Ovnstegt oksebov

(4 personer)

Ingredienser:

1 kg oksebov
500 g rødbeder, skrællede og skåret i mindre bidder
400 g rødløg, pillede og skåret i kvarter
1 fed hvidløg, halveret på tværs
2 spsk. honning
4 laurbærblade
8-10 timiankviste
5 dl rødvin
Kværnet salt og peber

Sådan gør du:

Læg rødbeder og løg i en lille bradepande sammen med hvidløget, der lægges med skærefladen nedad.
Kom honning, laurbærblade, timian og rødvin ved.
Læg kødet på og krydr med salt og peber.
Brun kødet i en 250° varm ovn ca. 20 minutter.
Tag fadet ud, vend stegen og dæk fadet godt til med stanniol.
Sæt fadet i en 150° varm ovn ca. 4 timer, til kødet er helt mørt – vend kødet en gang undervejs.
Si skyen og kog den ind i en gryde, så den bliver kraftig – smages til med salt, peber og honning.
Kødet skæres i skiver og serveres med grønsagerne og drysset med kapers og peberrod.
Skysovs og kartoffelmos serveres til.

Udskriv opskrift