Månedens klumme

December

SKØNNE RØDE MADVARER:

Tomater
Tomaten får sin flotte røde farve fra lykopen, der mindsker risikoen for nogle af de livsstilssygdomme, vi ser i dag. Du får den bedste udnyttelse af lykopen ved at tilberede tomaten fx enten i en kødsauce eller ved at ovnbage tomaterne. Derved springes tomatens cellevægge og lykopenen strømmer ud. Lykopen har desuden en fantastisk effekt på huden, da den booster collagendannelsen, og samtidigt beskytter lykopen mod solens stråler.
Prøv min opskrift på: Tomatsuppe i en travl juletid

Granatæble
De smukke karmoisinrøde kerner er sprængfyldt med antioxidanter dels som vitaminer (A, C og E), dels som plantestofferne, der giver den fantastiske farve. Saften i kernerne giver dig en smuk hud, og samtidigt beskyttes huden mod skader fra forurening og toksiner. Drys kernerne over salat eller blot over en avocado skåret i tern. Du kan opbevare kernerne i en lukket beholder flere dage i køleskabet.
Prøv en dejlig salat: Julet salat m/granatæblekerner, æble & valnødder

Jordbær og hindbær
Det er godt nok ikke sæson for friske bær lige nu, men de kan være rare at have i fryseren og bruges til desserter, kager, smoothies, til pandekager eller som drys på morgenmad. Både jordbær og hindbær er fyldt med fibre, der holder maven i orden (også julemaven), de mætter og de renser kroppen for giftstoffer. Desuden har bærrene et højt indhold af C-vitamin, som forhåbentligt medvirker til at holder december og julen fri for forkølelser. C-vitamin er også afgørende for dannelse af kollagen, der binder cellerne sammen og dermed også bindevævet.
Og så lidt sundt til den søde tand: Jordbærdrøm - smager næsten som jordbærmousse

Rød peberfrugt
Den røde peberfrugt er en af de allerbedste kilder til C-vitamin - den har langt mere C end sine gule og grønne familiemedlemmer. C-vitamin booster dit immunforsvar, så du forhåbentligt kan holde dig frisk i juletiden. Børn elsker den, på grund af dens sødme, så den er fin som gnavegrønt i madpakken. Den klæder mange salater og oste, og den smager super godt, bagt i ovnen og eventuelt flået.
Prøv disse skønne peberfrugter: Ovnbagte peberfrugter m/fetaost & oliven

Pigeon æbler
Pigeon-æblet forbindes virkeligt med jul. Tidligere blev æblerne pudset og poleret og brugt som pynt på juletræet. I dag bruger vi dem typisk som pynt i dekorationer, både inde og ude, som mad til fuglene. Smagen er meget karakteristisk, sødmefyldt og mandelagtig, og smukt ser æblet ud med sit kridhvide kød – nærmest et Dannebrogs-æble. Æblerne kan benyttes både i bagværk, til desserter fyldt med marcipan eller som tilbehør til julemaden. Æblerne kan halveres og lægges med skærefladen opad i et ovnfast fad. De drysses med lidt kanel, kardemomme og ingefær og bages i ovnen til de er bløde og spises med vaniljeis – eller som tilbehør til oste. Du kan også fylde kransekagemasse på de halve æbler, drysse med mandelflager og bage æblerne 15 minutter i en 175° varm ovn og derpå nyde dem med is eller flødeskum.

Røde oste
De røde oste har fået deres navn, fordi overfladen er rød, mens ostene er hvide og cremede indeni. Farven kommer fra rødkit, som osten bliver strøget med, inden den lagres. Rødkit er mikroorganismer, der gør at osten modnes udefra, mens andre oste modnes indefra. Smagen varierer i forhold til modning og type. Den mest klassiske er nok Munster fra Vogeserne hvor den, siden middelalderen, er blevet modnet i huler i 2-3 måneder. Herhjemme har Unika udviklet en rødkitsost ”Rød løber”, der laves af økologisk mælk fra gårdene omkring Gjesing Mejeri ved Skanderborg.

November

NYT FRA SMAGENS DAG DEN 23. OKTOBER

På utallige opfordringer bringer vi her opskriften på Grøntafdelingens dejlige Thaisuppe

Nutty Munch snacks fra Mill & Mortar
Lækre, økologiske spanske mandler enten de saftige Marconas eller de store, smukke Larguetas. Der er ti forskellige variationer af Nutty Munch mandler. Udover en naturel variant er der bl.a. røgede mandler, mandler med citron, eller vendt i rosmarin, i salt eller i paprika. Mandlerne vendes i Mill&Mortas egne krydderier, som kendes fra deres karakteristiske firkantede, sorte dåser. Mandlerne kan nydes til en drink, drysses i salater eller serveres til tapasanretninger.


Fiskeafdelingen bød på:
  • Lynstegt laks stegt med urter
  • Krustader fyldt med laksetatar
  • Krustader fyldt med små bitte tern af varmrøget laks og æble
  • Fiskefrikadeller af laksefars eller frikadeller med fyld af rejer og chili


Delikatesseafdelingen bød bl.a. på:
  • Ganda Ham- som er lufttørret belgisk skinke. Skinken er naturligt modnet og lufttørret i 9-12 måneder og er uden konserveringsmidler og tilsætningsstoffer
  • Multebær mousse
  • Produkter fra Bedford: Familieforetagenet Bedford i Sverige har mere end 100 års tradition for charcuteri af høj kvalitet, og sortimentet er vældigt stort.
    Delikatesseafdelingen har bl.a.:Paté med æble-calvados eller paté af and eller små bitte runde postejer af kalkun eller med trøffel Confiteret gåsebryst med appelsin Delikatesse-skinke, fremstilles af Bedfords gourmet-skinke, der er naturligt lagret i 13 måneder Saltufo, ordet er en kombination af salami og trøffel og en af Bedfords absolutte specialiteter. Saltufo formes og håndrulles i parmesanost

Grøntafdelingen bød på:
Thai suppe: meget velsmagende - og alle ingredienserne kan købes i grøntafdelingen (fishsauce og nudler købes i kolonialafdelingen).
Se opskriften her!




Slagterafdelingen bød bl.a. på:
  • Slagterens hjemmelavede spegepølse
  • Eriks Saucer, fx Bearnaise Original, Bearnaise Provencale, Chili Bearnaise eller Bearnaise Rosé. Saucerne er fremstillet af rapsolie og æggeblommer og kan serveres varme såvel som kolde
  • Kronhjortemørbrad fra Rævhede. For at lette tilberedningen sælger Dalgaard også vildtkrydderrier og vildtfond fra Rævhede.

Osteafdelingen bød på:
Friske italienske oste fra la Treccia: ostene fremstilles i Danmark af økologisk Jerseymælk, der gør ostene ekstra cremede. Ostene findes som ricotta, mozzarella og burrata. Sidstnævnte er måske ikke så kendt i Danmark, men kan anvendes på lige fod med mozzarella


Til den søde tand
  • Hansen Is. En af de nyere is fra Hansen er Hansens økologiske ”Skyr-mælke-is”. Isen er høj på protein og lav på fedt. Når skyr blandes med Jersey-mælkeis, giver det en meget frisk og cremet smag. Isen findes i varianterne: lakrids-citron, solbær-acai, hindbær og den sidste variant er vanilje.
  • Lakrids fra Johannes Bülow
  • Chokolade fra Kornerup
  • Håndlavede gourmet vingumme fra Wally and Whiz: dansk producerede vingummi, der er 100% vegetabilske og uden kunstige tilsætningsstoffer. Vingummierne forhandles i pæne æsker og findes i følgende smage: grape med vanilje, grape med ingefær, solbær med jordbær og solbær med saltlakrids, lakrids med kaffe og lakrids med havtorn.

Oktober

SUPPETID

Græskar
-Græskar og Halloween den 31. oktober er uløseligt forbundet. Ofte udhules græskar og stilles med et stearinlys udenfor og skaber en hyggelig stemning. Men græskar kan naturligvis også spises.
Græskar stammer fra Amerika og var, sammen med majs og blåbær, en af de mest næringsrige hovedingredienser hos indianerne. I USA holdes hvert år Thanksgiving, festen hvor man fejrer venskabet mellem indianerne og nybyggerne. Her serveres sød ”Pumkin-pie”, som er en græskartærte.
Græskar er en af de grønsager, der indeholder flest betakarotener, som er det orange farvestof, der giver græskaret dens flotte farve. Desuden er fiberindholdet vældigt højt, til gavn for både din fordøjelse og din hormonbalance.
Græskar fås i mange størrelser og faconer fx butternut squash, spaghettigræskar eller den lille orange Hokkaido-græskar.
Græskar kan tilberedes som suppe sammen med gulerødder og ingefær, eller de kan fyldes med ris, valnødder, vandkastanie, rosiner og svampe eller de kan skæres i både og bages i ovnen. Græskar er sødlig i smagen og kan derfor også bruges til desserter, som bagt græskar-dessert eller i tærter og pier.


Rødbede
-Rødbeden er fyldt med naturlige farvestoffer, de såkaldte farvepigmenter betacyanin, der giver rødbeden dens flotte farve.
Betacyanin giver kraftig antioxidantbeskyttelse og er en vigtig faktor i leverens arbejde.
Rødbede har et utal af vitaminer og mineraler. Og så er rødbeder lav på kalorier, men rig på fibre. Rødbeden indeholder svovlforbindelser, der har evnen til at binde giftstoffer til sig.
Du kan spise rødbeder rå eller bage eller koge dem. Rødbede smager bedst, hvis du blander den fx med kapers, balsamicoeddike, peberrod eller andre kraftige smage. Den kan bruges i vegetabilske bøffer, i humus, i kager, smoothies, til suppe og så kan den naturligvis syltes.


Pastinak
-Pastinak er den af vores rodfrugter, som er mildest og sødest i smagen. Den ligner til forveksling persilleroden, men du kan kende forskel på dem, på den grønne top der, på pastinakken, sidder en smule sænket ned i den hvide rod. Som regel er pastinakken også større end persilleroden.
Rødderne dufter også forskelligt, persilleroden dufter og smager af persille. Pastinak er lækker i en rodfrugtmos, eller den kan ovnbages sammen med andre rodfrugter, eller den kan benyttes fint strimlet i wokretter.
En mos kan tilberedes af kartoffel, pastinak, persillerod og godt med løg, og krydres med reven muskatnød, olivenolie, salt og peber.
Pastinakken kan skæres i tynde stave og blancheres et par minutter i letsaltet vand. Derpå kan se spise som de er eller vendes i en lun salat, eller de kan marineres i en god vinaigre med krydderurter.

Rodfrugter passer godt til det kølige efterår, hvor kroppen har brug for flere vitaminer og mineraler, og lidt mere tung og varmende mad.

September

NEMT I HVERDAGEN

Courgetter- har en neutral smag og kan derfor anvendes til et utal af retter. De kan spises rå som spaghettistrimler, de kan farseres eller skæres i små tern og ovnbages sammen med tern af aubergine, peberfrugt og tomater. Derefter kan blandingen vendes med ricotta, der giver en cremet konsistens.




Broccoli- er en af de bedste grønsager for et stærkt immunforsvar. Den er fyldt med C-vitamin, svovl til leverens arbejde og mange fibre, der sikre en god fordøjelse.






Champignon- indeholder mange B-vitaminer og visse stoffer (germanium og inteferon), der sikre et stærkt immunforsvar. De kan bruges på samme vis som markchampignon. Sidstnævnte har lidt flere plantestoffer og et lidt lavere vandindhold.




Rødløg- har en mild smag og giver retterne en dyb og fyldig smag. Rødløg indeholder især A- og C-vitaminer samt svovl, der styrker leverens arbejde. Rødløgets farvestoffer gør det lidt mere nærende end de almindelige gule løg.




Spinat– Skipper Skræks foretrukne grønsag. Indeholder A- og C-vitamin, men også lutein som man ved forebygger aldersbetinget nethindedegeneration. Indeholder som alle grønne grønsager K-vitamin til knogler og blodets koagulering.




Pærer- er lækre at spise som de er, eller de kan benyttes i desserter eller sammen med oste. De kan også tilsættes smoothies, i grød eller som en del af en frugtsalat. ”Pære Belle Helene” er en kendt dessert, hvor kogte pære serveres med vaniljeis og chokoladesauce.




Æbler- har mange sunde plantestoffer i skrællen, så skrællen er rigtig god at spise med. Æble indeholder også C-vitaminer og fibre i form af pektin, der har en rensende effekt på kroppen. Æbler benyttes til kager og desserter eller sammen med kød, fx med fjerkræ, stegt flæsk eller i karryretter.

Juli/august

KRYDDERURTER

BASILIKUM- er klassisk blandt andet i pesto og italienske salater med tomater og mozzarella. Hvis basilikum skal bruges i varme retter, bør den altid tilsættes til slut, da den fine smag forsvinder ved kogning.

ESTRAGON- er velegnet i saucer og supper. Det er estragon, der er hovedkrydderurt i bearnaisesauce.

KORIANDER-benyttes oftest i asiatiske retter som supper og salater eller drysses på varme retter med fx kylling, ingefær og kokosmælk.

KØRVEL- passer fint sammen med spinat og grønne asparges. Den kan også anvendes som smagsgiver i søde desserter.

MYNTE- er god til salater, gelé, te, drinks, tabbouleh og retter med lammekød.

OREGANO- kaldes også vild merian. Oregano benyttes mest i italienske pizza- og pastaretter og i kraftige supper og gryderetter. I supper og gryderetter tilsættes oregano lige før serveringen, da kogning ødelægger smagsstofferne. Den er også god til grillet kød.

ROSMARIN- passer godt til ovnstegte kartofler, men også i en marinade til kød. Hvis rosmarin anvendes i gryderetter, kan den godt tåle at koge med uden at smagen ødelægges.

SALVIE- bladene kan lægges på ved grillstegning af fisk og kalvekød eller benyttes til saltimbocca.

TIMIAN- kan anvendes til kød, kylling og også til retter med ost. Desuden til bagte kartoffelretter, supper og til kryddersnaps. Det er en robust krydderurt, som passer fint i varme retter, hvori den fine smag udvikles.


KRABBER, OPDRÆTTEDE ÅL & LAKS I FISKEBUTIKKEN

I sommerens løb kan du købe danske krabberi Fiskebutikken. Krabben er et krebsdyr, der faktisk har 10 lemmer: to klosakse og fire par ganglemmer. Krabber løber sidelæns, fordi de er bredere end de er lange, og derfor giver det mindre vandmodstand at løbe sidelæns end fremad. At krabber er så flade og brede skyldes, at de hurtigt skal kunne grave sig ned.
Den har et magert og meget lækkert kød, der er velegnet til forretter, salater, i sushi-ruller eller sammen med pasta. Kogte krabber kan serveres med ristet brød, dild og sauce verte, tartare eller kaperscreme. Og så er den rig på zink og B-vitaminer, som begge er vigtige for hud og fordøjelse.

Opdrættede ålkan købes i Fiskebutikken i løbet af sommeren. Ålen har et hvidt, fast og fedt kød, og fedtsyrerne er de gode flerumættede omega-3. Stegt ål kan brunes på en pande og steges færdige i ovnen, så sparer du på fedtstoffet, og du kan tilberede flere på en gang.

I hele juli måned har Fiskebutikken 5 laksefileter for kr. 100.

Juni

alt
GRØNNE GRØNTSAGER

Når vinteren er forbi, får man uvilkårligt lyst til alle de dejlige grønne grønsager og urter, der dukker op af jorden. Det er klorofyl, der giver den flotte, grønne farve til disse grønsager. Generelt er de grønsager fyldt med kalk og magnesium og er en af de bedste kilder til plantestoffet lutein, der virker som en antioxidant og forebygger aldersblindhed.
De grønne grønsager tæller bl.a. spinat, asparges, salater, broccoli, grønne kål, avocado, courgette, grønne bønner og alle de skønne krydderurter.
Tænk bare hvordan basilikumkan højne en caprese med søde tomater og mozzarella eller basilikum i en pesto sammen med valnødder og hvidløg.
Kørvelklæder både fisk og asparges, og de mest almindelige persille, dild og purløgsom pynter såvel varme som kolde retter eller på smørrebrød.
Hvis vi tæller drikkevarer med, så kan vi også tænke på grøn te, som er fyldt med plantestofferne fenoler og quercitin, der er kraftige antioxidanter.

Prøv et par af mine opskrifter med grønne grøntsager:
alt
BLÅ OSTE

De bedst kendte blå oste er nok roquefort, gorgonzola, stilton og Blå Castello. De findes i milde og kraftige udgaver og går ofte godt i spænd med søde og syrlige frugter, men er også velegnede i mange saucer og salater. Den blå farve kommer fra svampen penicillium roqueforti, som osten bliver podet med.

Blå Castelloer en blåskimmelost med en mild smag. Konsistensen er cremet, og uden egentlig skorpe. Blå Castello kan spises uden tilbehør blot med brød og kiks eller til frugt. Den giver en rund smag i sauce, til gratineringer og som dressing i bagte kartofler.
Roqueforter nok den mest kendte franske blåskimmelost. Den har en fyldig smag, der gør den god som dessert med lidt sødt, fx kvædegele, eller tørrede frugter som figner eller abrikoser. Osten passer også godt i dressinger, saucer eller skåret i tern i salater.
Gorgonzolaer fra Italien og en af verdens ældste blåskimmeloste. Den har en smuldrende og blød tekstur med en nøddeagtig aroma. Om smagen er mild eller skarp afhænger af ostens alder. Gorgonzola er velegnet i salater eller i varme retter, hvor man gerne vil opnå en blåskimmelsmag. Den er også egnet i dressinger, i saucer, på et ostebord eller som en del af en tapas-anretning.
Stiltonkaldes ofte for "ostenes konge" og har en fantastisk smag, en kraftig men rund og let salt smag. Den er måske den flotteste af alle de blå oste, med sin fine marmorstruktur og let gullige farve. Osten er lækker på ostebordet eller som snack, med enten nødder, tørrede abrikoser, dadler eller friske figner. I England er der visse steder tradition for, at man blødgør ostemassen med portvin, for at gøre den ekstra delikat.

Prøv et par af mine opskrifter på salater med blå ost:

Maj

alt
FJORDREJER OG SORT HUMMER I FISKEBUTIKKEN

Sort hummer er det største krebsdyr i danske farvande. Den har en kraftig skal, der gør det umuligt, at hummeren kan vokse løbende. Den er derfor nødt til at skifte skal for at blive større. Ved skalskifte gemmer hummeren sig, da den efter et skalskifte er meget sårbar og uden beskyttelse, fordi den nye skal er blød. Om dagen sidder den som regel i sin hule, mens den jager om natten. Hummeren lever hovedsageligt af snegle og muslinger.
Sort hummer er en delikat spise, da det hvide kød er meget fint og lækkert. Den kan grilles eller koges og serveres med ristet brød og en krydret mayonnaise, der ikke må være for kraftigt krydret, så den stjæler hummersmagen. Det kan være en blanding af mayonnaise og cremefraiche smagt til med lidt dijonsennep, citronsaft, salt og peber eller krydret med en smule koncentreret tomatpuré, paprika, cayennepeber og salt.

Fjordrejer er små – og sene at pille, men smager fantastisk. Fjordrejen kan blive op til 7-8 cm, når den er 3 år. Fjordrejer kan serveres ganske enkelt på et stykke brød eller som tilbehør til en grillet fisk med asparges eller som topping på en blomkålssuppe. I Fiskebutikken kan du få levende eller kogte og pillede fjordrejer. Du kan også købe friterede fjordrejer, en lille specialitet, hvor hele rejen kan nydes.


alt
KINARADISE

Kinaradisen kaldes også daikon, og i forhold til almindelige radiser er det en kæmpe radise og helt hvid. Den er en del af den super nærende Korsblomsfamilien, som også tæller kål, karse og peberrod.
Kinaradisen indeholder mange vitaminer og mineraler, der virker som antioxidanter og også har anti-inflammatorisk virkning. Den har en let bitter smag, og den bitre smag er netop den smag, der stimulerer leveren til at arbejde optimalt. Dens høje indhold af C-vitaminer gør, at den både styrker immunforsvaret og bindevævet. Desuden har den mange fibre, der hjælper fordøjelsen og øger udskillelsen af giftstoffer.
Kinaradisen er let at anvende. Den kan køres i en spirelli – eller høvles med et juliennejern og blive til grønsags-spaghetti, som kan blandes med spaghetti af gulerod og courgette og vendes med en dressing af citronsaft, finthakket ingefær, olivenolie, shoyu og en anelse honning. Salaten drysses med sesamfrø og frisk koriander.
Kinaradisen kan også skæres i stave og dyppes i en miso-dressing eller en af de færdige dressinger, som du kan købe i Sushi-afdelingen. Mange børn er glade for at have et par stave med i madkassen.

Prøv et par salater med denne dejlige grøntsag:
alt
RABARBER

Navnet rabarber stammer fra oldgræsk og betyder ”de vilde”. Rabarber har været her siden 1500-tallet, hvor den blev indført som medicinalvækst fra Kina, og som sådan forblev den i flere hundrede år, indtil man i 1800-tallet så småt begyndte at bruge den i køkkenet.
Rabarber kan bruges både i det salte og søde køkken. Rabarber tilfører en flot farve og en skøn syrlighed. De kan bruges til rabarberkompot, i koldskål, til suppe, desserter, kager eller i trifli.
Rabarber kan tilberede ganske enkelt ved at stænglen skæres i små stykker, kommes i en gryde og drysses med sukker og usprøjtet reven citronskal. Simre ca. 5 minutter og spises med græsk yoghurt eller fløde.
Rabarber skal være friske, når de skal bruges. Det ses nemt – bladene skal være spændstige, og de små vinger, der sidder forneden på stænglen, skal være hvide, ikke brune. Selve stilken skal være stiv og må ikke kunne bøjes.

Prøv denne rabarber crumble - en dejlig dessert og også god til kaffe/te:

April

GULE FRUGTER

Banan, peberfrugt, ananas, melon, majs, grapefrugt, citron og gurkemeje. Disse gule frugter, grønsager og krydderier får deres gule farvestof fra karotener. Ananas indeholder desuden bromalin, som fremmer fordøjelsen, og melonen styrker dine nyrer.

alt

CITRON- indeholder ikke kun C-vitamin, men også de orange og gule karotener, som beskytter mod frie radikaler og styrker dit immunforsvar. I skrællen sidder plantestoffet limonen, der hindrer unormale celler i at dele sig. Citronskal kan være lidt svær at få ind i maden, men du kan fx rive lidt citronskal over fisk eller salater eller tilsætte lidt reven citronskal til din smoothie. Det er vigtigt at citronskallen ikke er sprøjtet.
Prøv evt. Blomsterbergs opskrift på Citronmåne eller mine Anderledes Citronmåner


alt

MELON
De mest kendte gule meloner er honning-, cantaloup- og netmelon. Meloner anvendes mest naturel og kan spises i mange sammenhænge, fx som mellemmåltid eller til brunch, som tapas, i salater og som dessert.
Meloner er fine smagsgivere både i det søde og det salte køkken. I USA krydres meloner med salt og peber, og i det indiske køkken bruges meloner til stærkt krydrede karryretter.
Hele meloner opbevares ved stuetemperatur, mens stykker af melon opbevares i køleskab.
Cantaloupmelonregnes for den mest aromatiske af melonerne. Smagen er meget sødt og let parfumeret, og den smager dejligt i salater og frugtsalat.
Netmelonhar, som navnet antyder, et netagtigt mønster udenpå skallen. Frugtkødet er gul-orange og kraftigt i smagen. Den er egnet til salater, smoothies eller sammen med lufttørret skinke.
Honningmeloner citrongul og nærmest æggeformet. Frugtkødet er hvidligt med en mild, sød smag, der kan være let honningagtigt i smagen. Honningmelon smager fantastisk sammen med friske bær og lidt god is. alt

ANANAS
- er fyldt med fibre og enzymer, som hjælper din fordøjelse, og så mager den sødt og vidunderligt, som den er skåret i mundrette bidder. Den passer til i det asiatiske køkken, og den er velegnet til kager og desserter.
Børn elsker at få en skive ananas med i madpakken – eller på pizzaen. Bland ananas i frugtsalat, så den får et eksotiske pift eller tilsæt ananasstykker i varme, krydrede retter med fx kokosmælk og karry for både sødme og syrlighed.
En umoden ananas er grøn og hård. Når ananasfrugten begynder at blive gul og skællene brune, og frugten giver efter for et let tryk, så er den spiseklar. Ananas opbevares ved stuetemperatur, og en moden ananas har kun få dages holdbarhed.
Prøv min nemme opskrift på en dejlig Ananas Salat

NYT FRA SMAGENS AFTEN DEN 17. MARTS
alt FISKEAFDELINGEN BØD PÅ:
  • Tunmousse på frisk tun i mini crustader
  • Tigerrejer grillet med chili vendt i tomatsauce og urter
  • Grønskalmuslinger med friske urter, hvidløg, æg og smelteost
  • 8-armet blæksprutte friteret i pankomel, hertil hjemmelavet aioli
  • Lynstegt færøsk laks med timian og dild, hertil marineret fennikel
  • Lynstegt tun på bund af tangsalat
alt
DELIKATESSEAFDELINGEN BØD PÅ:
  • Røget ørred med havtorn
  • Duebryst, ramsløg, hvide asparges og morkelsauce
  • Lammeculotte med rodfrugter
  • Rabarberkaramel med hyldeblomstcreme

alt OSTEAFDELINGEN BØD PÅ:

Oste fra La Treccia, som er et lille mejeri i Rødovre, der ejes af to italienere. De producerer friske oste efter gamle italienske opskrifter og traditioner. Mælkens kvalitet er altafgørende for at få en god Mozzarella, Burrata eller Ricotta. Derfor bliver ostene produceret dagligt af frisk økologisk hømælk fra Jersey køer.

  • Burrataer en frisk ost, der ligner Mozzarella, men har en meget blødere konsistens, og smagen er mild og smøragtig.
  • Ricottaer en friskost med et lavt fedtindhold på ca. 8%. Konsistensen er ofte let grynet og det høje indhold af laktose giver ricottaen en svag sødlig smag. Ricotta kan bruges både i det søde og det salte køkken.
  • Mozzarellaer en populær klassiker. Den består af strukket blød flødeost, der produceres ved at overhælde ostekornene med kogende vand. Det gør at de kan strækkes til lange tråde og formes til en kugle.
  • ”Toast for cheese”er tynde, lette og sprøde "toast" fra The Fine Cheese Co i Bath i England. Det er en lækker serie, der består af flere typer. En har fyld af dadler, hasselnødder og græskarkerner, en har fyld af abrikos, pistacienødder og solsikkefrø og en tredje har fyld af pekan, birkes og kvæde.
  • Charcoal(sorte) kiks fra serien Millers Damsel fra Artisan Biscuits i England. Millers Damsel er en serie med stenmalede kornsorter. Kiksene knaser og er tynde og lækre. De passer godt til ost, men også lækre til dip eller med lidt laks eller postej på.
alt

GRØNTAFDELINGEN BØD PÅ:
  • Aspargessalat
  • Blandet frisk frugt "to go"


alt SLAGTERAFDELINGEN & DIVERSE LEVERANDØRER BØD PÅ:
  • Mørt oksekød serveret med Chili-bearnaise fra Eriks Saucer
  • Mør kalveentrecote og ribeye
  • Stegt kanin og krokodille fra Rævhede
  • Hallegårds bornholmske pølser
  • Ødegårdens pølser
  • Økologiske pølser fra Pølsekompagniet
  • Røget kyllingebryst fra Gråsten, som kan serveres koldt eller lunet

alt DERUDOVER KUNNE MAN SMAGE:
  • Koldrøget laks fra Nordhavns Røgeri
  • Røde fuldkornsris og brød fra Il Fornaio
  • En pastaret tilberedt af tortellini fyldt med trøffel, hvide og grønne asparges, basilikum, semi-dried tomater, en lille smule pesto og reven parmesanost – velsmagende og nemt og hurtigt at tilberede
  • Is fra Hansen is
  • Søde sager fra Konnerup & Co og Bülow Lakrids

Marts

alt

JORDSKOK
Selv om jordskokker ikke er en udpræget forårsspise, så kan de, med deres sprødhed lede tanken hen på, at det snart er forår. De er skæve og ofte knudrede og måske lidt besværlige at gøre rene, men gør man sig ulejligheden, så venter der en næringsrig og smagsfuld oplevelse.
Oftest er det kun nødvendigt at skrubbe jordskokkerne før brug. Hvis de skal koges, skal de være hele. Til ovnbagning og stegning skæres de ud i ensartede stykker. De smager sprødt og nøddeagtigt og er samtidig rige på sukkerstoffet inulin, der giver dem sødme. Inulin er mad for en god tarmflora. Hvis man har en ubalanceret tarmflora, kan man opleve at jordskokker giver luft i maven og oppustethed.

Jordskokker er nemme at tilberede som suppe, som rå i salater eller tilberedt og brugt som tilbehør. Det kan gøres enkelt ved at skære jordskokkerne i mindre stykker og sauterer dem i olivenolie på en pande, og drysse med dild eller persille – eller de kan bruges rå i salater, hvor de skæres i meget tynde skiver og blandes med æble, bladselleri og nødder.

Du kan nemt tilberede chips af jordskokker:4 jordskokker, skæres super tyndt på et mandolinjern på den lange led (eventuelle knolde skæres af). Bland 3 spsk. olivenolie og 2 spsk. vand i en skål og dyp jordskokskiverne deri. Fordel skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir, drys med 1 tsk. havesalt og bag dem i en 125° varm ovn ca. 1 time.

alt

MAJROE
Det er måske lige det tidligste, men majroen er bare så delikat, når den kommer, og vidner om at foråret er på vej. Den hører til Brassicafamilien, på dansk Korsblomstfamilien, og er dermed en af de meget sunde grønsager. Majroen kaldes også hvidroe, haveroe eller turnips.

Majroer er smukke med deres hvid-lyslilla farve. Den hvide farve stammer fra den del af roden, der vokser under jordoverfladen, den lyslilla vokser over jorden. Majroer stammer egentligt fra vilde kålarter, der voksede som ukrudt i antikkens verden, og er allerede omtalt af forfattere i datidens Grækenland.
De majroer, der er om foråret, skal helst ikke være mere end 5-7 cm i diameter, så er de fine at spise som rå revne – eller de skæres i helt tynde stave og kommes i salater. De kan også lynsteges, dampes let, tilsættes supper eller bruges i sammenkogte retter.
Store majroer kan være trevlede og virke lidt skarpe og bitre i smagen.

Revne majroer kommer til at smage dejligt, når de (300 g) rives groft, og vendes dem med 1 spsk. olivenolie, 1 tsk. fennikelfrø, hakket dild og saften af 1 lime.

alt

MANGO
Mango har forårets og påskens smukke gule farve. Ifølge et gammelt sagn fik Buddha en dag, da han var træt og mødig, tilbudt en lund af mangotræer at hvile sig i. Lige siden har mangotræer været forbundet med opfyldelsen af ønsker.

Mango er en særlig delikat frugt med en sød smag med et strejf af citrus. Netop det gør, at den er anvendelig til såvel krydret salsa som sød dessert. Sæt mango sammen med ingefær, chili og koriander og det bliver alle tiders tilbehør til ørred eller laks.

Mango er fyldt med betakaroten, C-vitamin og quercitin, alle tre kraftige antioxidanter. Desuden er den rig på fibre, der mætter og gavner din fordøjelse.
En moden mango skal føles så blød, at den giver efter for et let tryk. Skallens farve er ikke den bedste rettesnor, for mangoer kan have mange forskellig farver. Nogle er orangerøde, når de er modne, andre er gule. Skrællen skal ikke være runken, så er frugten overmoden.

Prøv en af nedenstående lækre opskrifter:

Februar

SUPERFOODS

er råvarer med særlig høj næringstæthed, og som kan være med til at give dig energi og styrke dit immunforsvar, og så er de nemme at anvende i en travl hverdag.
Superfoods er fx gojibær, acaibær, granatæble, sesamfrø og chiafrø, eller de mere skandinavisk prægede som bær fx havtorn, blåbær, aronia, hyben eller krydderurter og brændenælde. Skal det være nemt, så kan du købe frysetørrede eller frosne jordbær, hindbær, blåbær og havtorn i Dalgaard.
Jeg ser superfood som krydderier der højner smagen og næringsindholdet i smoothies, supper, dressinger, grød, brød, salater eller desserter.

alt

GOJIBÆRer rige på C-vitamin og har ligesom andre bær et højt indhold af antioxidanter. Bærrene har især et højt indhold af betacaroten og zeaxanthin. Sidstnævnte beskytter øjets nethinde.
Smagen er en blanding af rosin, tranebær og hyben.
Jeg lægger bærrene i vand, så de bliver bløde inden de fx skal bruges i en smoothie. I Kina, hvor gojibær stammer fra, bruges bærrene til te og suppe. Gojibær er velegnede til den sunde ”slikskål, hvor de kan blandes med fx rosiner, pekannødder, mandler, solsikkekerner og cashewnødder.

alt

SESAMFRØer en lille skatkiste med gode umættede fedtstoffer og flere mineraler, der bl.a. er vigtige for dine knogler.
Du kan købe frøene som hvide eller sorte, eller du kan købe dem knuste og cremede som det, der kaldes tahin. Det er en cremet pasta af kværnede sesamfrø, der har sin oprindelse i Mellemøsten og bruges som ingrediens i hummus, saucer, dip og dressinger.
Hvis du rister frøene, får de en anden smag og udvikler en slags sødme. Du kommer blot sesamfrøene på en bageplade og rister frøene i en 150° varm ovn 15-20 minutter.

alt

CHIAFRØ, som jeg også omtalte i sidste måned, er små sorte frø der let anvendes til morgengrød, i bagværk, i mysli, som drys på salater eller i en smoothie. Frøene giver dig et godt tilskud af proteiner, omega-3 fedtsyrer, fibre og mineraler. De har en gelerende effekt og suger væske mange gange deres egen vægt.
Chiagrød tilberedes ganske let: for hver person kommer du 1 spsk. chiafrø i 1 dl mandelmælk og tilsætter ca. 5 frosne hindbær. Grøden røres igennem et par gange og stilles derpå i køleskab til næste morgen. Her røres den igennem og toppes med god mysli og lidt friske bær.

alt

HAMPEFRØgiver dig proteiner og gode fedtstoffer. Du får også fibre i form af lignaner, der gavner din fordøjelse, dit kolesteroltal og forebygger hormonfølsom brystkræft. Frøene har en lækker nøddeagtig smag af pinjekerner og cashewnødder, og kan anvendes i smoothies, til drys på salater eller morgenmaden, i tabbouleh eller til knækbrød og kiks. På pakken finder du opskrift på hampeis og hampefrøsmør.


VALENTINSDAG DEN 14. FEBRUAR
alt

Den 14. februar er det Valentinsdag, en dag hvor man kan give en ekstra gave til sin kæreste.
Navnet stammer fra en helgen kaldet Valentin. Egentligt er der flere helgener ved navn Valentin, men den helgen, som menes at lægge navn til dagen, er Sankt Valentin af Rom, der angiveligt led matyrdøden ved halshugning den 14. februar omkring år 269.
Legenden fortæller, da kejser Claudius den 2. beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette og fortsatte med at vie unge soldater. Derfor blev han arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning. Den romersk-katolske kirke udnævnte ham efter hans død til helgen som Sankt Valentin.

Afdelingen for søde sagerhar chokoladeæsker bl.a. fra Valrhona og Konnerup. Fra Johan Bülow er der glas med mange variationer af sød lakrids eller salmiak lakrids, som smager vidunderligt.

Blomsterafdelingenhar de smukkeste blomster, tulipaner og roser i de fine farver, eller du kan få bundet en buket efter dit eget ønske. Det vil være en god idé, at bestille buketten i forvejen.

Ved siden af blomsterafdelingen kan du købe lys, stager og vaser. Skal det være lidt til kroppen, så er der et udvalg af produkter fra Crabtree & Evelyn og Scottish Fine Soap eller en gaveæske med Body Cream og Eau Parfumée Vaporisateur med duft af Green Tea fra Elisabeth Arden.

FASTELAVN DEN 15. FEBRUAR
alt

Navnet stammer fra den katolske tid og betyder faste-aften, den sidste aften før man begyndte at faste som optakt til påsken. I gamle dage holdt man fastelavnsfest i en hel uge, hvor man fråsede i kød, flæsk og hvidt brød. Til gengæld blev fastelavn efterfulgt af flere ugers faste, hvor den stod på tørret fisk, grød og grovbrød.

Brødets traditioner lever stadig i bedste velgående til fastelavn. Traditioner med det fine hvedebrød – boller, kringler og strutter. I dag spiser vi mest boller, enten som boller der kommes smør på eller wienerbrødsboller eller vandbakkelsesboller med flødeskum i.

Hvis børn og andre slikmunde ingen boller får, laver de som bekendt ballade, i hvert fald ved fastelavnstid, så her er opskrifter på fastelavnsboller.

  • Fastelavnsboller m/nøddefyld (ca. 24 stk)
  • Januar

    HAVTORN OG FEDE FISK
    alt

    Nordens nye superfood er havtorn, som er fyldt med C-vitamin, betakaroten og gode olier, der bl.a. styrker slimhinderne, og holder huden glat og smuk. Det siges at der er lige så meget C-vitamin i et enkelt havtornbær som i en hel appelsin. Generelt er det en god idé at spise lidt fedtstoffer sammen med frugt og grønsager, fordi mange af vitaminerne og plantestofferne er fedtopløselige, dvs. at de optages bedst, hvis der er fedt til stede i måltidet. Det kan fx være fede fisk som laks eller ørred, der drysses med havtornbær – hvor bærrene er med til at give en syrlig smag til den lidt fede fisk.

    Prøv nedenstående lækre opskrift med laks eller ørred:
    KÅL
    alt

    Vinterens grønsager er sprængtfyldt med vitaminer og mineraler. Og tilmed er de spækket med fibre, som holder dig mæt i lang tid og samtidigt forebygger en del af de livsstilssygdomme, som vi desværre ser i dag. Kål er blot nogle af disse nærende vitaminbomber. Desværre har mange af os et anstrengt forhold til kål, fordi vi har fået det i en udkogt form i vores barndom. Det er virkeligt synd, for kål kan være usandsynligt lækkert.

    Rosenkåler rige på fibre, A- og C-vitaminer, jern og kalium, men fattige på kalorier. Mange kender rosenkål kogte og lidt kedelige, men de små kålhoveder har andet at byde på. Prøv at sautere rosenkål let i olivenolie og hvidløg, i stedet for at koge dem, så forbliver de sprøde og lækre.

    alt

    Grønkåler sprængfyldt med A- og C-vitaminer, kalk og jern, jern som hjælper med at holde dig energisk og klar i hovedet. Forskning viser at grønkål (og andre kål) virker hæmmende på kræftceller. Du kan spise grønkål rå som salat sammen med æbler, syltede rødløg og en dressing af grov sennep, honning, æblecidereddike og olivenolie. Du kan også nemt tilberede grønkålschips. Tag bidder af grønkålsblade, læg dem på en bageplade og vend dem med lidt olivenolie og lidt salt. Sæt pladen i en 150° varm ovn 20-30 minutter, til grønkålen er sprød.

    alt

    Blomkålbliver en af de populære kål i 2015. Den er fyldt med B- og C-vitaminer, kalk og fibre. Især indeholder den B6-vitamin som booster immunforsvaret. Desuden er B6-vitamin et vitamin som en del kvinder mangler, hvilket kan give mangelsymptomer som hovedpine og menstruationsgener.
    I dag bruges blomkål bl.a. af de, der gerne vil minimere korn og brød, idet blomkål kan bruges i erstatning for pizzabund og løse ris. Blomkål kan ganske enkelt rives og blandes med krydderurter.

    Prøv fx. min opskrift på:
    HVIDT SOM SNE

    Selv om jeg ofte skriver om, at farverige råvarer er sunde, så er der bestemt også sundhed at hente i de hvide råvarer. Jeg tænker ikke på hvidt sukker, hvide ris eller hvid pasta, men på blomkål, hvidkål, hvidløg, hvide bønner, quinoa eller surmælksprodukter.

    alt

    Hvidløgstyrker immunforsvaret og får blodkarrene til at slappe af. Begge dele gavner hjerte-kredsløbet, og giver mindre risiko for blodpropper og forhøjet blodtryk. Et yderligere plus er hvidløgets naturlige anti-svampe og antibiotiske egenskaber. Det er stofferne allicin og aliin, der er de virksomme stoffer, og du får mest effekt af stofferne ved at knuse eller hakke hvidløget.

    Surmælksproduktergiver de probiotiske bakterier, som gavner din tarmflora og dermed også dit immunforsvar. A38 og cultura har især et højt indhold af disse probiotiske bakterier. Skyr er vældigt populært på grund af dets høje proteinindhold og det lave fedtindhold. Du får også kalk og B-vitaminer fra surmælksprodukterne. Skyr anvendes bl.a. til dressing eller morgenmad, men kan også bruges som dessertcreme rørt med vaniljekorn. Til morgenmad kan du blende skyr med frosne blåbær og toppe med en lækker mysli og frysetørrede bær.

    alt

    Hvide bønnergiver dig masser af fibre, mættende proteiner og langsomme kulhydrater samt B-vitaminer. 100 g hvide bønner giver lige så mange proteiner som der er i en mager bøf. Bønnerne kan bruges som fyld i supper eller salater eller blendes til pesto eller humus.


    SMÅ NEMME TIPS
    alt

    Mange kender den smukke, lille orange græskar med navnet hokkaido. Lidt færre er måske bekendt med græskarfamiliens lille buttede gule butternutsquash. Den smager sødt og nøddeagtigt og kan anvendes til risotto, suppe eller bagt med fyld. Del squashen på langs og tag kernerne ud. Pensl skærefladen på begge halvdelen med olivenolie og drys med salt og peber. Bag squashen i en 180° varm ovn ca. 30 minutter, og fyld den derpå med fx tomat, fetaost, hvidløg og lidt olivenolie og bag sæt den i ovnen igen ca. 15 minutter.

    alt

    Avocadoer kendt af alle. Vi lærte at bruge den med rejefyld, senere serveret som guacamole sammen med mexicanske tortillachips, og i dag bruges den ofte i smoothies. Du kan prøve at bage avocadoen, ved at halvere den, tage stenen ud sammen med lidt af kødet. De to halvdele stilles i et lille ovnfast fad, hvorpå der slås et æg ud i hver hulning. Sæt fadet i en 200° varm ovn ca. 20 minutter og drys med karse lige før serveringen.


    alt
    MØRK CHOKOLADE - SØDT OG SUNDT

    Mørk chokolade smager ikke bare skønt, det er også supersundt. Chokolade med mere end 70% kakaoindhold er det, du bør gå efter for at få flest af chokoladens næringsstoffer. Mørk chokolade indeholder plantestofferne kaldet flavonoider, der kan være med til at forhindre kolesterol i at danne belægninger på indersiden af karvæggene, hvilket nedsætter risikoen for blodpropper og åreforkalkning. Chokolade indeholder også stoffer, der kan virke humørforbedrende og frigiver lykkehormoner.

    Dalgaard Supermarked har flere meget velsmagende mærker af mørk chokolade, fx fra Valhrona, Lindt, Konnerup - eller Friis-Holm, der netop har vundet et verdensmesterskab hjem og to bronzemedaljer til Danmark fra International Chocolate Awards.

    Månedens klumme 2015

    • 1

    Meny v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22
    mail - CVR: 52891728
    Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 9.00 - 17.00 Alle søndage 10.00 - 16.00