Fyldt Filet Royal med rødbedesalat

(4 pers.)
Tilberedningstid: Ca. 1 time.

Det skal du bruge

500 g Filet Royal
salt og peber
1 spsk smør

Fyld til Filet Royal
1 løg
150 g champignon
1 spsk smør
2 spsk frisk timian eller 2 tsk tørret
1 spsk frisk estragon eller 1 tsk tørret
1 citron

Rødbedesalat
3 spsk græskarkerner
300 g rødbeder
½-1 fed hvidløg
1 spsk balsamico
2 spsk olie
persille – helst bredbladet

Tilbehør
1 kg små kartofler

SÅDAN GØR DU

Fyldet
Hak løget fint. Hak champignon groft. Lad smørret blive gyldent på en pande ved god varme.
Svits løg og champignon på panden et par minutter.
Smag svampeblandingen til med finthakket timian og estragon, revet citronskal af ¼-½ citron samt salt og peber.

Kødet
Skær et snit midt igennem fileten med en skarp kniv.
Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber.
Lad smørret blive gyldent på en pande ved god varme. Brun hurtigt kødet på alle sider.
Kom svampeblandingen ind i kødet fx med en teske.
Læg kødet i et ovnfast fad. Stil det i en kold ovn.
Tænd ovnen på 160 grader og lad kødet stege ca. 45 minutter.
Skær kødet i otte tykke skiver ved servering.

Salaten
Rist græskarkernerne på en tør pande. Skræl rødbeder og riv dem meget fint.
Riv hvidløg fint. Rør hvidløg, balsamico, olie, salt og peber sammen.
Hæld det over rødbederne og bland det med græskarkerner og persilleblade.

Tips
I stedet for græskarkerner kan der bruges hasselnødder.
Stegeskyen kan blandes med saften fra de revne rødbeder og 2 spsk olie, hvis man ønsker sauce/marinade.
Fyldet kan kommes i kødet, før det brunes, men så skal man passe på, at fyldet ikke falder ud.
Brug evt. et svinenet og pak kødet med fyld ind i svinenet – før bruning.

Energifordeling og -indhold pr. person

Protein 26%
Kulhydrat 40%
Fedt 34%
2410 kJ – 575 kcal

Opskriften er udarbejdet af Nikolaj Kirk.

Udskriv opskrift