Ingredienser:
125 g blødt smør
75 g sukker
1 tsk. vaniljesukker
1 æggeblomme
190 g hvedemel
½ tsk. bagepulver
35-40 pekannødder, til pynt
Sådan gør du:
Rør smør og sukker godt sammen.
Rør æggeblomme og vaniljesukker i.
Bland mel og bagepulver og kom det i dejen.
Bland det hele og ælt dejen sammen.
Rul dejen ud i tykke stænger på 3-4 cm i diameter, og læg dem køligt et par timer.
Skær stængerne i ½ cm tykke skiver, og læg en nød midt i hver kage.
Bag kagerne i en 200° varm ovn ca. 10 minutter.