Helstegt skovdue med svampesauce

(4 pers.)

Ingredienser:

4 store skovduer
1 kg store marksvampe
1 dl fransk sennep
250 gr smør
2 dl brun kalvefond
1 bdt. bredbladet persille

Sådan gør du:

Rens duerne for evt. blod og fjerrester og skyl dem indvendigt under den kolde hane.
Dup dem tørre, smør dem med lidt olie og steg dem i ovnen ca. 20 min. ved 225 gr C.
Skær så lårene fra og lad dem stege ca. 10 min. til. Imens kan du lave saucen.
Svampene renses og skylles grundigt og dampes tørre i bunden af en gryde.
Hak dem fint med en god kniv og hæld dem tilbage i gryden sammen med sennep og kalvefond.
Når det hele har simret ca. 5 min. kommes smørret i i skiver og til slut smages der til med salt og peber.
Lige før serveringen kommes den hakkede persille i.
Læg en hel due plus lårene på hver tallerken, pynt med lidt af persillen og en skefuld sauce.

Tilbehør: Frisk kogte grøntsager og ovnstegte kartofler i skiver er dejligt.

Udskriv opskrift