Blåbærtærte m/ kardemommecreme

(8 pers) 

Tilberedningstid ialt: 3 timer 20 min
Arbejdstid: 35 min 

Ingredienser

Dej:
125 g marcipan
1 knivspids bordsalt
125 g Becel
1 stk pasteuriseret æg 
3 1/2 dl hvedemel  
 
Fyld:
3 dl sukker 
3 pasteuriserede æg 
1 1/2 dl mandel 
375 g kvark 5+ 
2 tsk bagepulver 
3/4 dl hvedemel 
275 g frosne blåbær 
1 stk citron 
 
Creme:
1 dl creme fraiche 18% 
1 dl yoghurt naturel
2 spsk flormelis
1 tsk kardemomme 

Fremgangsmåde

Mørdej:
Kom marcipan og salt i en røremaskine og rør, indtil marcipanen er blevet smidig.
Tilsæt smørret lidt ad gangen, mens der røres videre. Kom herefter æg i og til sidst mel.

Sørg for ikke at røre for meget, efter at melet er kommet i.
Læg dejen i en plastpose og lad den hvile i køleskabet i cirka en time.

Forvarm ovnen til 175°C.

Rul dejen ud mellem to stykker film med mel på, til den er cirka 2 mm tyk.
Beklæd en tærteform med dejen.
Sørg for at trykke dejen godt ned, så der ikke er luft mellem dej og form.
Stil formen i fryseren i ti minutter.
Skær eventuel overflødig dej af kanten.
Stil tærteformen i ovnen direkte fra fryseren og bag den, til dejen er let gylden.
Det tager 12-13 minutter.

Fyld:
Pisk sukker og æg, til det er helt hvidt, og sukkeret er opløst.
Bland hurtigt med de andre ingredienser og kom fyldet i den forbagte tærtebund.
Bag tærten i en 175°C varm ovn i cirka en halv time.

Kardemommecreme:
Kom creme fraiche og yoghurt i et kaffefilter og lad det dryppe af, til det
har fået en fastere konsistens.

Det tager 30-40 minutter.

Kom massen i en skål og rør flormelis i.
Smag til med kardemomme.

Udskriv opskrift