(4 personer)
Ingredienser
200 g lange fuldkornsris
Olivenolie til stegning
Ca. 20 rå, pillede king prawn (kæmperejer)
1 løg, skåret i både
2 fed hvidløg, i tynde skiver
2 tsk. reven ingefær
200 g shiitake svampe, i skiver
150 g sukkerærter
2-3 spsk. shoyu/sojasauce
2 spsk. østerssauce
½ stor rød chili, uden kerner, skåret i lange meget tynde strimler, som pynt
Evt. frisk koriander
Sådan gør du:
Kog risene efter anvisningen på pakken.
Lad dem dryppe af og fordel dem på en bageplade, så de køler hurtigt af.
Sættes derefter køligt 2-3 timer.
Varm 1 spsk. olie i en wok eller sauterpande og lynsteg rejerne ca. 1 minut, til de netop er stegte, og sæt dem til side.
Tilsæt endnu 1 spsk. olie og tilsæt løg, hvidløg, ingefær og svampe, og steg 2-3 minutter, til svampene er møre.
Tilsæt sukkerærter og steg 1 minut mere.
Kom ris og rejer på panden og lad det varme med 1-2 minutter og smag til med shoyu og østerssauce.
Pynt med lange, tynde chilistrimler og drys eventuelt med koriander.