Raw Food

Raw Food er rå og uforarbejdet mad, og maden opvarmes til højst 42°, hvilket vil sige at maden hverken koges, bages eller steges. Opvarmning af mad til over 42° ødelægger enzymerne i råvarerne.
Der vil være flere vandopløselige vitaminer (B og C) i rå mad, da de er flygtige vitaminer, der let ødelægges ved forarbejdning af fødevarerne.

Her er et par eksempler på Raw Food:

Rå rødbedebøf

(6 små)

Ingredienser

2 rødbeder, skrællede
½ rødløg
1 avocado, uden skal og sten
1 spsk. sennep + lidt til pynt
2 spsk. kapers + lidt til pynt
1 nip salt og lidt kværnet peber
Lidt brøndkarse til pynt

Sådan gør du

Blend rødbede og avocado i en foodprocessor.
Tilsæt løg, sennep og kapers og blend til en grov blanding.
Krydr med salt og peber.
Form 6 små bøffer og pynt dem med en lille klat sennep, et par kapers og lidt brøndkarse.

Tomat-abrikos”ketchup”

Ingredienser:

3 soltørrede tomater, der har ligget i blød
2 usvovlede, tørrede abrikoser, der har ligget i blød
1 stænk balsamicoeddike
1 spsk. pinjekerner
1 spsk. hampeolie eller anden olie
½ løg
1 nip salt

Sådan gør du:

Kom alle ingredienserne i en blender og kør til en jævn masse eller til den ønskede konsistens.

Æble-banangrød

(1 person)

Ingredienser:

1 æble, uden kernehus og skåret i store tern
1 banan, skåret i bidder
1 tsk. kokosolie

Sådan gør du:

Blend alle ingredienserne i en foodprocessor sammen med en lille smule vand.
Serveres med et drys kanel og kardemomme og lidt hakkede nødder eller mandler.

Udskriv opskrift