Fistedrengenes Paella

(6-8 personer)

Ingredienser

500 g ris—risotto, sushi el. grødris
3 store skalotteløg el. 2-3 porrer el. begge
Safran
½ fl. hvidvin
Ca. 2 ltr. fiske– el. hønsefond
75 g chorizopølse
1 kanin
1 kg blåmuslinger
Ca. 24 tigerrejer
600 g fisk u/skind & ben – fx laks, sej, rødfisk, bars el. multe
12 miniblæksprutter
2-3 tomater
2 røde peberfrugter
1 bdt. Bredbladet persille
1 citron
Salt & peber

Sådan gør du

Skær chorizopølsen i skiver og steg dem ved jævn varme i olie på en stor pande el. flad gryde.
Hak løg og skær peberfrugterne i skiver og tomaterne i tern.
Svits nu løg, peberfrugter og tomater sammen med pølsen i 1 min.
Tilsæt så ris og svits et øjeblik.
Tilsæt hvidvinen og lad retten dampe, indtil vinen er dampet væk.
Tilsæt nu safran og fonden lidt ad gangen.
Lad risene koge ved jævn varme i 10 min. under låg.
Skær kaninen i passende stykker og brun dem sammen med rejerne i lidt olie på en anden pande.
Læg de brunede kaninstykker ned i paellaen og tilsæt evt. mere fond.
Lad retten koge ca. 15 min.
Skær fisken i stykker på ca. 4×4 cm.
Læg fisk, muslinger, blæksprutter og rejer jævnt fordelt ned i risene.
Rør ikke i risene, men ryst panden lidt, så fisk og skaldyr synker lidt ned.
Kog retten yderligere 10 min.
Smag retten til med salt og peber.
Drys paellaen med hakket persille og pynt med citronbåde ved servering.

Udskriv opskrift