Månedens klumme

Marts

PÅSKE & PÅSKEFROKOST

Påsken banker på døren her i marts og en lang række traditioner er knyttet til påskemad og påskefrokoster. I dag er gamle tiders søbekål og rugmelsgrød fortrængt til fordel for råvarer som æg, lam, sild, asparges og kørvel.
Ofte samles familie og venner til påskefrokost en af helligdagene. Maden til påskefrokost er ikke så traditionsbundet som til jul med flæskesteg, leverpostej, sylte etc. Til påske kan man lege lidt mere med lyse, lette gule og grønne forårsting.
Til påskebordet hører ofte smørrebrød, der nærmest er en del af vores kulturarv. Tidligere var det meget almindeligt at invitere på smørrebrød, gerne højtbelagt og med meget lidt brød. Det blev også kaldt snitter. Nutidens smørrebrød er lidt anderledes, nu må der gerne være en tyk skive brød under, og pålægget har fået et moderne twist ofte med et mere grønt islæt. En af de kokke, der har nyfortolket det danske smørrebrød er Adam Aamann, der bl.a. serverer ”Hønsesalat med sennep, honning, selleri, æbler, hjertesalat, kyllingeskind og karse”, ”Avocado med syltede salatløg, citroncreme, kål, rugchips og ærteskud” eller ”Blå kornblomst (mild blåskimmelost) med syltede sveskeblommer, karse og ristede hasselnødder” - og som jeg nævner andetsteds på siden, så er det tilladt at ”stjæle” lidt ideer fra de kreative kokke.
Surt hører ofte til smørrebrød og er med til at sætte prikken over i´et. Det være sig agurkesalat, kapers, cornichoner, drueagurker, asier, pickles eller perleløg.
Pålægget anrettes ofte på små fade og skåle og stilles på bordet sammen med brød og smør. Pålægget kan også anrettes som platter, der ledsages af brød, smør og fedt. Platten blev ”opfundet” under 2. verdenskrig, hvor mangelsituationen fik Ministeriet for Handel, Industri og Søfart til at udstede en bekendtgørelse som forbød restauranter at servere de kolde anretninger, som bestod af mere end én ret. Restauratør Ejler Jørgensen fandt hurtigt på at omgås dette ved at servere flere godbidder, smukt anrettet i fordybninger på en tallerken. Det blev starten på den danske platte.
Vi har også andre påsketraditioner end maden, påskeharen, påskeægget og den gule og lysegrønne farve er stærkt forbundet med vores påske. Hos Dalgaard finder du både påskeharer og påskeæg - lys, servietter og blomster i påskens farver og mange idéer til alle påskens måltider.

GUL MAD!
Gul er jo påskens farve, og sidste år i april skrev jeg om melon, ananas og citroner. I år skal det handle om banan, pomolo og mango. Der er naturligvis mange flere gule fødevarer som fx æggeblomme, gurkemeje, majs, gule courgetter og gule peberfrugter. Og ikke just fødevarer, men alligevel, ikke at forglemme forårets smukke gule blomster som påskeliljer, tulipaner og stedmoderblomster.

Pomolo
Pomolo er den største citrusfrugt og skallen er virkelig tyk. De hvide hinder er ret bitre og bør fjernes, men når det så er gjort, så har du et mildt og velsmagende frugtkød indeni. Smagen veksler mellem, sød, let bitter og syrlig, og den virker sødere og mildere end grapefrugt. Pomolo egner sig godt i salater fx sammen med tigerrejer, koriander og peanuts, eller til oste, morgenmad og desserter.
Prøv mine opskrifter på:


Mango
Mango er en særlig delikat frugt med en sød smag med et strejf af citrus. Netop det gør, at den er anvendelig til såvel krydret salsa som sød dessert. Sæt mango sammen med ingefær, chili og koriander og det bliver alle tiders tilbehør til kylling, ørred eller laks. Mango er fyldt med betakaroten, C-vitamin og quercitin, alle tre kraftige antioxidanter. Desuden er den rig på fibre, der mætter og gavner din fordøjelse. En moden mango skal føles så blød, at den giver efter for et let tryk. Skallens farve er ikke den bedste rettesnor, for mangoer kan have mange forskellige farver. Nogle er orangerøde, når de er modne, andre er gule. Skrællen skal ikke være runken, så er frugten overmoden.
Prøv mine dejlige opskrifter med mango:


Banan
De bananer vi oftest køber her i Danmark er dessertbananer, men der findes også madbananer, bananer som i Nordafrika, bruges i gryderetter sammen med kød, grønsager og krydderier. Banan er kendt for sit høje indhold af kulhydrater, der giver hurtig energi. Banan er desuden rig på C-vitamin, B6, kalium, magnesium og pektin (fibre). Det høje indhold af kalium er et af bananens fortrin. Kalium regulerer blodtrykket, virker afslappende på blodårene, regulerer væskebalancen og spiller en vigtig rolle i kroppens opbygning af muskulatur. Banan mætter og giver energi.
Mange anser bananen for at være en sød og fed frugt, men bananen er ikke nogen fedtbombe. En almindelig banan indeholder mindre end et halvt gram fedt, og det er det sunde fedt. Banan kan bruges i et utal af ting, i smoothies, til kager, tærter og brød, til is og som tilbehør til ristaffel eller det lille mellemmåltid.
Prøv nedenstående opskrifter med banan & mango:

Månedens klumme 2016

  • 1

Meny v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22
mail - CVR: 52891728
Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 9.00 - 17.00 Alle søndage 10.00 - 16.00