Månedens klumme

Oktober

FERMENTERING GIVER HOLDBARE RÅVARER
- OG GAVNER DIN SUNDHED!

Vi er på vej mod efteråret, og skoven ændrer farve fra grøn til smuk gylden-orange, før skoven til sidst mister sine blade. Den smukke, varme orange farve ser vi også i mange madvarer som fx gulerod, søde kartofler, papaja, appelsiner, abrikoser, havtorn, splitlinser, laks og ørred.
For mange - skolebørn i hvert fald - byder oktober på efterårsferie, måske med tid og lyst til bagning, og netop i uge 42 ligger den Store Bagedag - den 15. oktober.

Kolde og måske våde oktoberdage kan betyde indtog af større eller mindre forkølelser og infektioner. Her er det, de fermenterede varer kommer på banen, fordi de – ud over en masse andre gavnlige ting, også styrker dit immunforsvar.
Egentligt arbejder de fermenterede madvarer mest i tarmfloraen, men da ca. 80% af immunforsvaret sidder der, er det super vigtigt med en optimal tarmflora eller mikrobiota, som nogle også kalder den.

Fermentering er høj-aktuel i disse tider, og i den anledning sælger Dalgaard, som det eneste sted i Danmark, en lille drik, der hedder Yakult. Men lige lidt generelt om fermentering, før jeg skriver nærmere om Yakult.
At fermentere er det samme som at gære, og ordet bliver generelt brugt til at beskrive de processer, fødevarer gennemgår, når eksempelvis enzymer, bakterie- eller gærkulturer omdanner en råvare til et produkt med en anden smag, struktur og holdbarhed. I tusindvis af år har man fermenteret fx som det er sket herhjemme med sild eller i Tyskland som sauerkraut eller som den sydkoreanske nationalret kimchi.
I dag kender vi fermentering, eller gæring fra øl, vin, yoghurt, miso, kefir og kombucha (fermenteret te). Hos Dalgaard kan du købe økologisk kefir fra Arla Unika. Den er mild og syrlig, har en blød konsistens og giver en perlende fornemmelse. Kefir kan drikkes som den er, eller bruges på mysli, i bagværk, til koldskål eller til dressinger.
Mange kokke på restauranter benytter fermentering for at beholde grønsagerne, som de er, når de har den helt rigtige størrelse, struktur, intensitet og smag - ikke mindst Noma, vil i den kommende 2017-version dyrke fermenteringen i endnu højere grad.

Fermenterede grøntsagerbevarer deres vitaminer, når de fermenteres, og desuden tilføres livgivende probiotiske bakterier gennem denne gamle metode. Fermentering giver langtidsholdbare grønsager og stopper dermed madspild. Fermenterede grønsager er nemme at tilberede, de er sunde og ikke mindst, så smager de utrolig godt.
At disse fermenterede varer er sunde, skyldes at de sunde bakteriekulturer der udvikles er gavnlige for din fordøjelse og dit tarmsystem og kan være med til at holde sygdomsfremkaldende bakterier nede. På sigt kan du føle mere energi og vitalitet, få en bedre søvn og mere glød i huden.
Hvis du har lyst, kan du læse mereom dette i en række nye bøger, der er udkommet i år og sidste år, bl.a. ”Hjernens nye liv”af David Perlmutter, ”Tarme i topform”af Irene Brøndum m.fl. og ”Sunde tarme”af Justin og Erica Sonnenburg. I alle tre bøger er der stor fokus på den sammenhæng, der findes mellem bakterierne i vores tarme, fermentering og mælkesyrebakterierne, som kan optimere vores tarmflora.


YAKULT
Som det eneste sted i Danmark forhandler Dalgaard, Yakult – små flasker (blot 65 ml) der er fyldt med milliarder af gode, levende Lactobacillus casei Shirota bakterier.
Yakult er en drik, også kaldet en probiotisk drik, fermenteret på skummetmælk. Den kan drikkes som et lille shot om morgenen – eller du kan tilsætte den til din smoothie, for at få et skud mælkesyrebakterier til din fantastisk vigtige tarmflora og dermed også dit immunsystem.
Som nævnt giver Yakult dig mælkesyrebakterier også kaldet probiotika. Ordet probiotika henviser til Pro, der betyder ’for’ – og biotika, der betyder ’liv’, altså ”for livet”. Probiotika er mikroorganismer, der er vigtige for sundheden, fordøjelsen og immunsystemet. Disse venlige mikroorganismer sikrer balancen i fordøjelsen, så at de mindre gavnlige bakterier ikke tager overhånd og giver ubalance i tarmfloraen.

Månedens klumme 2016

  • 1

Meny v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22
mail - CVR: 52891728
Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 9.00 - 17.00 Alle søndage 10.00 - 16.00