Stegte jordskokker med pære og brombær

(4 personer)

Ingredienser

500 g jordskokker, skrællede og de store halveres
Lidt smør til stegning
2 faste pærer, halverede, uden kernehus og skåret i tynde både
100 g brombær
2-3 kviste estragon, grofthakkede
Ca. 5 spsk. olivenolie
Ca. 2 spsk. balsamicoeddike
Kværnet salt og peber

Sådan gør du

Steg jordskokkerne i smør ved svag varme, til de er gyldne og møre og krydr dem med salt og peber.
Lad jordskokkerne køle af.
Vend forsigtigt jordskokkerne med pærer, brombær og estragon.
Pisk olie og eddike sammen, vend det i og krydr med salt og peber og server retten med det samme.

Udskriv opskrift