Blomkålssuppe

(4 personer)

Ingredienser:

1 blomkålshoved

1 løg eller porre i skiver
15 g smør
3 kartofler i tern
8 dl hønsebouillon
2 pasteuriserede æggeblommer

2 dl mælk
½ tsk revet muskatnød
Evt. revet citronskal
Tilbehør:

Kørvelfnug
Brødcroutoner eller ristet brød

Fremgangsmåde:

Del ca. 1/4 af blomkålen i små buketter og blancher dem kort i letsaltet vand.
Tag dem op og gem dem.
Skær resten af kålen inkl. stok og de lyseste af dækbladene i grove stykker.
Varm løgene op med smørret i en gryde til de er klare.
Tilsæt kål og kartofler og sauter et par minutter.
Tilsæt bouillonen og kog det mørt under låg, ca. ½ time.
Blend suppen helt glat i en blender.
Hæld den tilbage i gryden på nær 2 dl.
Varm de små blomkålsbuketter i suppen.
Kom æggeblommer og mælk i blenderen og blend til det er skummende.
Rør det i suppen som nu ikke må koge.
Smag suppen til med salt, peber, muskatnød og evt. revet citronskal.
Drys med kørvelfnug og server brødcroutoner eller ristet brød til.

Udskriv opskrift