Kold ærte-persillesuppe

(4 personer)

Ingredienser

2 (ca. 350 g) løg, grofthakkede
2 fed hvidløg, knuste
Olivenolie eller kokosolie
500 g frosne ærter
50 g bredbladet persille, kun bladene bruges
Ca. 1 l kogende grønsagsbouillon, fx Herbamare
1 spsk. citronsaft
Reven skal af ½ usprøjtet citron
Kværnet salt og peber

Sådan gør du:

Varm olien i en stor gryde og sauter løgene til de er let gyldne.
Tilsæt hvidløg og sauter et par minutter mere.
Tilsæt ¾ af den kogende bouillon (gem resten til suppen skal blendes) og ærterne.
Bring det lige i kog og sluk for varmen.
Tilsæt persillebladene.
Når persillebladene er faldet sammen kommes suppen i blender.
Blend suppen til den er jævn og cremet.
Juster konsistensen med mere bouillon om nødvendigt.
Tilsæt citronskal og saft og smag suppen til.
Suppen kan serveres nu eller den kan afkøles helt i køleskabet.

Udskriv opskrift