(4 pers)
Ingredienser
25 g mandler
30 g usaltede pistacienødder
125 g havregryn
40 g græskarkerner
25 g solsikkefrø
1½ dl honning
50 g gojibær
25 g kokosflager
Ca. ½ l skyr med vanilje eller naturel rørt med vaniljekorn
1 bakke friske jordbær
Fremgangsmåde
Hak mandler og pistacienødder groft.
Kom dem i en skål og bland dem med havregryn, græskarkerner, solsikkefrø og honning og rør det hele godt rundt.
Fordel blandingen i et tyndt lag på en bageplade med bagepapir.
Bag granolaen i en 170° varm ovn ca. 15 minutter, til granolaen er gyldenbrun.
Lad den køle af og tilsæt gojibær og kokosflager (opbevares derefter i en lufttæt boks).
I hvert af 4 portionsglas kommes 2 spsk. skyr i bunden.
Derpå et lag granola og friske bær.
Gentag endnu et lag med friske bær øverst.
Serveres med det samme.