Stegt kylling med rødbedesalat og bagt sød kartoffel 2

(4 personer)

Ingredienser:

2 rødbeder
1 spsk. kapers
1½ spsk. olivenolie
½ spsk. hvidvinseddike
1 lille fed hvidløg, presset
1 tsk. akaciehonning
Ca. 100 g rucolasalat, groft hakket
Et par stængler persille, hakket
2 spsk. græskarkerner, ristet let gyldne på en tør pande, til de ”popper” op

Desuden:

2 søde kartofler, skåret i tern på ca. 3 x 3 cm
2 cm ingefær, finthakket
½ rød chili, uden kerner og finthakket
Olivenolie
2-3 stk. kyllingefilet
1 spsk. kværnet (stødt) sort peber
1 tsk. groft kværnet (stødt) koriander
1 tsk. groft salt

Sådan gør du:

Kog rødbederne ca. 30 minutter, til de er netop møre.
Skyl dem i koldt vand, smut skrællen af og skær dem i tern.
Rør olie, eddike, hvidløg og honning sammen, smag til med salt og peber.
Bland dressingen, rødbedetern, kapers og rucolasalat og vend rundt.
Samtidigt med blandes kartoffeltern med ingefær, chili og olivenolie.
Kom blandingen på en bageplade med bagepapir og sæt den i en 200° varm ovn 20-30 minutter.
Bland peber, koriander og salt og gnid kødet med det, hvorefter kyllingekødet steges i lidt olivenolie.
Drys rødbedesalaten med græskarkerner og persille inden servering.

Udskriv opskrift