Månedens klumme

Februar

DE STØRSTE TENDENSER I 2014 - HERUNDER MAD UDEN GLUTEN

I 2014 vil vi opleve en bølge af ”ærlig mad”, hvor vi vil kunne se og forstå hvad vi spiser, smage hvad vi spiser og også gerne vide hvor produkterne kommer fra. Vi vil have respekt for råvarerne, og fødevarekvalitet og dyrevelfærd får en stadig større betydning for os – har koen gået på græs og hvilket foder har den fået. Og jeg tror, det kommer til at handle mere om mad, som ikke er så industrielt fremstillet, mad med mindre kemi. Fødevarestyrelsen har netop en kampagne med ”Mad med mindre kemi”, som du kan se meget mere om på deres hjemmeside.

Kød, fisk og grønsager bør være af høj kvalitet, for i dag har vi stor viden om, hvorledes alle disse kunstige tilsætningsstoffer har en negativ indvirke på kroppen. Vi bevæger os generelt mod at spise mange flere grønsager og mindre kød og fisk. Vi er blevet opmærksomme på, at miljøet ikke kan holde til de mængder kød, som vi tidligere har spist.

Nå det så er skrevet, så er der alligevel mange der spiser stenalderkost, hvor der netop er fokus på proteiner fra kød og fisk, men heldigvis kombineret med mange grønsager. Andre hælder til rawfood, 5:2-diæten eller en kost uden kulhydrater fra korn. Men jeg tror, kulhydratforskrækkelsen letter, så vi alligevel spiser fuldkorn, der både mætter og giver masser af vitaminer, mineraler og fibre.

Der er mange kvalitetsbevidste mennesker med en travl hverdag, men som gerne vil have måltider, der er lette at tilberede. I Dalgaard er der et utal af muligheder både i slagterafdelingen, fiskebutikken og delikatessen for at købe lækre færdigretter med hjem, som bare skal en hurtig tur på kogepladen eller i ovnen, og så er der mad på bordet. I løbet af dagen vil drikkevarerne bestå af vand suppleret med softdrinks. Enten hjemmelavede pressede safter eller blendede smoothies, eller smoothies, juicer eller safter, der købes færdiglavede.

Til den søde tand er mørk chokolade stadig et hit, og der kommer endnu mere fokus på chokolade i en god kvalitet.

GLUTEN OG DETS VIRKNING PÅ KROPPEN

Gluten er proteinstoffet i de glutenholdige korn, og det har stor betydning for brødets struktur, luftighed og hæveevne. De glutenholdige korn er hvede, de gamle hvedesorter som spelt, emmer, durum og enkorn, og endeligt rug og byg. Af disse kornsorter har hvede langt det højeste indhold af gluten. Havre indeholder fra naturens side ikke gluten, men de fleste havreprodukter dyrkes eller forarbejdes i forbindelse med glutenholdig hvede og kan derfor indeholder rester af gluten. Heldigvis kan havre købes i en glutenfri variation. Der findes også gluten i rigtigt mange færdigprodukter, pålæg, øl og slik.

Glutenallergi også kaldet cøliaki betegnes som verdens mest underdiagnosticerede sygdom, men i de seneste år er der kommet meget større fokus på problematikken. I slutningen af 2013 kunne man se den store internationale serie ”Gluten Summit” på nettet, med nogle af verdens bedste foredragsholdere indenfor ernæring og gluten. Hvis du er interesseret i emnet er det stadig muligt at købe ”Gluten Summit” og dermed få alle foredragene, bl.a. med Tom O´Bryan, der har arbejdet med gluten-relaterede sygdomme og symptomer gennem rigtigt mange år. Du kan også se små udpluk på YouTube.

Der er ingen tvivl om, at der er mange personer med glutenallergi. De laveste tal lyder på 1% af befolkningen og de høje lyder på 5%. Det er mellem 55.000 og 275.000 personer. Selvom det er få procent at befolkningen, så er det faktisk ret mange mennesker. Dertil komme et stort antal mennesker, der ikke har en decideret allergi, men en overfølsomhed for gluten.

Gluten forbindes i dag med en lang række gener og symptomer som hovedpine, koncentrationsbesvar, fordøjelsesproblemer, ødemer, ledsmerter, hudproblemer, overvægt eller dårligt humør og depression. Symptomer som man måske ikke lige kobler med, ikke at kunne tåle gluten. Visse hyperaktive børn kan også have glæde af en kost uden gluten. Hvis man ikke kan tåle gluten, kan det ende med at ødelægge tyndtarmens tarmtrævler (villi). Disse trævler er med til at gøre overfladen i tyndtarmen så stor som muligt, så optagelsen af næringsstoffer også kan være så stor som muligt. Og det er netop i tyndtarmen, at cirka 85% af næringsoptagelsen finder sted. Så hvis tarmtrævlerne bliver ødelagt, optager vi ikke de livsvigtige vitaminer og mineraler, der alle har afgørende indflydelse på vores hormonbalance, fordøjelse, immunforsvar og vores afgiftning. Har du diffuse symptomer, som du ikke rigtig ved, hvor stammer fra, så er du måske ikke så gode venner med gluten. Prøv i en periode på fire uger at udelade gluten for at se, om symptomer som fordøjelsesbesvær, hududslet, træthed, ledsmerter eller humørsvingninger forsvinder. Heldigvis findes der rigtigt mange glutenfri produkter og glutenfri mel i dag, hvoraf Dalgaard har et meget stor og velassorteret udvalg af såvel glutenfri kornprodukter, som færdige brødprodukter som brød, kiks, knækbrød og kager. Også de enkelte afdelinger tager højde for de, der ikke tåler gluten, fx kan du købe glutenfri fiskefrikadeller i ”Fiskebutikken” og ofte er weekend menuen fra Delikatessen også glutenfri. GLUTENFRI KORN - og mel af disse

  • Ris
  • Quinoa
  • Majs
  • Boghvede
  • Hirse
  • Glutenfri havregryn
  • Fuldkornsrismel

Du har også mulighed for at benytte mandelmel, kartoffelmel og kokosmel Når du bager med glutenfrit mel, så er det en god idé at bruge Psyllium fra Finax, som er et fiberprodukt af frøskaller, der øger brødets evne til at hæve. Du kan også købe glutenfri bagepulver. Skal det være glutenfrit og gå hurtigt, så findes der en række glutenfri færdigprodukter. Og her er du fri for at skulle købe flere forskellige glutenfri melsorter, men behøver blot et enkelt produkt.

Hale & Hearty – økologiske produkter

  • 4-korns pandekage-mix af rismel, quinoamel, boghvedemel og majsmel
  • Flerkornsbrødmix med kerner.
    De forskellige typer mel er majsmel, quinoamel og johannesbrødmel blandet med sesamfrø, hørfrø og solsikkekerner. Brødet er meget let at bage. Melet røres med vand og kommes i en lille brødform med bagepapir. Brødet er færdigt efter en time og smager rigtigt godt. Har du lyst, kan du tilsætte fx rosiner eller valnødder til dejen
  • Barer, der kan bruges til melelmmåltider
  • Brownie-mix
  • Chokoladekage-mix
  • Butterdejs-mix
  • Brød-mix med quinoa og chiafrø

Finax

  • Brød.mix
  • Fiberbrød-mix
  • Surdejsbrød-mix
  • Glutenfri og laktosefri brød-mix

Schär

  • Brød-mix
  • Salt-crakers
  • Småkager
  • Pizzabund
  • Tortilla
  • Knækbrød

Aurion

  • Glutenfri grød med abrikosstykker
  • en flade maves grød med æblebananer, æbletern og kanel
  • Glutenfri havre

Paleo-mix

  • En blanding af frø, nødder og kerner, som blot tilsættes æg og olivenolie og slutproduktet bliver det populære Stenalderbrød

Se en samling af mine GLUTENFRI bageopskrifter HER!

Månedens klumme 2014

  • 1

Meny v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22
mail - CVR: 52891728
Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 9.00 - 17.00 Alle søndage 10.00 - 16.00