Romesco sauce

Ingredienser

2 store røde peberfrugter, halverede og uden kerner
75 g smuttede mandler, ristet let gyldne på en tør pande og blendet groft
1 fed hvidløg, presset
½-1 tsk. røget paprika
50 g soltørrede tomater, fra glas
1 spsk. sherryeddike
½ dl olivenolie
1 håndfuld persille
Saft af ½ citron
Kværnet salt og peber
2 spsk. creme fraiche

Sådan gør du

Læg peberfrugterne på bagepapir på en bageplade, og bag dem i en 200° varm ovn – eller grill dem, til de er bløde og har en mørk overflade.
Blend dem derefter med de resterende ingredienser – undtagen cremefraiche, til en ensartet cremet masse.
Hæld saucen i en skål og vend cremefraichen let i, så den ligner en hvirvel.

Udskriv opskrift