Bagte pærer med kardemommecreme

(4 pers)

 

Ingredienser

4 faste pærer, skrællede, skåret i kvarte og uden kernehus
Saft af ½ citron
100 g sukker
3 dl rødvin
1 kanelstang

Kardemommecreme:
5 dl piskefløde
50 g sukker
Frøene af 6 kardemommekapsler
3 spsk. mælk
1 tsk. maizena

Fremgangsmåde

Pærer:
Kom pærerne i et ovnfast fad og vend dem med citronsaft.

Drys dem med sukker, hæld vin ved og læg kanelstangen ved.

Dæk fadet med stanniol og bag pærerne i en 150° varm ovn ca. 45 minutter (vend rundt i pærerne en gang undervejs), til pærerne er møre.

Creme:
Kom fløde, sukker og kardemommefrø i en gryde og varm det igennem 2-3 minutter.

Rør mælk og maizena sammen og rør det i fløden.

Lad blandingen simre under konstant omrøring, til cremen tykner.

Hæld cremen gennem en fin si, så frøene sis fra, og server cremen med de lune pærer.

Udskriv opskrift