Mormors æblekage

(4 personer)

Ingredienser:

1 kg æbler, skrællede, skåret i både og uden kernehus
200 g sukker
Kornene af ½ vaniljestang
4 spsk. hvidvin
2 dl vand
Smør til formen
2 dl rasp
1 dl sukker
50 g mandler, smuttede og hakkede
75 g smør til overfladen
1 lille glas æblegelé

Sådan gør du:

Kom æblebådene i en gryde sammen med sukker, vin, vanilje og lidt vand.
Lad det simre uden låg, til en grov kompot og smag til med sukker, så kompotten smager syrligsød.
Smør en form med smør.
Formen skal være så stor, at det hele kan være i den.
Drys med rasp og ryst det rundt, så det sidder fast over det hele.
Bland den overskydende rasp med mandlerne og den ene dl sukker.
Fordel kompotten i formen og drys med mandelblandingen.
Fordel små smørklatter på overfladen.
Bag kagen i en 175° varm ovn ca. 30 minutter, til kagen er gylden og gennembagt.
Afkøl kagen lidt og server den lun, pyntet med geléklatter og serveret med flødeskum.

Udskriv opskrift