Månedens klumme

Juni

altGRILL ER FOR ALLE

Sommeren er på vej forhåbentlig med skyfri himmel, fuglekvidder og varme tider.
Sommer er også grill-tid, og i dag har mange overdækkede terrasser eller en gasvarmer, så man kan være ude og tænde op i grillen, selv om det ikke er helt varmt. Der er ingen grund til at stå inde i køkkenet, når man kan være ude.
Mad, der ellers tilberedes i køkkenet, kan komme udendørs og tilberedes på gasgrill eller grill med kul. Det kræver ikke det store udstyr andet end en grill, som du kan lide, et stegetermometer så du sikrer en perfekt kernetemperatur, grilltænger og en god kniv.

alt

En hverdag kan menuen være kyllingebryst med røget paprikarub (rub er en krydderblanding) og en fyldig salat eller grillet makrel med agurkesalat, nye kartofler og peberrodscreme, retter der ikke tager meget mere end en halv time at tilberede, og som får en helt anderledes smag end, når det tilberedes i køkkenet.
Når du bruger en rub gnides kødet godt ind og lægges på grillen. Det er ikke som med en marinade, hvor kødet skal trække i. En rub er specielt velegnet til kylling, der ikke smager af så meget i sig selv. En rub er en nem og hurtig måde at tilføre grillmaden mere smag.
Jeg nævnte tidligere makrellen som velegnet til grill, men også fisk som laks, tun, multe og dorade er fine fisk eller skaldyr som kæmperejer, hummer eller kammuslinger.
Tilbehør kan også sagtens kommes på grillen, grillede grønsager som asparges, gulerødder, courgetter eller auberginer smager himmelsk. Ofte er grill-mad lig med kød, men skal vi se lidt på miljø og sundhed, så må grønsagerne meget gerne få en stor plads på grillen. Kød er en af de store klimasyndere, og sundhedsmæssigt, så kan vi gøre rigtigt meget ved at skære ned på forbruget af kød.


TIPS TIL GRILL
  • Tilbered rub eller marinade på forhånd og opbevar dem i køleskab.
  • Bøffer og rødt kød må gerne tages ud af køleskab 30 minutter før grill. Det giver en bedre stegning.
  • Lad fisk og fjerkræ blive i køleskabet så længe som muligt.
  • Læg ikke råt kød og stegt kød på samme bræt eller tallerken.
  • Det er altid godt at lade kødet hvile lidt før serveringen eller udskæringen.
  • Forbered altid grønt og kød hver for sig, på hver sit bræt og med hver sin kniv.
  • Lammekebab kan serveres med pitabrød og tzatziki.
  • Grillet makrel smager godt med radiser og en grøn salat med krydderurter.
  • Store grillede rejer kan dyppes i en mayonnaise smagt til med hvidløg, citron og mynte.
  • Grillede sardiner er en stor nydelse, som også ofte serveres i Portugal eller Spanien.
  • Halloumi-ost bliver en delikatesse på grillen.

Månedens klumme 2015

  • 1

Meny v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22
mail - CVR: 52891728
Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 9.00 - 17.00 Alle søndage 10.00 - 16.00