Marineret salat

(Tilberedes dagen før)
(6-8 personer)

Ingredienser:

1 icebergsalat, revet i små stykker
½ dl hakket rødløg
1 dl bladselleri, i små tern
1 dåse (225 g) vandkastanjer, i små tern
250 g frosne ærter
3 hårdkogte æg, i skiver
2½ dl mayonnaise
1 spsk. citronsaft
1 tsk. paprika
2 tsk. revet parmesanost
2 tsk. sukker
2 tomater, hver skåret i 6 både
200 g bacon, i tern og sprødstegt

Sådan gør du

Læg salaten i en skål i lag i den skrevne rækkefølge.
Begynd med salaten og slut med æggeskiver.
Bland mayonnaise, citronsaft og paprika.
Fordel mayonnaiseblandingen over salatlagene helt ud til kanten af skålen, så det er forseglet.
Drys med sukker og parmesanost.
Dæk med plastfilm og stil skålen i køleskab i 24 timer.
Før serveringen blandes salaten let og pyntes med tomatbåde og bacon.

Udskriv opskrift