4 personer

DET SKAL DU BRUGE

1 courgette
1 aubergine
1 rød peberfrugt
25 g chili
1 bk. daddeltomater
1 bdt. rosmarin
1 stk. hvidløg
1 stk. landkylling fra Gråsten Fjerkræ
Salt
Peber
Olivenolie
250 g Ricotta fra Foristi
100 g sorte oliven uden sten fra delikatessen

SÅDAN GØR DU

Start med at snitte courgette, aubergine, peberfrugt, chili, tomater og rosmarin i grove tern, hvorefter du lægger dem i bunden af en bradepande. Hvidløgene knækker du bare ud i fed og fordeler dem i bradepanden.

Skær din kylling ud i de klassiske stykker: Overlår, underlår, vinger og bryst. Læg stykkerne op i bradepanden sammen med alle grøntsagerne og krydr med en masse salt, peber og olivenolie. Herefter kommer du bradepanden i ovnen i 40 minutter ved 225o.

Anret kyllingen sammen med de bagte grøntsager på en tallerken, og kom grove stykker af ricotta ovenpå. Til sidst pynter du med oliven.

Vi anbefaler rødvinen Louis Latour, Pinot.

Velbekomme!