokoladeproduktionen lige fra den lille kakaobønne til den lækre chokoladeplade. AMMA chokolade findes i fire varianter:

  • 60% Dark Chocolate
  • 75% Dark Chocolate
  • 85% Dark Chocolate
  • 100% Cocao

Chokoladerne har hver især den rene chokoladesmag og et mørkt eksotisk aftryk, og så byder de på smagsnoter af forskellige moden frugt. Den lækre 100% chokolade har et lille hint af lakrids i eftersmagen, hvilket gør smagen helt fantastisk. Fælles for dem alle er, at de bør smages!

EKSKLUSIVE POLYNESISKE VANILJEPRODUKTER

Heilala Vanilla er 100% ægte vaniljeprodukter, uden tilsætningsstoffer eller kunstige smagsaromaer. Vaniljen er dyrket på Vava’u-øerne i kongeriet Tonga i det sydlige Stillehav. Heilala Vanilla blev en realitet, efter at et nødhjælpsarbejde mellem en familie fra New Zealand og et lokalt samfund på Vava’u-øerne blev etableret tilbage i 2001. Vava’u blev ramt af en cyklon og familierne Ross og Boggiss tog dertil, for at hjælpe det lille samfund på ret køl. Her faldt de for indbyggerne og hjalp dem i gang med at opbygge en vaniljeplantage. Øgruppens specielle klima gør det muligt at høste vaniljebønner i sin helt egen klasse, med en unik aroma, glans og fylde. Vaniljen bliver nænsomt behandlet, plukket og tørret, og derefter sendt direkte til New Zealand, hvor bønnerne bliver til forskellige vaniljeprodukter:

  • ”Heilala Vaniljestænger” har en særlig fylde og smag, og de er fulde af vaniljekorn. De gør sig godt til saucer, bagværk, cremer, kager og desserter.
  • ”Heilala Vaniljeekstrakt” er ren vanilje, ingen kunstige farver, smage eller syntetiske tilsætninger.
  • ”Heilala Vaniljepasta” er som vaniljeekstrakten, men med korn og tilsat en anelse organisk sukker.
  • ”Heilala Vaniljesirup” er skabt af vaniljeekstrakt, naturligt sukker og tilsat en hel vaniljestang for at bevare smagen. Prøv den fx til cocktails, kaffe, smooties, bagværk eller pandekager.

KAFFE FRA STRANDVEJSRISTERIET

I 2006 startede Strandvejsristeriet som Nordsjællands første mikroristeri. Strandvejsristeriet har til huse i Kronborgs gamle garnisons bygninger, og stedet danner rammen om et enestående og unikt kaffemiljø for kaffeelskere. Idéen bag Strandvejsristeriet er at levere frisk og nyristet kaffe af den fineste kvalitet til det danske marked. Strandvejsristeriet importerer friske grønne kaffebønner fra omkring tyve forskellige lande, som er nøje udvalgt efter firmaets ultimative krav om, at kvaliteten skal være fuldstændig i top. Kaffen håndpakkes i poser, og på hver enkelt pose bliver der skrevet i hånden, hvornår kaffen er ristet, den anbefalede holdbarhed og ristedato. Dalgaard forhandler 3 varianter:

  • ”Espresso no. 1”, som er mørkristet, intens og sød
  • ”Honduras økologisk”, som er kaffe til filter og stempel. Den er mellemristet og beskrives: lys chokolade – frugtig – nødder
  • ”Økologisk Bolivia”, som er kaffe til filter og stempel. Den er mellemristet og beskrives: frugtig – fyldig - intens

ORIGINAL ENGELSK CIDER

En lille, forholdsvis ny, virksomhed Traditional Cider Import har specialiseret sig i import af engelske ciderprodukter. Sortimentet er lækre klassiske æble og pære ciders fra to af de ældste cidermagerier i sydvest England Thatchers Cider og Sheppy´s Cider. Hos Dalgaard findes i alt syv produkter alle forskellige i smag, alkoholprocent og udseende. Her skal blot nævnes et par stykker: ”ThatcherS Cox´s” er fremstillet på søde, saftige Cox Orange æbler, og egner sig fint til fx en mørbrad stegt med løg og æble. ”Sheppy´s Falstaff” er fremstillet af saftige Falstaff æbler. Den er let og meget perlende og egner sig fx til retter med laks og torsk. ”Sheppy´s Someset Draught” er en let, frugtagtig cider, der egner sig både til fisk og kylling. Fælles for alle ciderne er, at de kan nydes som en frisk, kølig drink eventuelt med et par isterninger.

April

DET JAPANSKE KØKKEN

I Japan blomstrer kirsebærtræerne cirka 14 dage om året i april måned, og millioner af japanere suger foråret til sig i fulde drag, når kirsebærtræerne blomstrer. Blomsterne står for kærlighed, forgængelighed og at foråret er på vej. De fejrer blomsternes komme, og det er ikke usædvanligt at se familier sidde og holde picnic under træerne, og firmaer der arrangerer party for deres ansatte under kirsebærtræernes vidunderlige blomsterpragt. I Danmark er april en forårsmåned, en tid hvor vi begynder at spise lettere mad, fri for vinterens tunge ingredienser. Det japanske køkken er fyldt med lette ingredienser og nænsom tilberedning, som giver den lethed, der passer så fint til det danske forår. Mange tænker nok på sushi, når de hører ordet japansk mad, men det japanske køkken indeholder meget mere end det. Rå eller tilberedt fisk, ris og nudler, mineralrige tangplanter, marineret tofu, misosuppe, krydrede salater og masser af friske, smukke grønsager spises i rigelige mængder. Altid nænsomt tilberedt, så næringsstofferne bevares - og delikat serveret. Til maden drikkes oftest grøn te.

I Japan serveres der også mange små retter, så man får så mange smagsnuancer som muligt. Når maden indeholder mange smagsnuancer bliver hjernen hurtigere mæt, så der skal mindre mad og færre kalorier til, før man bliver mæt. I Japan er maden til glæde for både smags-, duft- og synssansen. Det skal være en glæde og oplevelse at spise, og smagsløgene må gerne udfordres. I det japanske køkken er der en balance i maden mellem sødt og surt, stærkt og mildt, sprødt og blødt, og der findes mange urter til at skabe denne balance, som fx hvidløg, ingefær, galangarod, citrongræs og lime. Hovedvægten ligger på grønsagerne, der svitses i en anelse olie. Kød spises kun i små portioner, og ofte er det erstattet af sojaproduktet tofu. Tofu har japanerne spist i årtusinder sammen med ris og grønsager.

I det japanske køkken finder du edamame-bønner, der er på størrelse med en meget stor ært. Edamame-bønner er fyldt med proteiner, der gør kød næsten overflødigt. Samtidig er de rige på kostfibre, der mætter godt og holder blodsukkeret stabilt, og rige på fytonutrienter (plantestoffer), der beskytter kroppen mod skadelige stoffer. Hos Dalgaard finder du edamame-bønner på frost, både i bælg og uden bælg. Bønnerne benyttes ofte i salater eller i retter sammen med tofu og grønsager. Ofte er det grønsager fra Korsblomstfamilien, der benyttes. Det være sig broccoli, kål, kinaradise eller den stærke peberrod wasabi. Wasabi er roden af japansk peberrod, der knuses og tørres. Wasabi kan købes færdig pasta på tube, eller som wasabi sauce eller som pulver på dåse. Det bruges oftest til sushi, til dressinger, som smag i fiske- og kødretter. I Dalgaard finder du wasabi i afdelingen for japanske specialiteter. Her finder du også mirin, syltet ingefær, sushi-eddike og forskellige typer tang, fx nori, kombu, arame og wakame.

Japanerne drikker gerne grøn te, som er næsten ubehandlede blade fra busken Camellia sinensis, hvorfra al ægte te kommer. Forskellen på sort og grøn te ligger i forarbejdningen. Mens den sorte te gæres eller fermenteres, nøjes man med at dampe eller varmetørre den grønne te, derved beholder den mange af dens næringsstoffer bl.a. alle antioxidanterne. Du kan få flere forskellige slags grøn te hos Dalgaard bl.a. fra Pukka, Clipper, Kusmi eller du kan købe grøn te i løs vægt. Sake er en alkoholisk drik, der er fremstillet på gæret ris. I Japan serveres den kold eller lun, men benyttes også saucer, dressinger eller fiske- og kødretter for at give maden mere dybde. Sake kan naturligvis købes i vinafdelingen.

EDAMAME-BØNNER SOM SNACK

Der bruges edamame-bønner med bælg, og de skal ikke tøs op før tilberedning. Den ønskede mængde kommes i en gryde med spilkogende vand tilsat en smule salt og koger 1-3 minutter (bønnerne indeni skal være al dente). Vandet hældes fra, og bønnerne anrettes i en skål, med citronbåde og groft Maldon flagesalt drysset over (bælgen spises ikke, men bønnerne klemmes ud af bælgen med tænderne).

Marts

DET SPÆDE FORÅR BEGYNDER - OG PÅSKEN NÆRMER SIG

I marts begynder det tidlige spæde forår. Måneden begynder ofte med slud og regn, men ender med et mylder af små livsbekræftende forårsblomster. Dagene bliver længere og lunere, og lyset giver os en følelse af mere energi. Vinterens rodfrugter afløses af bladgrønt og friske krydderurter, der helt naturligt indgår i forårets lette retter og skønne saucer og dressinger. Ja, selv et blomkål kan smage af forår, hvis det kombineres med dild og stenbiderrogn.

Påsken, der ligger sidst i marts, er årets vigtigste højtid, som de fleste benytter til at se familie og venner. Der er her påskelammene slagtes og spises, og chokoladeelskere kan benytte påsken til at trille chokoladeæg sammen med børnene. En lang række råvarer er knytte til forår og til påske. Æg, lam, sild, asparges, kørvel og mynte - og selv om vi har mange slags grønsager hele vinteren, så er der noget specielt ved den første nye purløg til æggemadden, de første mælkebøtteskud eller de første brændenældeskud. Både mælkebøtteblade og brændenælde er små helsebomber, der er fyldt med mineraler og vitaminer. Brændenælde kan bruges til suppe og pesto, eller tilsættes brød- og pandekagedejen. Hos Dalgaard kan du købe langt det meste af, hvad du har brug for i påskedagene, bordpynt, lys, servietter og blomster, drikkevarer, lækker og velsmagende mad og de skønneste lakridsæg eller chokoladepåskeæg til den søde tand.

Foråret er tiden, hvor alt folder sig ud med de helt sarte lysegrønne farver. Maden bliver mere let og enkel og bevæger sig væk fra de tunge, langtidstilberedte vinterretter. En varme suppe er stadig velkomne, men nu mere som en let bouillon med sprøde grønsager og bladgrønt. At dampe er en enkel form for tilberedning, der giver en let smag og en ren oplevelse af de enkelte strukturer. Damp fisk, grønsager eller fjerkræ sammen med laurbærblade, purløg, persille, hakkede forårsløg og usprøjtet citrusskal. Vælg møre udskæringer til pandestegning. Sauter forårsløg og små tern af gulerod, før du steger dit kød. Du kan bruge cider, hvidvin eller en let bouillon til en lys sauce og serverer retten med sprøde grønsager og bladgrønt. Lammefilet, kyllingebryst eller andebryst egner sig til stir-frying sammen med fint udskårne grønsager, nemt serveret på en bund af forskellige salatblade. Fetaost, mozzarella og ricotta er velegnede til salater eller som en del af en appetizer. Græsk yoghurt eller cremefraiche tilsat krydderurter, kan du bruge til salatdressing eller til grønsager - eller du kan dryppe dine grønsager med lidt valnødde- eller macadamianøddeolie.

Foråret er tiden, hvor der gøres forårsrent både indvendigt og udvendigt. Generelt vil det sige at spise lettere og lysere og mindre kød og flere grønsager, bær og frugter, og skære ned på de raffinerede kulhydrater, brød, pasta, ris og især sukker. Grøn te og brændenældete hjælper til med ”rengøringen” ligesom Pukkas te: ”Cleanse”. Grønsager som kål, karse, brøndkarse, radiser, avocado og shiitake svampe er optimale til at hjælpe din lever med udrensningen. Når de første friske, grønne asparges dukker op, så er de også meget stimulerende for leverens arbejde. Du kan også supplere med din egen saft presset af fx gulerod, agurk, æble og ingefær. Og så masser af vand i løbet af dagen.

Februar

KORN, GRØD OG RISOTTO

Grød går aldrig af mode og lige nu er grød hot, i mere end én forstand. Hvor grød tidligere var en konsekvens af et sparsomt husholdningsbudget, så er grød i dag på menuen såvel i små trendy caféer som på de mere eksklusive stjernerestauranter. Ordet grød kommer af ”at grutte”, som betyder at findele, og grød har været basiskost for os ligeså længe som vi har kunnet kværne mel, haft keramik at koge i og skeer at spise med - og alle danskere har et forhold til grød, på godt og ondt. Grød har været udelukket fra danskernes dybe tallerkner i en årrække og fordømt til at være utrendy. Men nu er den kommet tilbage med fornyet kraft og i flere variationer end nogensinde før, serveret med smukke bær og knasende topping. Der er mange gode grunde til at spise grød. Det er nærende kost fyldt med vitaminer, mineraler og masser af fibre. Grød mætter længe, og holder blodsukkeret stabilt, især hvis grøden toppes med mandler, nødder og krydderier.

Grød kan bruges i utallige variationer, både som morgenmad, mellemmåltid, hovedret eller dessert. Du kan servere grøden som dessert med flødeskum og hakket chokolade eller koge grød a la risotto og bruge det som tilbehør. Du kan blande grødrester med æg og krydderurter og stege dem som frikadeller, eller blande en grødrest med reven appelsinskal, moset banan og æg og stege det som klatkager.

I Dalgaard finder du mange slags hele korn, som du selv kan eksperimentere med at blande, eller du kan købe en af de færdige grødblandinger, som Aurion lancerede for år tilbage. En grødserie der omfatter såvel glutenholdige blandinger som to glutenfri blandinger, ”Den flade maves grød” der består af ris, quinoa, hirse og abrikosstykker, og ”Glutenfri grød” der er en blanding af hirse, boghvede, quinoa, hørfrø, mandelsplitter, æbletern og kanel.

GRØD ER NORDENS SVAR PÅ ITALIENERNES RISOTTO

Risotto er i sig selv en dejlig, cremet nydelse, men den fungerer også godt som tilbehør. Risotto er en fantastisk italiensk risengrød der findes i et utal af variationer, og som oprindeligt stammer fra Norditalien. Her er man meget opmærksom de forskellige rissorter og jordens beskaffenhed, da begge dele er afgørende for kvaliteten af risottoen. Den ris, der vokser i Italien, er rundkornet og absorberer væske meget lettere end anden ris og er derfor ideel til risotto. I Norditalien spiller risotto samme rolle, som pasta gør i Syditalien. Og som med pasta, så kan risotto tilberedes med ost, grønsager, kød, fisk eller skaldyr. I Italien spises risotto oftest som forret. Der findes flere forskellige rissorter at vælge imellem, den mest kendte er arborio.

FAKTA OM FULDKORN

Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner. Med fuldkorn menes, at alle dele af kornet bruges, også skaldele og kimen. Det er i disse dele, de fleste fibre, vitaminer og mineraler sidder. Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi dagligt spiser 75 g fuldkorn. Det svare til en portion havregryn og et par skiver rugbrød dagligt. Langt de fleste danskere spiser kun 30 g fuldkorn om dagen. Kun ca. 6% af den danske befolkning lever op til det anbefalede daglige indtag af fuldkorn. Fuldkorn hjælper på fordøjelsen, øger mæthedsfornemmelsen, holder blodsukkeret på et stabilt niveau, og er med til at forebygge overvægt, hjertekarproblemer og type-2 diabetes.

Januar

SUKKERAFHÆGIGHEDEN - SKAL DEN SLIPPES I 2013?

Det kan være svært at styre sin trang til sukker – i form af sodavand, kager og slik eller som hurtige kulhydrater i fx hvidt brød, hvid pasta eller kakaomælk. Heldigvis kan selv få ændringer i hverdagen mindske sukkertrangen, og som bonus give mere power, bedre forbrænding og en mave, der bare fungerer. Sukkertrangen er ikke fordi, du har en rygrad som en regnorm, men skyldes oftest ubalancer i kroppen. Ubalancer, der kan være et ustabilt blodsukker, en ubalanceret tarmflora eller måltider med for mange kulhydrater og for få proteiner og fedtstoffer.

SPIS DIT BLODSUKKER STABILT:

Et stabilt blodsukker uden store udsving, er det allerbedste for din krop, og giver energi, der holder hele dagen. Sukker, hvidt brød, hvid pasta, sodavand etc. giver alle et hurtigt energikick, fordi de optages hurtigt i blodet. Men lige så hurtigt bliver der et fald i blodsukkeret, du bliver træt og ukoncentreret og får lyst til endnu mere slik og kager. Hvis du er kommet ud af døren om morgenen med en kop kaffe og et stykke franskbrød i hånden, så vil du få et kortvarigt energikick, men som oftest melder sulten og sukkertrangen sig igen ved 10-11-tiden og samtidigt bliver du måske ukoncentreret, og du må spise dig til et energiboost. Gå i stedet efter mere komplekse måltider, hvor der indgår både fedtstoffer, proteiner og kulhydrater. Det vil sige grove grønsager, fuldkorn, bønner, linser, kerner, nødder, fisk og fjerkræ – de forkæler alle både din krop og dit sind.

IDEER TIL MORGENMADEN:

Grød med ristede nødder, kanel og frisk eller tørret frugt, eventuelt dryppet med lidt olie Skyr med bær og hakkede mandler eller nødder Omelet vendt med spinat og tern af rød peber Quinoapandekager (dejen står klar i køleskab, og bages som små klatkager om morgenen) Smoothie af bær, pekannødder, skyr og lidt kanel og vaniljepulver – eller af avocado og æble

NÅR KLOKKEN BLIVER 15:

- er mange snacksulten og den søde tand melder sig. Med god samvittighed kan du tage lidt mørk (70%) chokolade og en lille håndfuld mandler, pekannødder eller cashewnødder. Her får du proteiner og fedtstoffer fra mandler og nødder og den søde smag fra chokoladen. Jo højere kakaoprocent, jo mindre sukker er der i chokoladen.

IDEER TIL MELLEMMÅLTIDER:

Gulerødder og mandler
Tahin med agurke-, peberfrugt- og gulerodsstænger
Lidt mørk (70%) chokolade og en lille håndfuld mandler eller cashewnødder
Smoothies af bær, kanel, hybenpulver, vaniljepulver og græskarkerner
Mandelmuffins

Til frokost og aftensmaden er det sjældent svært at få et fuldgyldigt måltid. Fisk, fjerkræ, kød, æg og bælgfrugter er alle gode proteinkilder. Kombineres de med pesto, nødder eller avocado, så får du de gode olier. Masser af grønsager og lidt grove kulhydrater som vilde ris eller fuldkornsris, den grove pasta eller perler af spelt, rug eller byg fuldender dit måltid.

IDEER TIL FROKOST/MADPAKKE:

Kyllingelår og grovbolle smurt med humus samt “gnavegrønt”
Rester fx. lammefrikadeller med guacamole og “gnavegrønt”
Thaisalat med avocado, rejer og boghvedenudler
Humus, fiskesalat med dampet laks og æg eller rester fra aftensmad som kan spises koldt
Salat/spinatblade med blødkogt æg, rejer, dampet broccoli, avokado, tomat, masser af krydderurter
Rugbrød med lækkert pålæg - og grønt til

IDEER TIL AFTENSMAD:

Ovnbagt laks på bund af løg, tomat, timian og hvidløg. Røde, vilde eller brune ris som tilbehør
Lammefrikadeller med kornsalat og guacamole
Sesamkylling med spidskål og grøntsager i wok
Marineret laks med ristede mandler, tangsalat m. ingefærdressing, rødbedesalat m. krydderurter

FÅR DU VÆSKE NOK?

Hvis du ikke får væske nok i løbet af dagen, så går det ud over dit energiniveau. Vi skal tanke op med vand løbende gennem hele dagen. Begynd allerede om morgenen, hvor man efter en nats søvn ofte er i væskeunderskud med 3-5 dl, fordi vi afgiver væske gennem huden og åndedrættet. Er du i underskud med væske, reagerer din krop med træthed – føler du dig tørstig, ja så er du faktisk allerede i væskeunderskud. Drik vand gennem hele dagen, og oplev hvordan du får mere energi.

VÆR GOD VED DIN MAVE:

Hvis du holder igen med sukker, hvidt brød, kager etc., så gør du din fordøjelse en stor tjeneste. Sukker etc. er med til at give oppustet mave, ondt i maven, luft i maven eller måske diarré. Det er de lange kæder af sukkermolekyler, som din fordøjelse har svært ved at nedbryde. Din mave har det meget bedre på fuldkorn, grønsager og bær. En sund fordøjelse giver både velvære, mere energi og en slank talje.
En sund tarmflora – eller rettere mikrobiota, som det nu hedder, er vigtig for en velfungerende mave og er samtidig vigtig for kroppens immunsystem.
I en tarmflora er der ligevægt af gode såvel som ”ikke gode” bakterier, svampe, virus etc. (= ubudne gæster) i tarmen. Det er helt naturligt. Men hvis balancen rykkes giver det problemer. Det kan fx være at man har fået en del penicillin, som slår alle bakterier ihjel, også de gode. Derved bliver der for mange af de ubudne gæster. Og netop disse lever af sukker og ”råber” på søde sager, hvidt brød, slik og kager. Jo flere ubudne, jo mere sukker er der brug for - og det giver øget lyst til sukker.
Fuldkorn, gode olier, bær, grønt og syrnede mælkeprodukter er fantastiske kilder til en sund fordøjelse.

Månedens klumme 2013

  • 1

Meny v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22
mail - CVR: 52891728
Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 9.00 - 17.00 Alle søndage 10.00 - 16.00