Mørbrad i appelsin, pyntet med parmaskinke og friske figner

(4 personer)

Ingredienser

1 stor mørbrad eller 2 mindre
Reven skal af 1 usprøjtet appelsin
Kværnet salt og peber
Smør til bruning
2 dl friskpresset appelsinsaft
¼ dl balsamicoeddike
4 skiver parmaskinke, stegt sprødt i ovnen
4 friske figner, skåret i kvarter

Sådan gør du

Vend mørbraden i appelsinskal, krydr med salt og peber og brun den i smør på alle sider.
Tilsæt appelsinsaft og lad kødet små-stege under låg ca. 15 minutter.
Tag mørbraden op og lad den hvile lidt.
Si skyen og smag den til med balsamico, salt og peber.
Skær mørbraden i skiver, dryp dem med appelsin-balsamicosky og pynt med figner og parmaskinke.

Udskriv opskrift