Grønkålstatar på rugbrød

(til 4 stk. rugbrød)

Ingredienser

100-125 g grønkål, uden stok og meget fint hakket (det kan nemt gøres i en foodprocessor)
4-5 spsk. hakkede krydderurter, fx persille, dild, basilikum
4 spsk. hasselnødder, let ristede på en tør pande og dernæst groft hakkede
2 spsk. fint hakket skalotteløg
Reven skal af 1 usprøjtet lille citron
4 hele skiver rugbrød
Lidt olivenolie, til at riste rugbrødet i

Dressing:
3-4 spsk. olivenolie
Saft af ½ citron
Salt (fx sydesalt) og kværnet peber

Sådan gør du

Bland grønkål, krydderurter, nødder, løg og citronskal.
Pisk dressingen sammen og bland den i kålen.
Rist rugbrødsskiverne sprøde og gyldne i olie på en pande.
Lad dem køle næsten af på 4 tallerkner og fordel grønkålstataren over brødet.
Kan serveres med en lille klat god mayonnaise rørt med salt, peber og lidt hakkede urter.

Udskriv opskrift