(4 personer)
Ingredienser:
Rodfrugter
250 g persillerødder, skåret i både
250 g jordskokker, skåret i både
250 g kartofler, skåret i både
1 spsk. solsikkeolie
1 spsk. æbleeddike
1 spsk. honning
Salt og peber
Sådan gør du:
Vend rodfrugterne godt sammen med olie, eddike, honning, salt og peber og fordel dem på en bageplade.
Bag dem i en 160° varm ovn ca. 40 minutter.
Ingredienser:
Rosenkålsmos
200 g rosenkål, (skær bunden af og kassér de yderste blade), skåret i ¼
10 g smør
10 g sukker
2 spsk. æblecidereddike
½ dl drænet yoghurt
Sådan gør du:
Smelt smørret i en gryde, lad det bruse op og steg kålene 2 minutter under omrøring, uden at de tager farve.
Tilsæt sukker og eddike, og lad det simre under låg 2 minutter.
Blend kål og yoghurt i foodprocessoren og smag til med salt og peber.
Ingredienser:
Rasp
4-5 kviste timian
¼ bundt bredbladet persille, uden de grove stilke
35 g rugbrød
35 g lyst daggammelt brød
1 tsk. sukker
1 tsk. salt
Sådan gør du:
Kom alle ingredienserne i foodprocessoren og blend det til rasp.
Spred raspen tyndt ud på en bageplade, og bag det i en 160° varm ovn 10 minutter.
Ingredienser:
Torsk
800 g torskefilet, skåret i 4 stykker
1½ tsk. salt
1½ tsk. sukker
1 æg, sammenpisket
20 g fuldkornsmel
1 spsk. solsikkeolie til stegning
10 g smør til stegning
Sådan gør du:
Strø torsken med salt og peber.
Vend torskestykkerne først i mel, så i æg og så i rasp.
Steg torskestykkerne gyldne på en pande i olie og smør.
Lige før spisetid lægges fiskestykkerne på en bageplade og bages 5 minutter i en 150° varm ovn.