Asiatiske kinarejer med nudler og grøntsager

(4 pers)

Ingredienser

250 g æg-nudler, kogt efter anvisningen på pakken og afdryppede
4 spsk. olivenolie
1 rød chili, uden kerner og skåret i tynde strimler
2 fed hvidløg, finthakkede
300 g grønne bønner, delt et par gange
Et nip sukker
400 g rå kinarejer, uden skal
200 g bønnespirer
6 forårsløg, skåret i skiver
3 cm ingefær, skrællet og revet
Kværnet peber
4 spsk. shoyu/sojasauce
2 tsk. sesamolie

Fremgangsmåde

Varm 2 spsk. olivenolie på en stor pande og tilsæt hvidløg, chili og bønner, og sauter det ca. 3 minutter under omrøring.

Øg varmen og tilsæt sukker og rejer og steg videre 5 minutter under omrøring, til rejerne er gennemstegte.

Kom det hele på et fad og hold det varmt.
Kom resten af olivenolien på panden og steg bønnespirer, forårsløg og ingefær sammen med peber 1-2 minutter.

Tilsæt de afdryppede nudler og sojasauce og steg videre 1 minut, under omrøring, til det er gennemvarmt.

Vend sesamolie i, kom blandingen i en skål og top med reje-blandingen.

Udskriv opskrift