Januar

HAVRE
Havre har været brugt i en menneskealder som mad i Danmark. I dag spises havre af så mange danskere, at den indtager en 2. plads, når det gælder danskernes indtag af fuldkorn. Havren kan tilberedes på et utal af måder, som hele kerner, malet til mel eller valset til havregryn.
Havregryn spises ganske nemt og enkelt med mælk eller koges til grød. Koges den dannes der et lille slimlag, som er vældigt rart for slimhinderne i fordøjelsen. Havre kan også anvendes til birche-mysli, hvor havren sættes i blød natten over sammen med fx solsikkekerner, rosiner og chiafrø.
Havregryn kan tilsættes dej til brød og boller, kiks og knækbrød eller frikadellefars. Havregryn gør sig også godt i en smoothie, hvor de giver en blød og cremet konsistens og lidt mere fylde og mæthed.
Ristede havregryn pynter på yoghurt, eller de kan bruges til myslibarer eller som en ingrediens i hjemmelavet mysli.
Havre indeholder mange fibre, der giver mæthed, nærer tarmfloraen og sænker et forhøjet kolesteroltal.
Havre indeholder mineralet magnesium, der virker beroligende på kroppen. Magnesium er vigtigt for muskelarbejde i kroppen og dermed også for hjertet, som også er en muskel. Tarmen er også en muskel, der har brug for magnesium, og mangler den magnesium, kan det give symptom som forstoppelse.
Du kan købe både almindelig havre og en glutenfri udgave.

Se min opskrift på Glutenfri boller

KÅL ER COOL
Mange har et nytårsfortsæt om at spise sundt i det nye år, og ofte kommer tanken på kål. Det er nærende og billig mad. Tidligere blev kål forbundet med kedelig og tung mad, men det har bestemt ændret sig, og de to sidste år er der udkommet et utal af bøger om kål, kålsalater og juicing med kål, fx med titlerne ”Kål og kærlighed” eller ”Kålkællingernes kogebog”.
Kål ligger dybt i vores kultur, vi har formentlig spist den i omkring 2000 år, altså i længere tid end kartofler og tomater, som jo er kommet hertil fra Amerika.
Broccoli
- er et vidunder med sit høje indhold af beskyttende plantestoffer. Den har desuden et højt indhold af svovl, som hjælper din lever med at afgifte. I dag fås også Aspargesbroccoli også kaldet Broccolini, en lidt mildere udgave af broccoli.
Prøv at sautere broccoli sammen med shii-take svampe, marineret tofu, tynde skiver hvidløg og revet ingefær og krydrer med et stænk Tabasco og lidt sojasauce.
Grønkål
- er en rigtig vintergrønsag, der fortjener mere opmærksomhed i køkkenet, end det er almindeligt i dag. Den smager godt og er fyldt med lutein, som er vigtig for dine øjne. Samtidigt er det en af de bedste vegetabilske kilder til kalk.
Den kan koges blot 1-5 minutter i en gryde uden låg, så beholder den sin smukke grønne farve. Den kan serveres som den er, eventuelt blandet med ristede sesamfrø eller solsikkekerner. Eller grønkål kan hakkes fint til en salat sammen med æble, appelsin, tørrede tranebær og valnødder eller bruges til suppe eller som ingrediens i pesto.
Palmekål
- er en italiensk slægtning til grønkål, også kaldet sortkål eller cavolo nero. Den er lige så nærende som grønkål og passer fortrinligt sauteret med hvidløg og vendt med cremefraiche og reven parmesanost.
Rosenkål
- er små kålhoveder, der sidder på en lang stængel, og er nok de kraftigst smagende kål. De kan blancheres og mørnes i lidt smør med citron, eller de kan snittes fint og bruges til salat sammen med radiseskiver, agurk og ristede mandelsplitter.
Rødkål og hvidkål
- kan fint bruges til salat. Til salater er det mest delikat, at de snittes tyndt og lækkert, gerne på en mandolin. Friskpresset frugtjuice, fx af ananas, appelsin eller mandarin passer godt til, ligesom æbler, appelsiner, pærer, tørrede frugt og nødder egner sig vældigt godt i sådanne salater.
Spidskål
- er så delikat og sprød, at der ikke skal gøres for meget ved den. Skær de grove blade af, skær kålen i kvarter og skær det groveste af stokken fra. Kålen kan dampes i lidt vand og vendes med lidt krydderurter, en klat smør, salt og peber eller dampes i lidt cider og en klat smør. Den kan også dampes i lidt smør med finthakket frisk chili, salt og peber og drysses med persille, dild og kørvel, eller spidskålens blade kan fyldes og bruges til dolmere.
Savojkål
- så smuk, og kan blot snittes fint og sauteres sammen med løg og reven ingefær. Herefter tilsættes citronsaft, og kålen simre til den er mør.

Se mine opskrifter på: Blomkålsfrikadeller
Grønkålspesto

GIGAS ØSTERS I FISKEBUTIKKEN
Januar sidestilles ofte med en sund og billig måned, hvor man må spare på pengene efter en dyr julemåned. Alligevel bliver der måske mulighed for lidt luksus.
Lige nu har Fiskebutikken fokus på deres østers, de såkaldte Gigas østers. Gigas østers har altid været berømt for deres særligt fine smag. Østers er en musling med ru og ujævne skaller, og udseende og form kan afhænge af, hvilken bund den har vokset på.
Østers spises oftest rå med citronsaft, men de kan også gratineres, frituresteges eller benyttes som fyld i fiskesuppe.
Østers skal værehelt friske – de skal være helt lukkede, og efter åbningen skal de lugte friskt og af hav, ikke af mosevand eller råddenskab.
Østers er en af de fødevarer der indeholder allermest zink. Desuden indeholder østers selen, der er vigtigt for immunforsvaret lige som zink også er. Derudover indeholder de B12-vitamin, der er vigtige for nervesystemet og hukommelsen - og omega-3 fedtsyrer til huden, slimhinder, led, hjerne og øjne.
I efteråret 2016 udkom bogen ”Østers” skrevet af fire af vore mest velrenommerede mesterkokke, Erwin Lauterbach, Jan Hurtigkarl, Søren Gericke og Hans Beck Thomsen. En bog der fik meget fine anmeldelser. Bogen kan købes hos Dalgaard.

Netop nu 2017

  • 1

Meny v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22
mail - CVR: 52891728
Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 9.00 - 17.00 Alle søndage 10.00 - 16.00