Netop nu

Januar

SUND & STÆRK I EN VINTERTID:

Citrusfrugter fra Fresh.Land
Citrusfrugter fra Fresh.Land er frugter der kommer direkte fra landmanden og frugterne er i butikken blot få dage efter høsten. Det varme klima og den mineralholdige jord i Algarve giver optimale betingelser for citrusdyrkning.
Frugterne sælges kun i sæsonen, og noget af det vigtigste er, at citrusfrugterne ikke er overfladebehandlet, så du og dine børn slipper for belastning af sprøjtemidler. Appelsinerne er solmodne vinterappelsiner af Navel-familien med fyldig smag og masser af sødme.
Citronerne er matte og ofte sidder de grønne blade på.
Spiser du citrusfrugter, får du mange C-vitaminer, som styrker immunforsvaret og er et supervitamin i de kolde måneder.
Prøv min opskrift på: Dejlig appelsindessert

Oksekød til simremad Ifølge rapporten ”Danskernes kostvaner 2011-13” så er hakket kød noget af det, der oftest sættes på danskernes spisebord. Det er hurtigt, nemt og velsmagende. Men mange udskæringer fra en okse kan smage fantastisk, de kræver blot længere tilberedningstid i ovn eller gryde. En skive bovkød, der står og simre et par timer er egentligt nemt at tilberede. Du skal blot sætte kødet over i vand med urter og grønsager og så vente et par timer. Resultatet er mørt, kogt kød der smager fortryllende – og så kommer der endda en god suppe ud af det.

Oksetværreb skæres ofte til småkød og er velegnet til gryderetter og supper, hvor det giver god fylde og smag.
Okseklumpen skæres af okselåret og sidder ved siden inderlåret. Klumpen tilberedes ikke hel, da den er meget stor. Den udskæres i stedet typisk til tern og strimler. Klumpen kræver middel tilberedningstid og er derfor velegnet i gryderetter og frikassé.

Oksetykkam kendes fra gammeldags oksesteg og har godt af at simre i lang tid for at blive helt mørt. Der er godt med smag i kødet, hvilket også giver god smag til den tilhørende sauce.

Okseboven skæres af fra forpartiet. Bov med ben bruges til grydesteg. Bovkødet kan også skæres i tern og bruges i gryderetter, fx bankekød eller labskovs. Bov er nem og billig mad de dage, hvor der er god tid til madlavningen.
Prøv min opskrift på: Ovnstegt oksebov

Snehvid mad:

Blomkål og hvidkål er begge nogle af de mange korsblomstrede grøntsager, som støtter leveren i dens arbejde, man kan næsten kalde dem "detox superstjerner," ligesom andre kål fx broccoli og grønkål. Blomkål giver et stabilt blodsukker og de der hælder til LCHF (low carb high fat) bruger ofte blomkål til en pizzabund for at minimere mel og korn. En nem måde at tilberede blomkål er, kort at sautere blomkålsbuketter i olivenolie og krydderier.
Hvidkål kan du med fordel bruge til mælkesyregæret kål, det vi kender som surkål, kimchee eller sauerkraut, og som der gavner dine tarmbakterier. Sidste år udkom flere bøger om, hvordan grønsager fermenteres og hvilken virkning, de har på tarmens sundhed. Fermenteret kål kan spises i salater og i supper eller det kan spises som tilbehør. Hos Dalgaard kan du købe Surkål fra Rømer og tysk Saurkraut.
Prøv denne spændende opskrift på: Indisk curry m/blomkål, linser & kokosmælk

Løg og hvidløg er helse for dit blodsukker, hjerte og lever. De indeholder mindst 25 forskellige plantestoffer de såkaldte flavonoider, der alle virker som kraftige antioxidanter. De fleste af disse plantestoffer sidder lige under skallen, så tag så lidt af skallen som muligt.
Hvidløg har så mange virkninger, lige fra at sænke kolesterol til afbalancering blodsukker til at hjælpe på hjertets sundhed blodtryk.
Stoffet allicin er et af de meget virksomme stoffer, og allicin frigives, når løgene knuses eller tygges.

Kokosmælk og kokosolie indeholder korte og mellemlange kæder af fedtstoffer, hvilket gør at de forbrændes hurtigt og ikke giver overvægt. Desuden er kokos gavnlig for tarmen som følge af deres indhold af kaprylsyre og laurinsyre, der begge har antibakteriel og antivirus effekt. Kokos kan anvendes i smoothie, orientalske retter, til bagning og så er kokosolie det man kalder en mættet, stabil olie, som gør at den kan tåle høje varmegrader på en pande eller i en gryde, uden at der dannes skadelige forbindelser.
Prøv denne friske kokossuppe med klylling & rejer

Pastinak og persillerod passer i mange af årstidens varmende gryderetter, supper og ovnretter. Begge har de suget næring nede i jorden, derfor deres høje indhold af mineraler. De giver desuden mange fibre og en række forskellige plantestoffer - de mætter og holder blodsukkeret i balance.
Prøv dette lækre tilbehør:

Hytteost er kalorielet og fyldt med proteiner, hvilke er med til at hytteost mætter rigtigt godt. Hytteost er fremstillet af skummetmælk, som opvarmes og syrnes og derefter tilsættes en osteløbe, så der dannes små ostekorn. Ostekornene tilsættes en blanding af salt og fløde, som er med til at give hytteosten en mild syrlig flødesmag. Du kan bruge hytteost på mange måder, i pandekager, i brød, til omelet, pastaretter, tærter, dip, dressinger, som dessert eller som et nemt mellemmåltid.
Prøv disse lækre opskrifter med hytteost:

Torsk og torskerogn
Torskens kød er allerbedst lige nu, og et gammelt mundheld siger, at man kun bør spise torsk i de måneder, hvor bogstavet R indgår, dvs. perioden fra september til april. Årsagen er, at torskens kød bliver løsere i de varme måneder (de uden R) – så januar er netop måneden for både torsk og torskerogn.
Torsken er en meget mager fisk med mange proteiner og et højt indhold af selen og B12-vitamin.
Torsken kan kendes på dens skægtråd på ydersiden af undermunden. Tråden indeholder sanseceller, der gør torsken i stand til at sanse om der er føde i nærheden.
Græskar, grønkål, estragon, persille og hakkede mandler eller valnødder passer rigtigt godt til torsk.
Hun-torsken lægger æg - torskerogn, de såkaldte ”bukser”. Friskkogt torskerogn, måske let stegt på panden, dryppes med citronsaft og serveres med dild, groft rugbrød og lidt god mayonnaise eller remoulade.
Fiskebutikken sælger dels fersk torskerogn, dels torskerogn der er kogt på bedste vis med både laurbærblade og eddike.
Prøv disse lækre opskrifter med torsk & torskerogn:

Netop nu 2016

  • 1

Meny v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22
mail - CVR: 52891728
Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 9.00 - 17.00 Alle søndage 10.00 - 16.00