(4 personer)
Ingredienser:
250 g smør
125 g lys sirup
250 g farin
3 tsk. stødt kanel
1 tsk. stødt nellike
2 tsk. stødt ingefær
1 tsk. stødt allehånde
500 g hvedemel
60 g syltet appelsin i tern
150 g hele mandler
25 g usaltede pistaciekerner
2 tsk. potaske
1 spsk. koldt vand
Sådan gør du
Smør, sirup og farin smeltes ved medium varme, til det er ca. 70°.
Tag gryden af varmen. Bland kanel, nelliker, ingefær, allehånde og hvedemel, tilsæt syltet appelsin, mandler og pistacienødder.
Potasken og vand røres sammen i en kop og hældes i dejen, der æltes ensartet i en røremaskine.
Kom dejen i en beholder, 18 x 18 cm, foret med bagepapir på både bund og sider – pres den godt ud i formen, og dæk toppen med bagepapir.
Afkøles ved stuetemperatur til næste dag, hvor den udskæres i 5 lange baner.
Hver bane skæres i tynde skiver og bages på bageplader med bagepapir i en 180° varm ovn 9-12 minutter.
Afkøles på bagerist og opbevares i dåser med tætsluttende låg.