Kanel-cookies

(ca. 18 stk.)

Ingredienser

250 g smør, stuetemperatur
250 g sukker
1 nip salt
2 æg
250 g hvedemel, sigtet
1 tsk. bagepulver
2 tsk. stødt kanel
200 g mandler, grofthakkede

Sådan gør du

Rør smør, sukker og salt luftigt med en håndmikser.
Tilsæt derpå æggene, et ad gangen.
Bland mel, bagepulver, kanel og mandler og vend det i den luftige dej.
Sæt dejen, med en ske, i klatter på en bageplade med bagepapir.
Bag kun ca. 5 kager pr. bageplade, da dejen flyder ud.
Tryk kagerne en anelse flade, før de bages i en 175° varm ovn ca. 15 minutter.
Kagerne afkøles på bagerist og opbevares i en kagedåse.

Udskriv opskrift