FARVEL FORKØLELSE
På denne kolde tid af året er det vigtigt at holde immunforsvaret i top, så man kan holde sig sund gennem vintermånederne og undgå vinterens snue og influenza. Der er der ingen hurtige løsninger, men alligevel er der masser af enkle vinter-sundheds tips og mange skønne råvarer, der styrker immunforsvaret, så vi kan hjælpe os selv og vores børn raske gennem vinteren. Der er et væld af vidunderlige naturlige madvarer, der ikke kun giver en øjeblikkelig lindring, men også styrker immunforsvar, så det er stærkt og mindre sårbart over for vinterens strabadser. Her er mine bedste tips, til at holde forkølelsen fra døren og familiens immunforsvar i top.
FRUGT, BÆR & GRØNTSAGER
stimulerer til et bedre immunforsvar bl.a. fordi de indeholder beta-karoten, C-vitamin og plantestoffer. Spis gerne hele farvepaletten som grønt fra bladgrønt og grønne kål, orange fra havtorn, gulerødder, søde kartofler og appelsin. Rød fra tomater og den røde peberfrugt og lilla fra rødbede, aubergine, blåbær og røde druer.
Søde kartofler
Søde kartofler er fantastiske for immunforsvaret pga. deres høje indhold af beta-karoten og C-vitaminer, der begge beskytter mod virus og bakterier. Søde kartofler kan tilberedes let i ovnen enten hele, halve eller som tern og både. De kan moses til den smukkeste orange mos – eller søde kartofler kan tilberedes som suppe, der varmer godt på en kold vinterdag.
Ingefær
Ingefær er en af naturens “super fødevarer”. Fuld af næringsstoffer, antioxidanter og vitaminer, nok til at bedre immunforsvaret og mindske eventuelle smerter. Te: du kan tilberede te af ingefær, stjerneanis, kanelstang og honning, det giver lindring i næse og svælg. Til en kande skal du bruge 2 kanelstænger, 4 stjerneanis og 2 stk. frisk ingefær på ca. 5 cm, der skrælles og skæres i tynde skiver. En kande vand hældes over og blandingen koger ca. 20 minutter. Derefter sies teen og der kommes en teskefuld honning i hver kop. Med denne te er immunforsvaret klar til kamp mod vinterens snue. I Dalgaard finder du Ingefær shot og Ingefær drik fra Bangs, Ingefær shot og Gurkemeje shot fra Pukka, og friskpressede shots af ingefær og æble fra Frankly Juice. Du kan også købe syltet ingefær på glas, te med ingefær fra Pukka – og naturligvis frisk ingefær i grøntafdelingen.
Hvidløg
Kom hvidløg i maden, og få glæde af hvidløgets immunstyrkede egenskaber.
Du kan bruge hvidløg, når du tilbereder hummus, kylling, fiskeretter, gryderetter og simreretter.
I grøntafdelingen finder du økologiske, pillede sorte hvidløg. Sort hvidløger fermenterede og med end mere fin og mild smag end de almindelige hvidløg. De bruges i marinader, dips, saucer og mayonnaise, hvor de moses sammen med andre ingredienser. Eller de kan bruges hele i salater eller som tilbehør til bagte søde kartofler eller auberginer.
Sort hvidløg egner sig også til pasta-, ris- og nudelretter, hvor det er med til at give retterne den specielle umami smag.
Peberrod
Peberrod er vældig aktiv mod vinterens bakterier, bl.a. på grund af dens høje indhold af C-vitaminer og stoffet sinigrin, der giver peberroden dens skarpe smag. Desuden stimulere peberrod fordøjelsen, og er en vigtig råvarer for at leveren kan arbejde effektivt. Selv om peberrod er en grøntsag, skal den nærmest bruges som et krydderi, der sætter smag til dine måltider. Du kan vende peberrod i kartoffelmos eller drysse reven peberrod over dampede grønsager. Kogte rødbeder passer godt med peberrod fx smager rødbeder fantastisk vendt i olivenolie, eddike og hvidløg, persille og høvlet peberrod. Peberrod egner sig også til fede retter, hvor den kan høvles eller rives over. Hos Dalgaard kan du købe både revet og høvlet peberrod og peberrodscreme i tube i grøntafdelingen, og i Delikatessen har de peberrodssalat.
Prøv et par af mine opskrifter med peberrod:
Blodappelsin
Sæt tænderne i den smukke røde appelsin, blodappelsinen. Alene det at nyde den som den er, er både smukt og velsmagende. Den er fyldt med C-vitamin, ligesom de øvrige citrusfrugter og styrker dermed dit immunforsvar. Den flotte farve får appelsinen fra plantestoffet anthocyaniner.
Du kan:
- Skære den i fileter og vende den med nøddeolie, citron og ristede pistacienødder
- Spise fileterne med flødeskum og kakaonibs eller reven chokolade
- Bruge den i salater sammen med kål og valnødder
- Bruge den med gulerødder, mynte og oliven
- Bruge den som topping på grød
- Presse den til den flotteste juice eller bruge den i en smoothie
Ananas
En god måde at hjælpe med at lindre en forkølelse og halsbetændelse er frisk ananasjuice. Den er nærende, velsmagende og let at lave. Ananasjuice har naturlige anti-inflammatoriske egenskaber og vil lindre smerter, og sammen med C-vitamin holder juicen immunsystemet i skak. Hvis dine børn ikke kan lide ren ananasjuice, så kan den blandes med frisk appelsin eller mango. Det er muligt at købe færdig ananasjuice, hvis du ikke har en saftpresse.
Sukker
– påvirker og sløver immunforsvaret, så det ikke kan arbejde optimalt. Byt sukkeret ud med andre sødekilder, fx i bagværk, hvor du kan søde med frugt, bær og tørret frugt eller revne æbler eller gulerødder. Så får du også glæde af deres store indhold af næringsstoffer og du på virker ikke blodsukkeret så heftigt. Har du brug for sukker, så kan du vælge kokossukker eller kokosblomstsukker, der stadig har lidt mineraler i sig, og påvirker heller ikke blodsukkeret så voldsomt som almindeligt hvidt sukker.
Stress og manglende søvn
– påvirker immunforsvaret negativt. Har du svært ved at sove, kan du prøve at spise nogle madvarer med naturligt indhold af melatonin, kroppens søvnhormon. Det findes bl.a. i kinaradise, banan, valnødder og havre. Man har også set at omega-3 fedtstoffer kan give en bedre søvn, dem finder du i de fede fisk, chiafrø, pekan- og valnødder og kværnede hørfrø.
Noget vi måske ikke tænker på, men som også er vigtigt for immunforsvaret er, en sund og balanceret mikrobiota (tarmflora). Halter den, kan du eventuelt styrke den med de syrnede mælkeprodukter som cultura, A38 og kefir. Eller du kan købe surkål på glas, som også styrker tarmfloraen.
Kefir
Kefir er et let perlende, let syrligt surmælksprodukt. Det er en rig kilde til gavnlige probiotiske bakterier, proteiner, aminosyrer og en bred vifte af vitaminer og mineraler, herunder et højt indhold af B12-vitamin, kalk og magnesium. Dalgaard har en fløjlsblød, perlende kefir fra Arla Essens, fremstillet på økologisk sødmælk og kefir-kultur.
Prøv en dejlig, sund grød med kefir: Grød m/kefir, chiafrø, ingefær & appelsin
KRYDDERIER I HVERDAGEN
Krydderier er fantastiske i madlavningen hele året, men om vinteren har de en særlig egenskab, vi kan have glæde af, for langt de fleste af dem virker varmende på kroppen – rart i en kold tid. Og skulle snue eller influenza, mod al forventning, bide på dig, så sætter krydderierne gang i de processer i kroppen, som hjælper til, at du kommer hurtigere på højkant igen. Generelt er de tørrede krydderier kraftigere end de friske og bør derfor anvendes i mindre mængder. Forudsætningen for at de giver en lækker smag er, at de ikke er blege og misfarvede, og at de ikke har mistet duft og smag, eller lugter af mug. Krydderier opbevares bedst i et glas med låg stillet et mørkt, tørt og køligt sted. Ud over at give maden smag, så har krydderier også helsebringende egenskaber, fx virker langt de fleste både som antioxidanter og antiinflammatoriske. Her kommer ideer til, hvor krydderierne kan benyttes:
KØD
Mange stykker kød har glæde af at marinere, før de skal tilberedes. Marinaden giver smag til kødet, og gør det ofte også mere mørt. Gryderetter får både smag og duft fra krydderier som fx paprika, timian, oregano, rosmarin eller enebær. Skal kødet grilles (især om sommeren), kan man med fordel lave en ”rub” af krydderier og gnide kødet med denne. En rub kan bl.a. bestå af paprika, chili, cayennepeber og koriander.
GRØNTSAGER & KØD
-kan få smag af fjerne landes køkkener, når de krydres. Det kan være smag af Indien, hvis du bruger karry, gurkemeje, safran, chili og ingefær, eller den asiatiske smag fra koriander, ingefær, citrongræs og kaffir limeblade, eller smag af Italien, når du bruger oregano, basilikum og salvie. Mad fra Mellemøsten som humus og falafel, tilsættes ofte spidskommen, chili og koriander.
SALATER & sANDWICH
Friske krydderurter og krydderier som purløg, basilikum, fennikel- eller sennepsfrø, spidskommen og mynte kan tilsættes sammen med dine bladgrøntsager i salater eller sandwich. Krydderier kan også sagtens give smag til salatens dressing.
ÆG
Brug gerne gurkemeje, når du laver scramble-egg, det giver en flot farve, og du får glæde af gurkemejens vigtige egenskaber.
KORN
Kom safran i de krydrede ris eller i den cremede risotto. Tilbered en risengrød med kardemomme, kanel, og muskatnød, eller tilføj oregano, rosmarin og peberkorn til din pasta.
DRIKKEVARER
Krydderier som kanel, muskatnød, ingefær og kardemomme passer til smoothies eller til varme drikke tilberedt med mælk, kogende vand eller vin.
- Prøv mine opskrifter på:
- Krydderishot!
- Rødbedehumus m/spidskommen
- Grøntsags-smoothie m/mynte
MISO
Miso er et produkt fermenteret på soja og en kornart som fx ris eller byg, og som ofte benyttes i det japanske køkken.
Uanset hvilken type miso du vælger, så er den immunstyrkende og gavnlig for en sund fordøjelse.
Desuden støtter miso leverens afgiftning og hjælper med at fjerne uønskede stoffer fra kroppen.
I Japan er der et ordsprog, der hedder: “Miso styrker de svage og blødgør hårde” Ifølge forfatteren Meg Wolff, som har skrevet bogen ”Becoming Whole”, betyder det, at miso genskaber vitalitet til trætte og syge organer, og samtidigt virker blødgørende og opløsende for stagnation og cyster”.
Du kan anvende miso til supper, dressinger og dip, hvor miso bidrager med umami-smag, eller du kan anvende miso til den japanske nudelsuppe, ramen. Er du mere interesseret i ramen, så er der netop udkommet bogen ”Ramen” af Tove Nilsson.
Misoen beholder bedst sine fordøjelses-fremmende egenskaber, hvis den ikke koges, men blot røres i den hede væske/suppe.
Hos Dalgaard kan du købe byg- ris- og sojamiso samt en sød hvid miso. Og du kan købe Instant Miso-suppe i flere varianter, lige klar til brug.
Prøv mine opskrifter på:
TORSK OG TORSKEROGN
Torsken er en meget mager og sund fisk med mange proteiner og et godt indhold af selen og B12-vitamin.
Et gammelt mundheld siger, at man kun skal spise torsk i de måneder, hvor bogstavet R indgår, dvs. perioden fra september til april. Årsagen er, at torskens kød bliver løsere i de varme måneder. Torsk er let at tilberede. Du kan købe et stykke torskeryg, drysse det med salt og peber og små smørklatter og bage det i ovnen ved 170° ca. 30 minutter afhængigt af, hvor stort fiskestykket er. Torsken smager dejlig sammen med fx dampet spinat, smør-sauterede gulerodsstrimler, dampet aspargesbroccoli, små kartofler og lidt fiskesennep rørt med cremefraiche, og så ser det smukt ud med farverne til den hvide fisk.
Torskerognen, de såkaldte ”bukser”, smager godt friskkogt eller måske let stegt på panden, dryppet med citronsaft og serveret med dild, groft rugbrød og lidt god mayonnaise. Fiskebutikken sælger dels fersk torskerogn, dels torskerogn der er kogt på bedste vis med både laurbærblade og eddike.
Prøv min opskrift på: Torskefilet i fad m/grøntsager & bacon
VALENTINSDAG den 14. februar
Valentinsdag er kendt som ”de elskendes helligdag”, og traditionen går på, at man udveksler kort, blomster, chokolade eller andre gaver, som et bevis på gensidiges kærlighed.
Helligdagen blev indført af pave Gelasius og blev opkaldt efter den romerske præst Valentin. Legenden fortæller at, da kejser Claudius II beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette dekret og fortsatte med at vie unge soldater. Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere halshugget den 14. februar omkring år 269. Den romerske-katolske kirke udnævnte ham efter hans død til helgen som Sankt Valentin.
Afdelingen for søde sager har chokolade fra Valrhona, Magasin, Galler og Konnerup, lakrids fra Bülow og mange spændende karameller fra Karamel Kompagniet Gudhjem.
Kiosk-afdelingen har Valentin-kort, og blomsterafdelingen har de smukkeste blomster i fine farver, eller du kan få bundet en buket efter dit helt eget ønske. Blomsterafdelingen binder også specielle Valentins-buketter holdt i røde farver. Det vil være en rigtig god idé, hvis du bestiller din buket i forvejen.
Ved siden af blomsterafdelingen kan du købe lys, små skåle og vaser, eller skal det være lækkerier til kroppen, så er der et udvalg af skønne produkter fra engelske Heyland & Whittle og det franske firma i Provence Panier Des Sens.
FASTELAVN den 26. februar
”Boller op og boller ned, boller i min mave…”. Mange husker nok, hvordan man som barn gik rundt og stemte dørklokker iklædt i et kostume, for at tjene lidt mønter, lidt slik eller en gang hjemmebag. Fastelavn er en tradition fyldt med hygge, fest og udklædning. Og til den tradition er fastelavnsboller uundværlige, når vi slår katten af tønden. Fastelavnsbollerne kan bages som boller, der smøres med smør, som wienerbrødsboller, vandbakkelser fyldt med flødeskum eller boller med fyld af marmelade eller creme og remonce.
Hvis børn og andre slikmunde ingen boller får, laver de som bekendt ballade, i hvert fald ved fastelavnstid, så her kommer opskrifter på fastelavnsboller.