(4 personer)
Ingredienser:
500 g laksefilet
Salt og peber
Sauce:
2 ½ dl fløde 13%
1 spsk. majsstivelse (maizena)
Reven skal af 1 usprøjtet citron + et par skefulde saft
Salt og peber
4 gulerødder, høvlet på langs med en kartoffelskræller
Fuldkornspasta (fettuccine) til 4 personer
Sådan gør du:
Læg laksen i et ovnfast fad og drys den med salt og peber. Stil fadet i en 200° varm ovn 15-20 minutter.
Kom fløde, majsstivelse, citronskal, et par skefulde citronsaft, salt og peber i en gryde og varm det op under omrøring.
Kog pastaen i letsaltet vand, det sidste minut tilsættes gulerodsstrimlerne. Bland pasta og gulerødder med saucen.
Pluk laksen fra hinanden og bland den i pastaen. Drys evt. med citronmelisse og høvlet parmesanost.