Hyldeblomstmarinerede jordbær med råcreme

(4 pers)

 

Ingredienser

500 g jordbær, hvis jordbærrene er store, deles de i halve eller kvarte
Korn af ¼ vaniljestang
1 dl koncentreret hyldeblomstsaft
½-1 dl vand

Råcreme:
2 pasteuriserede æggeblommer
2 spsk. sukker
Korn af ¾ vaniljestang
1½ dl piskefløde

Fremgangsmåde

Pisk vaniljekorn, hyldeblomstsaft og vand godt sammen, og lad jordbærrene trække i lagen mindst 1 time.

Råcreme:
Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn sammen til en luftig æggesnaps.

Pisk fløden til et let skum og vend den i.

Fordel de marinerede jordbær i høje glas og fordel et par skefulde råcreme ovenpå.

Resten af råcremen serveres til.

Udskriv opskrift