Spicy fiskefrikadeller

4 personer

Ingredienser:

Fisk:
500 g mørksej
1 æg
1 spsk grøn karrypasta
1 spsk revet ingefær
2 spsk kokosmælk el. mælk
1 spsk mel
½ potte hakket purløg

Grøntsager mm.:
2 fed hvidløg
1 spsk revet ingefær
2 rødløg i både
1 spidskål i strimler
1 dl kokosmælk
2 spsk citronsaft
½ dl peanuts

Tilbehør:
fuldkornsris

Sådan gør du:

Fisk:
Blend fisk, æg, karrypasta, ingefær, kokosmælk, mel og ½ tsk salt i en foodprocessor.
Rør purløg i.
Form farsen til fiskefrikadeller.
Steg dem 4-5 min. på hver side på en slip let-pande i gyldent smør tilsat lidt olie.
Grøntsager:
Varm lidt olie i en sautérpande, og sautér hvidløg og ingefær.
Tilsæt rødløg og spidskål, og sautér til det falder sammen.
Tilsæt kokosmælk.
Smag til med citronsaft, og drys med peanuts.
Servér med kogte fuldkornsris.

Udskriv opskrift