Karry-kyllingesuppe

(4 personer)

Ingredienser

1 kylling
1½ l vand
3 persillestilke
1 spsk. salt
4 peberkorn
2 laurbærblade
1 porre, skåret i skiver
40 g smør
2 spsk. karry
4 spsk. mel
4 skalotteløg, skåret i tern
1 rød peberfrugt, uden kerner og skåret i tern
1 tsk. revet ingefær
1 dl fløde

Sådan gør du:

Kog kyllingen i vand tilsat persillestilke, salt, peberkorn, laurbærblade og porre ca. 1 time.
Pil kødet fra benene og si suppen. Svits karry i smørret, rør melet i og pisk 1 l suppe i, lidt ad gangen.
Tilsæt løg og peberfrugt sammen med ingefær, og lad suppen koge i 20 minutter.
Rør fløden i og smag suppen til.

Udskriv opskrift