April

FORÅRSFORNEMMELSER OG LIDT OM PÅSKE

Det bobler og spirer, og nu er det forår med lyse timer, fuglesang, blomstrende træer og buske, og alle de spæde, nye råvarer til forårets og påskens lysere og lettere mad er kommet frem. Det behøver ikke at koste en formue, at skabe forårsfornemmelse derhjemme. Blomster, blomstrede servietter, et blomstret kort eller en lille skål med blomster kan give stemningen.


DALGAARD BYDER PÅ MANGT OG MEGET, DER GIVER FORÅRSFORNEMMELSER:
Smukke blomster og grene giver forår indendørs i dine stuer. Krukker med blomster eller krydderurter til altanen skaber også forårsstemning.
Når de første solstråler titter frem, er det tid til is. Hos Dalgaard finer du bl.a. is fra Ben & Jerry, hANSENS is, Jacob & Jacob og fra Mejerigaarden i Thy. Du kan servere isen i kugler sammen med frugt og bær, i vaffelskåle eller sammen med Caprice vafler.

Den første kaffe, der kan nydes udendørs er noget helt særligt. Kaffen smager bare bedre, når den drikkes sammen med solens første stråler. Hos Dalgaard kan du bl.a. købe kaffe fra Black Coffee, Christgau, Mövenpick eller Estate Coffee.
Fynsk forår er øl tilsat hyldeblomst, brygget på Ørbæk Bryggeri. Thisted Bryghus har også en forårsbryg, der slet og ret hedder ”Forår”, og er brygget på lys malt, drueekstrakt og humle.
Tag en tur ud i naturen med familie, venner og en picnickurv. Du finder mange ideer til en kurv, som du selv kan sammensætte, og ellers er der hjælp at hente i de betjente afdelinger på delikatessetorvet.
Måske bliver det så varmt, at der skal tændes op i grillen– og i Dalgaard kan du hente både fisk, grønt og kød, der egner sig til grillen.
Som noget helt særligt springer de japanske kirsebærtræer ud og lyser op i et par uger midt eller sidst i april – afhængigt af vejrets luner. Mange tager til Bispebjerg Kirkegård for at se de japanske kirsebærtræer blomstrer. Her er der en hel allé med kirsebærtræer, og det er nærmest som at gå i en lyserød tunnel af blomster og blade. Tag måske derefter hjem og nyd kaffe og lækre småkager fra Jules Destrooper, Island Bakery eller Biscuits fra Cartwright & Butler, som har deres småkager i smukke dåser.

DE NYE, SPÆDE GRØNTSAGER
Nu ligger forårets spæde grønsager fremme i Grøntafdelingen, klar til at blive tryllet om til garniture og lækre salater. De er med til at give måltidet smukke farver både til glæde for øjet, for hjernen og dit immunforsvar.
Radiser: kan nydes til ost eller fisk eller i sommersalaten sammen med rygeost, purløg og agurketern – måske serveret til en røget sild. Eller du kan koge dem et kort øjeblik i letsaltet vand og nyde radisens sprødhed og dens lette bitterhed.
Gulerødder: kan ristes i smør på panden og drysses med fetaost, krydderurter og ristede nødder.
Ærteskud: er dekorative på en kartoffelmad, eller de kan anvendes i salater eller blendes med i en pesto.
Spidskål: snittes fint og benyttes i coleslaw eller sauteres i smør sammen med finthakket chili. Eller du kan skære spidskålen i kvarte, dampe den til den er lige akkurat mør og vende den med brunet smør og drysse med masser af dild.
Nye kartofler: de lune kartofler vendes i smeltet smør og masser af krydderurter. Eller en kartoffelmad med mayonnaise, radiser og purløg.
Grønne asparges: koges ganske få minutter og benyttes i salater, wok- eller pastaretter, æggekage eller serveres som forret med laks eller hellefisk.
Hvide asparges: skrælles forsigtigt, dampes og nydes med fisk eller rejer og sauce mousseline eller hollandaise.

PÅSKEN
Påsken er den tid på året, hvor den lysere tid for alvor er kommet, og foråret spirer frem i naturen.
Påsken er forbundet med madtraditioner, sammenkomster og traditionel påskemad, der ofte omfatter æg, lam, kylling, rejer, kørvel, spinat og dild, og måske har de første spæde rabarberstilke vist sig med deres smukke røde farve og deres syrlige saft. Du kan allerede nu købe de spæde, røde rabarberstilke i grøntafdelingen i Dalgaard. Du kan naturligvis også få et væld af forårsgrønt i grøntafdelingen som radiser, kørvel, ærteskud og rød skovsyre.
Traditionen tro hører der søde påskeæg til påske.
Chokolade-påskeæg tilbyder vi fra Magasin, Elmelund Chocolatier, Anton Berg, Ferrero Rochar eller fra Magnum.
Lakridsæg fås naturligvis fra Lakrids by Johan Bülow. Der er specielle børneæg fra M&M´s, Kinder og Lindt. Lindt har også mini-lam og mine-høns og en lidt større påskehare.
Mangler du pynt til påske, så er der de sødeste lam og kyllinger - og mange forskellige påskeæg til at hænge op. Påskeblomster, servietter og lys er der naturligvis også.

GUL
Gul er en af påskens farver, og gule frugter og grønsager egner sig til påsketiden.
Gule råvarer som meloner, ananas, mango, bananer, gule peberfrugter eller citrusfrugterne grapefrugt og citron.

ÆG
Æg spiller hovedrollen på påskens frokostbord, men hele året er æg uundværlige, både i det salte og det søde køkken. Æg har flere praktiske funktioner i madlavning, de kan få en dej til at hæve, jævne en sauce og binde væske i en fars.
Æg kan indgå i alle dagens måltider og kan anvendes på enkle og hurtige måder. Æggene kan pocheres eller koges blødkogte og serveres med grønne asparges, parmaskinke, babyspinat, radiser og måske hollandaisesauce – en ret der stort set kan serveres hele dagen.
Æg kan blive til røræg blandet med krydderurter, svampe og cherrytomater. Eller en omelet foldet omkring fyld af sauterede svampe, parmaskinke og hakket persille.
Skal det være nemt, så er kogte asparges med hakkede æg og radiser en virkelig let og forårsagtig spise.
Du kan eventuelt vælge de små vagtelæg. De koges blot 3-4 minutter og kan halveres og benyttes som pynt på sildemaden, tatar- eller laksemaden, blinis eller i forårets grønne salater. Dalgaard har franske vagtelæg i pakker med 18 stykker.

KYLLING
Kylling er lyst, magert og lækkert og hører forår og påsken til. Det lyse kød klæder mange smagsnuancer, både den stærke tandori-kylling og den milde pancetta-rullede kyllingefilet. Kyllingekød er færdigstegt ved 72°, og det er vigtigt at skærebræt og knive holdes adskilt fra grønsager.

Hos Dalgaard finder du bl.a. kyllingekød fra Himmerland Kylling. Du kan købe hele kyllinger eller kyllingeudskæringer. Alle kyllingerne er opvokset i Himmerland på et familieejet landbrug. Himmerland har kyllinger opdrættet på forskellig vis: traditionelt opdrættede kyllinger, men som går rundt i en lun stald og spiser Himmerlands egen foderblanding. Fritgående kyllinger som kan gå ude på arealer med træer og buske, og endeligt økologiske kyllinger der har mere plads at boltre sig på end de øvrige har, og foderet er økologisk.
Kyllingekødet fra Himmerland er helt uden marinade, lage eller tilsætning. Himmerland Kylling arbejder sammen med Dyrenes Beskyttelse.

Du har også mulighed for at vælge en lille kylling, den lille poussin også kaldet forårskylling. Poussin er det franske ord for en lille kylling. Den lille poussin vejer bare 400-450 g, hvorfor der serveres en poussin pr. person. Som følge af den lille størrelse er der ikke så meget kød på poussinen, men til gengæld er det mørt og meget delikat. Den tilberedes som kylling, bare kortere tid. Poussin kan grydesteges, braiseres, koges eller grilles. Den kan også farseres fx med spinat, brødkrumme og spinat og steges i ovnen.


Månedens klumme 2017

  • 1

Meny v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22
mail - CVR: 52891728
Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 9.00 - 17.00 Alle søndage 10.00 - 16.00