Svinemørbrad m/ tzatziki og majs

Tilberedningstid: Ca. 45 minutter
(2 personer)

Det skal du bruge:

1 lille afpudset svinemørbrad, ca. 300 g
2 tsk olie
salt og peber
frisk eller tørret timian

Grillet majs
1 majskolbe, evt. frossen

Tzatziki med rødbede
150 g rødbeder
¾ dl fromage frais 0,3%
1 fed hvidløg
frisk peberrod eller wasabi

Tzatziki med agurk
¼ agurk, 100 g – evt. 1 skoleagurk
¾ dl fromage frais 0,3%
1 fed hvidløg
dild

Tilbehør
2 skiver rugbrød

Fremgangsmåde:

Kog rødbederne møre i letsaltet vand, ca. 20 minutter.
Gnid skindet af rødbederne.

Fjern sølvsenen på svinemørbraden, hvis den ikke er fjernet.
Dup kødet tørt med køkkenrulle.
Krydr med salt og peber.
Varm olien på en pande ved god varme.
Brun hurtigt mørbraden på alle sider.
Skru ned til svag varme, og lad den stege 10-15 minutter.
Vend kødet af og til under stegningen.
Brug evt. et stegetermometer.
Centrumtemperaturen skal være ca. 65 grader.
Tag kødet af panden, og skær det i 4 stykker. Pynt med timian.

Fjern de yderste kraftige blade fra majskolben.
Fold de resterende yderblade til side og fjern ‘skægget’.
Del majskolben i to, fold yderbladene om, og pak kolberne ind i stanniol.
Grill majskolberne i ovn eller på grill, ca. 20 minutter i alt.

Riv rødbederne groft og vend dem i fromage frais sammen med presset hvidløg.
Smag til med revet peberrod, salt og peber.

Skær agurken igennem på langs, fjern kernerne og hak den groft.
Vend agurken i fromage frais sammen med presset hvidløg.
Smag til med fintklippet dild, salt og peber.

Rist rugbrødet.

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 47%
Kulhydrat 33%
Fedt 20%
1535 kJ = 365 kcal

Opskriften er udarbejdet af Vibeke Lehn

Udskriv opskrift