Ingredienser
8 modne figner, halverede
¼ tsk. kanel
4 spsk. appelsinsaft
4 spsk. flydende honning
150 g brombær
400-500 g græsk yoghurt
4 spsk. granola eller mysli
2 spsk. hakkede pistacienødder
Sådan gør du
Placer de halverede figner i et lille ovnfast fad med skærefladen opad.
Pisk kanel, appelsinsaft og honning sammen i en lille skål og dryp det over fignerne og bag dem 15 minutter i en 200° varm ovn til de er bløde.
Fordel brombær over, og sæt fadet i ovnen 2 minutter mere.
Fordel yoghurten i 4 skåle.
Top med den bagte frugt.
Drys med granola/mysli og pistacienødder og dryp til sidst med væden fra fadet.