Spyd med tigerrejer og laks, serveret med persille-citrus-quinoa

4 personer

Ingredienser:

2-3 store stk. laksefilet, uden skind og skåret i tern
200 g rå, pillede tigerrejer
200 g quinoa, skyllet
1 grønsagsbouillontern, fra Nature Compagnie
1 håndfuld finthakket persille
Reven skal og saft af 1 usprøjtet lime
Kværnet salt og peber
Træspyd, der har ligget i vand 30 minutter

Sådan gør du:

Sæt skiftevis laksetern og rejer på spyddene, så der sidder ca. 2 laksetern og 2 rejer på hvert spyd.
Krydr dem med salt og peber og læg spyddene under ovnens grill ca. 10 minutter, mens spyddene vendes 2-3 gange undervejs.
Kog quinoaen ca. 15 minutter, i dobbelt mængde vand (se anvisning på posen) og kom en bouillontern i vandet, for at give mere smag.
Kom den kogte quinoa i en skål og vend den med hakket persille.
Tilsæt limesaft og skal og smag til med salt og peber.
Server quinoaen med spyddene og feldsalat vendt med lidt nøddeolie og balsamico.

Udskriv opskrift