Ingredienser
200 g grønne linser
1 fed hvidløg, finthakket
1 tsk. Dijonsennep
2 spsk. æblecidereddike
4 spsk. olivenolie
2 forårsløg, finthakkede
Kværnet salt og peber
4 spsk. hakket persille
100 g babyspinat
Sådan gør du
Skyl linserne, og kom dem i en gryde med så meget vand, at det dækker 3 cm over linserne.
Bring det i kog.
Dæmp varmen, og lad det simre ved svag varme 20-30 minutter, til linserne er møre.
Hæld vandet fra.
Bland hvidløg, sennep, eddike, olie og forårsløg. Vend de varme linser i, og smag til med salt og peber.
Lige før serveringen tilsættes persille og babyspinat.