Ovnbagte rosenkål med trøffelolie, appelsin & mandler

4 personer

Ingredienser

500 g rosenkål, halverede
1 spsk. olivenolie
1 tsk. trøffelolie
Kværnet salt og peber
Reven skal af 1 usprøjtet appelsin
50 g mandelsplitter

Sådan gør du

Kom rosenkålene i et ovnfast fad, dryp de to slags olie over, krydr med salt og peber og vend det rundt.
Bag rosenkålene i en 225° varm ovn ca. 15 minutter, til de er gyldne og tag fadet ud af ovnen.
Kom kålene på et serveringsfad og drys med appelsinskal og mandelsplitter.

Udskriv opskrift