Månedens klumme

Januar

altJANUAR - DEN FØRSTE MÅNED I DET NYT ÅR

Mange starter på en frisk i et nyt år. Der ryddes op på flere planer og måske påbegyndes nye vaner, det kan være inden for kost eller motion eller begge dele. Gamle vaner, der måske er grundlagt tidligt i livet, kan være svære at ændre, og en ny livsstil kommer ikke af sig selv. Men jeg håber, den følgende inspiration vil gøre det lettere, at gøre noget godt for dig selv. Sund mad skal være nemt og ikke kedeligt. Det handler om velsmagende mad med smukke farver, mad der giver dig energi – det handler ikke om tørstegte bøffer og dampet broccoli.

Der findes ikke én kur, én løsning eller ét træningsprogram. Det handler ikke om at droppe det røde kød helt eller træne i timevis, faste hver anden dag eller kun købe økologisk. Det vigtigste er, at finde balancen, og det der virker for dig.

For nogle er januar en uendelig lang måned. Men det kan måske lysne lidt på denne mørke måned at pynte med et par hyacinter fra blomsterafdelingen, eller du kan forkæle dig selv med en lækker creme til den tørre hud. I Dalgaard kan du bl.a. købe hudplejeprodukter fra Crabtree & Evelyn og Baylis & Harding.

MORGENMAD:
Man hører ofte, at morgenmaden er dagens vigtigste måltid, men ofte er det om morgenen vi har mest travlt. Det kan lade sig gøre at komme ud af døren til tiden og samtidigt få en sund og mættende morgenmad. Det optimale er at få et morgenmåltid, som både indeholder kulhydrater, proteiner og fedtstoffer.
Kulhydrater får vi som regel masser af om morgenen i form af brød eller gryn. Men endnu bedre kilder kan være bær, frugt og fuldkorn. Et morgenmåltid kan fx være skyr drysset med friske bær, hakkede pekannødder eller valnødder og en god mysli.
Fedtstofferne kan du få fra nødder, mandler eller chiafrø som drysses på grød eller et surmælksprodukt, eller du kan komme nødder, frø eller mandler i en smoothie. Fedtstofferne er lige som proteinerne med til at give dig mæthed. Proteiner får du fx fra skyr og quinoa - eller æg, som kan tilberedes hurtigt på en pande.
Kombinerer du fedtstoffer, proteiner og kulhydrater får du, foruden mere mæthed, også et stabilt blodsukker, hvilket er vigtigt både for dit humør og for dit energiniveau. Prøv fx. et par af mine opskrifter:

EN NØD OG ET FRØ - LIGE TIL AT SPISE
Macadamianøden er lys, smuk, meget delikat og stammer fra Australien. Nødden har et højt fedtindhold, men det er de sunde monoumættede fedtstoffer, der bl.a. hjælper med at holde kolesteroltallet på plads og giver en smuk glød til huden. Nødden kan blendes til nøddesmør eventuelt blandet med lidt rå kakaopulver og derefter bruges som chokoladepålæg. Du kan også købe olie udvundet af macadamianødden, en meget velsmagende olie.
Chiafrø stammer fra Mexico og er småbitte sorte frø smækfyldt med omega-3 olier, som styrker hjerte-kredsløb og virker antiinflammatoriske. Chiafrø holder gang i maven og huden blød og glat. Frøene kan bruges i mysli, i smoothies eller til morgengrød. Chiagrød tilberedes ganske let: for hver person kommer du 1 spsk. chiafrø i 1 dl mandelmælk og tilsætter ca. 5 frosne hindbær. Grøden røres igennem et par gange og stilles derpå i køleskab til næste morgen. Her røres den igennem og toppes med god mysli.

TIPS TIL FLERE GRØNTSAGER I HVERDAGEN

  • Nyd en smoothie med 80% grøntsager og 20% frugt
  • Spis frugtsalat med frugt, avocado og nødder
  • Hav altid en skål skrællede gulerødder stående i vand i køleskabet, lige til at spise
  • Giv en lille pose med grønsagsstave med i madpakken
  • Rens og snit dine grøntsager så de ligger klar til brug i køleskabet
  • Lav et grøntfad med forskellige farver, som kan spises i ulvetimen
  • Stræk kødfarsen med revne gulerødder, pastinak, blomkål og løg
  • Du kan ”skjule” mange grønsager i en sammenkogt ret
  • Køb ind imellem bare én ny grøntsag eller frugt, som du ikke plejer at bruge
Prøv fx. min opskrift på:
Ærtesuppe med lime

Månedens klumme 2015

  • 1

Meny v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22
mail - CVR: 52891728
Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 9.00 - 17.00 Alle søndage 10.00 - 16.00