Netop nu

Juli/august

KRYDDERURTER

BASILIKUM- er klassisk blandt andet i pesto og italienske salater med tomater og mozzarella. Hvis basilikum skal bruges i varme retter, bør den altid tilsættes til slut, da den fine smag forsvinder ved kogning.

ESTRAGON- er velegnet i saucer og supper. Det er estragon, der er hovedkrydderurt i bearnaisesauce.

KORIANDER-benyttes oftest i asiatiske retter som supper og salater eller drysses på varme retter med fx kylling, ingefær og kokosmælk.

KØRVEL- passer fint sammen med spinat og grønne asparges. Den kan også anvendes som smagsgiver i søde desserter.

MYNTE- er god til salater, gelé, te, drinks, tabbouleh og retter med lammekød.

OREGANO- kaldes også vild merian. Oregano benyttes mest i italienske pizza- og pastaretter og i kraftige supper og gryderetter. I supper og gryderetter tilsættes oregano lige før serveringen, da kogning ødelægger smagsstofferne. Den er også god til grillet kød.

ROSMARIN- passer godt til ovnstegte kartofler, men også i en marinade til kød. Hvis rosmarin anvendes i gryderetter, kan den godt tåle at koge med uden at smagen ødelægges.

SALVIE- bladene kan lægges på ved grillstegning af fisk og kalvekød eller benyttes til saltimbocca.

TIMIAN- kan anvendes til kød, kylling og også til retter med ost. Desuden til bagte kartoffelretter, supper og til kryddersnaps. Det er en robust krydderurt, som passer fint i varme retter, hvori den fine smag udvikles.


KRABBER, OPDRÆTTEDE ÅL & LAKS I FISKEBUTIKKEN

I sommerens løb kan du købe danske krabberi Fiskebutikken. Krabben er et krebsdyr, der faktisk har 10 lemmer: to klosakse og fire par ganglemmer. Krabber løber sidelæns, fordi de er bredere end de er lange, og derfor giver det mindre vandmodstand at løbe sidelæns end fremad. At krabber er så flade og brede skyldes, at de hurtigt skal kunne grave sig ned.
Den har et magert og meget lækkert kød, der er velegnet til forretter, salater, i sushi-ruller eller sammen med pasta. Kogte krabber kan serveres med ristet brød, dild og sauce verte, tartare eller kaperscreme. Og så er den rig på zink og B-vitaminer, som begge er vigtige for hud og fordøjelse.

Opdrættede ålkan købes i Fiskebutikken i løbet af sommeren. Ålen har et hvidt, fast og fedt kød, og fedtsyrerne er de gode flerumættede omega-3. Stegt ål kan brunes på en pande og steges færdige i ovnen, så sparer du på fedtstoffet, og du kan tilberede flere på en gang.

I hele juli måned har Fiskebutikken 5 laksefileter for kr. 100.

Netop nu 2015

  • 1

Meny v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22
mail - CVR: 52891728
Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 9.00 - 17.00 Alle søndage 10.00 - 16.00