Stegt dyrekølle – 2

(6-8 pers.)

Ingredienser:

1 dyrekølle á 2-2½ kg
2 tsk. pulveriserede enebær
2 fed hvidløg, knust
1 tsk. rosmarin
Salt og kværnet peber
100 g iskoldt smør
½ l vildtfond
250 g champignon, halverede og ristede
20 g smør

Sådan gør du:

Bland krydderierne og hvidløg og gnid lidt af blandingen på undersiden af køllen.
Drys resten over og læg køllen på ovnristen over bradepanden.
Skær iskoldt smør i tynde skiver og læg halvdelen over køllen.
Brun køllen midt i ovnen ved 250° ca. 15 minutter.
Tag køllen ud.
Dæmp varmen til 125°.
Læg resten af smørret over køllen og hæld fond i bradepanden.
Sæt bradepanden tilbage i ovnen og videresteg køllen ¾-1¼ time afhængigt af køllens størrelse,
og hvor rød den ønskes (et stegetermometer skal vise 65-72°).
Tag køllen ud og hæld skyen i en gryde.
Dæk kødet med folie og lad det trække 15 minutter.
Kog skyen ind og pisk de 20 g smør i.
Hæld de ristede champignon i skyen.
Skær køllen i tynde skiver og server med smørristede kartofler og Waldorfsalat:

Udskriv opskrift