Tarteletter

(6 stk.)

Ingredienser

1 lille løg, finthakket
250 g markchampignon, skåret i mindre stykker
1-2 spsk. olivenolie
3 spsk. mel
1 dl hvidvin
2 dl grønsagsbouillon
½ dl piskefløde
200 g rejer, fx fra bæger, godt afdryppede
Kværnet salt og peber
Dild til pynt
6 tarteletter, lunede

Sådan gør du

Varm olie i en gryde og steg løg og champignon ca. 10 minutter under jævnlig omrøring.
Drys mel over og rør ganske kort rundt.
Bland vin, bouillon og fløde og hæld det i champignon-blandingen lidt ad gangen, mens du røre hele tiden.
Lad det koge et par minutter og smag til med salt og peber.
Tilsæt rejerne og varm dem ganske kort igennem.
Fordel fyldet i tarteletterne og pynt med dild.

Udskriv opskrift