Frittata med ærter, basilikum og mascarpone

(4 personer)

Ingredienser

Ærtefyld
2 dl frosne ærter, optøede
100 g mascarpone
½ dl reven parmesanost
Ca. ½ bakke basilikum, grofthakket
2 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg, revet
½ tsk. salt

1 fed hvidløg, i tynde skiver
1 dl fint klippet purløg
Smør og olivenolie til stegning
1 knsp. cayennepeber
4 æg, pisket let sammen

Sådan gør du:

Mos ingredienserne til ærtefyldet groft med en gaffel.
Sauter hvidløg og purløg i lidt smør og olie sammen med cayennepeber.
Krydr de sammenpiskede æg med salt og hæld æggene på panden og steg blandingen nogle minutter.
Fordel ærtefyldet ovenpå og lad frittataen stege færdig.

Udskriv opskrift