Fylde tomater med fetaost og pinjekerner

Ingredienser

1 spsk. pinjekerner, ristet let gyldne på en tør pande
4 store tomater
1 dl kogte ris, gerne brune
1 grøn peberfrugt, uden kerner og i små tern
1 lille stykke courgette, i små tern
2 spsk. fetaost til fyldet, smuldret – og 2 spsk. til at lægge øverst på tomaterne
1 meget lille løg, finthakket
2 spsk. hakket oregano
2 spsk. hakket basilikum
Kværnet salt og peber
Lidt olivenolie til fadet

Sådan gør du:

Skær toppen af tomaterne og tag forsigtigt indmaden ud med en lille ske.
Hak indmaden og kom 1/3 kop i en skål (resten af indmaden skal ikke bruges).
Rør de øvrige ingredienser i, og fordel blandingen i de fire tomater.
Sæt de fyldte tomater i et smurt ovnfast fad og læg resten af fetaosten på toppen.
Bag tomaterne i en 180° varm ovn i 20 minutter, til de er gyldne på toppen.

Udskriv opskrift