Kartoffel-porresuppe

(4 personer)

Ingredienser

200 g bacon, skåret i tern
2 forårsløg, skåret i tynde skiver
800 g kartofler, skrællede og skåret i tern
2 porrer, skåret i skiver
4 fed hvidløg, grofthakkede
25 g smør
1-1¼ l kogende grønsagsbouillon, fx Nature Compagnie
1 dl piskefløde
Kværnet salt og peber
Lidt citronsaft
1 bakke karse

Sådan gør du:

Steg baconen sprød og gylden i en gryde.
Skær forårsløg og lad dem stege med ca. ½ minut.
Tag baconternene op med en ske og læg dem på køkkenrulle, men lad være med at skylle gryden.
Kom kartofler, porrer og hvidløg i gryden og sauter til grønsagerne er bløde, men ikke har fået farve.
Hæld kogende bouillon på og lad suppen koge 15 minutter.
Kom suppen op i en blender og blend den helt glat sammen med fløden.
Smag suppen til med salt, citronsaft og peber.
Suppen toppes med bacon, forårsløg og karse og serveres med ristet rugbrød.

Udskriv opskrift